Medlemsforslag om ansattes ytringsfrihed

Det foreslås,  

1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen bekræfter, at forvaltningen har fulgt henstilling fra Folketingets Ombudsmand den 4. februar 2026 i sagen om en folkeskolelærers ytringsfrihed om at genoptage sagen, 
2. at Børne- og ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at igangsætte en grundig undersøgelse og redegørelse af, hvem i kommunen (funktion/stillingsbetegnelse) der traf beslutning om – eller gav instruks til –, at den konstituerede skoleleder skulle indkalde læreren til en tjenstlig samtale/tilrettevisningssamtale,
3. at Børne- og ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at igangsætte en grundig undersøgelse og redegørelse af, hvem i kommunen (funktion/stillingsbetegnelse) der traf beslutning om – eller gav instruks til – at kommunens pressemedarbejdere skulle kontakte flere medier i anledning af lærerens udtalelser,
4. at Børne- og ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at redegøre for, hvilke tiltag forvaltningen har iværksat for at sikre, at alle ansatte er bevidste om deres og andre offentlig ansattes ytringsfrihed og dermed ret til at bidrage til en kvalificering af den offentlige debat på baggrund af denne sag og 
5. at Børne- og ungdomsudvalget på baggrund af redegørelsen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen drøfter, hvilke yderligere tiltag der kan igangsættes i denne henseende. 

(Stillet af Venstre)  

Motivering 

Den 4. februar 2026 udtalte Folketingets Ombudsmand sig om Københavns Kommune håndtering af en lærers udtalelser om sine oplevelser med voldelig elevadfærd. Ombudsmanden retter i udtalelsen en usædvanlig hård kritik af Københavns Kommune og konkluderer bl.a., at kommunens håndtering af sagen ikke skete med respekt for lærerens ytringsfrihed.

Ombudsmanden mener samtidig, at kommunen ikke over for læreren har rettet op på de relevante forhold i sagen og sikret, at hun har fået en samlet og korrekt information om sin personalemæssige situation og sin ret til at udtale sig. Derfor har ombudsmanden henstillet, at Københavns Kommune genoptager sagen, og inden tre måneder orienterer ham om, hvad henstillingen giver kommunen anledning til.

Venstre værner om ansattes ytringsfrihed. Alle ansatte skal kunne føle sig trygge i at dele deres viden og oplevelser med såvel politikere, forvaltningen som offentligheden om f.eks. problemer og udfordringer i folkeskolen. Den erfaring bidrager til at kvalificere debatten, gøre os klogere og få mulighed for at skabe en endnu bedre folkeskole. Det er derfor afgørende, at Københavns Kommune tager ved lære af denne meget ærgerlige sag og sikrer, at lignende episoder aldrig sker igen.

Det er samtidig afgørende for Venstre, at der bliver igangsat en grundig undersøgelse i forvaltningen af, hvem (funktion/stillingsbetegnelse) der tog initiativ til beslutningen om at indkalde læreren til en tjenstlig samtale, om beslutningen blev truffet administrativt eller på baggrund af politisk involvering, samt hvornår og i hvilken form instruksen blev givet (mundtligt/skriftligt).

Tilsvarende skal det undersøges, hvem (funktion/stillingsbetegnelse) der traf beslutningen om at tage kontakt til skolelederen på Grøndalsvængets Skole for at få citater fra eleverne næsten et år efter episoden, og hvilket formål der lå til grund for kontakten til medierne.

Til sidst er det afgørende for Venstre, at ansvaret for at sikre, at ingen ansatte frygter at bruge deres ytringsfrihed, ikke pålægges HovedMED, men løftes af Børne- og ungdomsforvaltningen, borgmesteren og udvalget. Det fremgår bl.a. af referater fra HovedMED (7/5 og 3/12 2025), at Københavns Lærerforening har kendskab til sager om ytringsfrihed, men at medarbejderne ikke tør stå frem med sagerne.

Helt overordnet, mener Venstre, det er vigtigt både at få afklaret, hvem der har ansvaret for, at håndtering af forløbet ikke er sket med respekt for og med en anerkendelse af en medarbejders ytringsfrihed samt sikre, at der er iværksat tiltag, så det ikke sker igen.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 11. marts 2026:

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillede ændringsforslag om følgende til erstatning for medlemsforslagets 1.-3. at-punkt:

”At udvalget er enige i de rejste spørgsmål og tager de afgivne skriftlige redegørelser til efterretning”.

Ændringsforslaget til erstatning for medlemsforslagets 1.-3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Medlemsforslagets 4. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillede ændringsforslag om følgende supplement til medlemsforslagets 5. at-punkt:

”At forvaltningen vender tilbage med eventuelle yderligere initiativer, der kan sikre, at medarbejderne i forvaltningen er bekendt med deres ytringsfrihed, samt at forvaltningen vender tilbage med en model for, hvordan udvalget sammen med de faglige organisationer i skolen kan drøfte initiativer, der sikrer, at der er ytringsfrihed på alle skoler”.

Ændringsforslaget om supplement til medlemsforslagets 5. at-punkt blev godkendt uden afstemning, hvormed det justerede 5. at-punkt blev godkendt.

Venstre ønskede muligheden for helt eller delvist at ophæve fortroligheden i de til udvalget tidligere fremsendte redegørelser afdækket.

Venstre og Det Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: ”Vi bakker op om at fjerne 2. og 3. at-punkt, eftersom der efter medlemsforslagets indsendelse, er blevet fremsendt notater, som beskriver sagens forløb. Vi har nu bedt om, at forvaltningen vender tilbage med mulighederne for at offentliggøre notaterne”.