Medlemsforslag om udeskole i den københavnske folkeskole
Det foreslås,
1. at alle elever hyppigt og jævnligt skal opleve udeskole, primært organiseret således at lektioner på skolen rummer en forberedelse på og efterbehandling af udeskolens praksis,
2. at Børne- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af andre relevante aktører udarbejder et eller flere eksemplariske forslag til, hvordan en dag med udeskole kan skemalægges, således at alle elever på en skole vil opleve udeskole i alle almindelige skoleuger,
3. at skolens erfaringer med og brede deltagelse i udeskole indgår som et element i de lovpligtige skoleudviklingssamtaler i de kommende tre skoleår. I en efterfølgende årlig afrapportering til udvalget opsamles de pædagogiske hensyn, som kan ligge til grund for, at en skole ikke ønsker at skemalægge ugentligt udeskole og
4. at Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejder kataloger med en bred vifte af forslag til steder, hvor undervisningen kan foregå, og måder, hvorpå undervisningen kan udfoldes. Derudover skal katalogerne indeholde pædagogiske overvejelser og beskrivelser af de mulige gevinster ved udeskole, som kan understøtte skolernes egne beslutninger om, hvordan de ønsker at arbejde med udeskole.
(Stillet af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti)
Motivering
Det er stimulerende for den faglige fordybelse og dygtiggørelse, at undervisning foregår uden for skolebygningen. Det konkluderede Undervisningsministeriets rapport “Udvikling af udeskole” (2023) på basis af en treårig undersøgelse af praksis.
Udeskole vil understøtte den aktuelle fagfornyelse, hvor fagene ikke længere skal didaktiseres med afsæt i talrige, nøje udpindede læringsmål. I tråd med fagfornyelsen skal fagene i langt højere grad bruges og styrkes i samspil med faktiske observationer, forsøg, erfaringer og samtaler fra den verden, som fagene skal hjælpe eleverne til at forstå og manøvrere i. Udeskole vil hjælpe med at udvikle en mere virkelighedsnær og praksisfaglig didaktisering af undervisningen.
Erfaringerne tyder på, at udeskole også styrker fællesskabet og trivslen. Alene det forhold burde foranledige igangsættelse af meget mere udeskole.
Det er tidskrævende og udfordrende at planlægge udeskole-undervisning, fordi den griber ind i traditionelle ugeskemaer, hvor alle fem hverdage er planlagt med brud mellem lektioner i skiftende fag. Et på forhånd kendt skema over hvilke dage, hvilke klasser og hvilke medlemmer af personalet, der er involveret i udeskole, vil skabe større ro, forudsigelighed og kvalitet i undervisningen. Det er svært at forestille sig en anden systematik end en planlagt ugentlig udeskoledag, der kan sikre, at alle elever i den københavnske folkeskole hyppigt og jævnligt oplever undervisning uden for klasselokalet. Men det kan ikke afvises, at den findes.
Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro har allerede meget positive erfaringer. Om hensigten fortæller skolen:
“Med udeskolen tilsigtes det, at eleverne ud fra et erfaringspædagogisk grundlag, udvikler deres kompetencer gennem involvering af krop og sanser i mødet med direkte oplevelser fra den virkelige verden. Læringsmiljøet flyttes i udeskolen udenfor klasselokalets fire vægge og ud i naturens, byens og skolens autentiske ude- og læringsrum”.
Forvaltningen skal også give et bud på, hvorvidt der opstår øget kapacitet med udeskole og også hvor meget øget kapacitet i skolebygningerne en indfasning af skemalagt ugentlig udeskole vil medføre.
Der skal samles et tilgængeligt og bredt overblik over mulige aktiviteter for udeskole. Det skal udarbejdes i samarbejde med andre forvaltninger, med inddragelse af lokaludvalg og med andre aktører. Det forventes, at kataloger trækker på Skoletjenesten og alt hvad der pt ligger af udbud i ”åben skole”.
Viften af forslag til ture kan eksempelvis omfatte vild natur, skolehaver, parkanlæg, forsvarsværker, gravpladser, kirker, moskeer, templer, synagoger, skulpturer i det offentlige rum, landbrug, tekniske anlæg, håndværksvirksomheder, køkkener, detailhandel, industrivirksomheder, kulturskoler, zoologiske haver, medborgerhuse, biblioteker, museer, teatre, koncertsale og idrætsanlæg, medens viften af forslag til aktiviteter kan eksempelvis omfatte sankning, højtlæsning, madlavning, dramatisering, formning, byrumsundersøgelser, korttegning, foreningssport, musik, købmandskab, vandafledning, orienteringsløb, byggeri og dissektion.
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 13. maj 2026:
Udvalget fremsatte følgende samlede ændringsforslag til erstatning af medlemsforslaget:
1. at alle elever hyppigt og jævnligt skal opleve udeskole, primært organiseret således at lektioner på skolen rummer en forberedelse på og efterbehandling af udeskolens praksis,
2. at Børne- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af andre relevante aktører udarbejder et eller flere eksemplariske forslag,
3. at skolens erfaringer med og brede deltagelse i udeskole indgår som et element i de lovpligtige skoleudviklingssamtaler i de kommende tre skoleår og
4. at Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejder kataloger med en bred vifte af forslag til steder, hvor undervisningen kan foregå, og måder, hvorpå undervisningen kan udfoldes. Derudover skal katalogerne indeholde pædagogiske overvejelser og beskrivelser af de mulige gevinster og risici ved udeskole, som kan understøtte skolernes egne beslutninger om, hvordan de ønsker at arbejde med udeskole.
Ændringsforslagets 1. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F og Ø.
Ingen medlemmer stemte imod.
1 medlem undlod at stemme: V.
Ændringsforslagets 2. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 11 medlemmer: A, B, C, F, V og Ø.
Ingen medlemmer stemte imod.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Ændringsforslagets 3. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F og Ø.
Imod stemte 1 medlem: V.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Ændringsforslagets 4. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 11 medlemmer: A, B, C, F, V og Ø.
Ingen medlemmer stemte imod.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi har stor tiltro til, at den enkelte skole selv bedst kan tilrettelægge hverdagen for skolens elever. Derfor stemmer Venstre imod dele af forslaget. I stedet ønsker Venstre at styrke åben skole, så skolernes muligheder for at lave ting udenfor skolen øges. Venstre bakker dog op om, at der laves kataloger, som skolerne kan benytte.”