Mødedato: 11.03.2026, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

1. behandling af Budgetforslag 2027

Se alle bilag
Børne- og Ungdomsudvalget skal med denne sag drøfte udvalgets budgetforslag 2027, hvor der med 2. behandlingen skal vedtages nye effektiviseringer for 24,1 mio. kr. i 2027. Forvaltningen har udarbejdet investerings- og effektiviseringsforslag, som kan indgå i budgetforslaget. Derudover skal udvalget drøfte udløb af bevillinger for 120,4 mio. kr. i 2026. Budgetforslaget skal endelig godkendes med 2. behandling på udvalgsmøde den 22. april 2026.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at udvalget drøfter forslag til opfyldelse af kravet om nye effektiviseringer på 24,1 mio. kr. i 2027 jf. tabel 3,
  2. at udvalget drøfter, hvilke bevillingsudløb i Budget 2027 der er relevante at videreføre, og om de skal videreføres til budgetforhandlingerne eller håndteres indenfor udvalgets ramme (bilag 9),
  3. at udvalget tager forvaltningens plan for fremlæggelse af initiativer til indfrielse af det vejledende CO2e-reduktionsmåltal ved 2. behandlingen af budgetbidraget til efterretning.

Problemstilling

Økonomiudvalget (ØU) besluttede den 21. januar 2026 med Indkaldelsescirkulæret for Budget 2027 (IC2027), at Københavns Kommunens samlede effektiviseringsbehov i 2027 er 200,0 mio. kr., hvoraf 30,0 mio. kr. er administrative effektiviseringer. BUU’s andel udgør i alt 74,4 mio. kr.

Til at indfri det samlede effektiviseringsmåltal på 74,4 mio. kr. er der 46,3 mio. kr. i stigende profiler fra effektiviseringer vedtaget i tidligere budgetter og to tværgående effektiviseringsforslag på 4,0 mio. kr. Der skal derfor findes nye effektiviseringer for 24,1 mio. kr. i udvalgets budgetforslag 2027.

Med udgangen af 2026 udløber der bevillinger for 120,4 mio. kr., hvor de tilhørende aktiviteter ophører, hvis der ikke findes finansiering til en fortsættelse. Udvalget skal ved 2. behandlingen af budgetforslaget tage stilling til hvilke udløb, der bør videreføres, og hvorvidt udløbene skal finansieres af udvalget selv eller i Budget 2027.

Som en del af Klimastrategien for 2035, som blev vedtaget på Borgerrepræsentationens møde 18. september 2025, skal udvalgene komme med klimareducerende forslag i Budget 2027 for at opfylde det vejledende CO2e-reduktionsmåltal.

Løsning

BUU har fået effektiviseringsmåltal på i alt 74,4 mio. kr. Stigende profiler fra tidligere effektiviseringer på 46,3 mio. kr. og tværgående effektiviseringer på 4,0 mio. kr. reducerer behovet behov for nye effektiviseringer til 24,1 mio. kr.

Tabel 1. BUU’s effektiviseringsbehov i Budget 2027

Mio. kr. 2027 p/l

2027

Effektiviseringsmåltal fra i ØU (IC2027)

74,4

Stigende profiler fra tidligere budgetaftaler

-46,3

Tværgående effektiviseringer (bilag 5, 6)

-4,0

BUU’s effektiviseringsbehov i Budgetforslag 2027

24,1

Til at indfri effektiviseringsbehovet på 24,1 mio. kr. har forvaltningen udarbejdet investerings- og effektiviseringsforslag for i alt 24,3 mio. kr. i 2027 og 31,9 mio. kr. varigt.

Tabel 2. Forvaltningens effektiviseringsforslag

1.000 kr. 2027 p/l

2027

Varigt

BUF investeringsforslag (OFS 25-26)

-8,6

-16,2

Effektiviseringsforslag (bilag 1, 2, 3, 4)

-15,7

-15,7

Effektiviseringspotentiale

-24,3

-31,9

Investeringsforslag

Forvaltningen har udarbejdet 6 investeringsforslag, der har et samlet effektiviseringspotentiale på 8,6 mio. kr. i 2027 og 16,2 mio. kr. varigt. Investeringsforslagene 2. behandles på samme BUU-møde som denne indstilling.

Hvis udvalget godkender investeringsforslagene, vil disse indgå i Overførselssagen 2025/2026 og bidrage til indfrielsen af BUU’s effektiviseringsmåltal.

BUF's effektiviseringsforslag

Forvaltningen har udarbejdet fire forslag, som giver effektiviseringer på i alt 15,7 mio. kr. i 2027 og varigt.

Tabel 3. Effektiviseringsforslag

Bilag

Titel på forslag

Min. effektivisering i 2027

Maks effektivisering i 2027

Min. varig effektivisering

Maks varig effektivisering

Effektiviseringsforslag

1.

Arealoptimering på

KKFO-, dagtilbud- og fritidsområdet*

-6,0

-6,0

-6,0 -6,0

2.

Mindreforbrug på

dagplejen

-1,9

-1,9

-1,9

-1,9

3.

Mindreforbrug på

centrale

budgetposter

-5,0

-5,0

-5,0

-5,0

4.

Kapacitetsjustering

af modtagerklasser

-2,8

-2,8

-2,8

-2,8

I alt

-15,7

-15,7

-15,7

-15,7

*Forvaltningen er fortsat i dialog med ØKF vedr. dele af forslaget, hvilket forventes afklaret frem mod 2. behandlingen i BUU den 22. april 2026.

Tværgående forslag

Hvert år udarbejder forvaltningerne tværgående effektiviseringsforslag, som kan indgå i de enkelte udvalgs budgetforslag. Til Budget 2027 er der udarbejdet to tværgående forslag for i alt 4,0 mio. kr. i 2027. Det drejer sig om Kompetenceoverdragelse af affaldsordning til ARC (3,7 mio. kr.) og Indregning af energibesparelser ved renovering og planlagt vedligehold (0,3 mio. kr.). Forslagene er beskrevet i bilag 5 og 6.

Bevillingsudløb

Udvalget skal med denne sag drøfte, hvilke bevillingsudløb i Budget 2027, der er relevante at videreføre, og om videreførelse skal ske inden for udvalgets ramme eller henvises til budgetforhandlingerne.

Der udløber bevillinger vedtaget i tidligere budgetter for i alt 120,4 mio. kr. Forvaltningen anbefaler bevillinger for 80,8 mio. kr. videreført på grund af deres driftsmæssige karakter eller betydning for centrale funktioner. Hvis disse ikke videreføres i budgetforhandlingerne, vil udgifterne til videreførelsen af bevillingsudløb skulle findes i forvaltningens drift via omprioriteringer eller besparelser.

Derudover er der 8,5 mio. kr. i udløb, som udvalget kan prioritere at videreføre. De resterende 31,1 mio. kr. er udløb, som ikke er oplagt at videreføre. Bevillingsudløb er beskrevet i bilag 9.

CO₂e-reducerende initiativer

Med den vedtagne klimastyringsmodel skal forvaltningerne reducere klimaaftrykket fra indkøb med 1,4% årligt. Forvaltningen vil frem mod 2. behandlingen af budgetforslaget opgøre CO₂e-reduktion ved de investerings- og effektiviseringsforslag, som allerede indgår i budgetforslaget, andre igangværende eller planlagte klimainitiativer i forvaltningen samt CO₂e-reducerende forslag i koncernenhederne, som BUF kan medtage i opgørelsen. Forvaltningen vil derudover igangsætte arbejdet med at udarbejde nye initiativer til kommende budgetforslag.

Politisk handlerum

Udvalget har mulighed for at til- eller fravælge effektiviseringsforslag med henblik på, hvorvidt disse ønskes forelagt til godkendelse i forbindelse med 2. behandlingen af budgetbidraget, eller bestille yderligere effektiviseringer.

Økonomi

De økonomiske forhold fremgår af ovenstående og vil blive indarbejdet i Københavns Kommunes samlede budgetforslag for 2027.

Videre proces

På baggrund af drøftelserne ved 1. behandlingen af budgetbidraget, udarbejder BUF det endelige budgetbidrag, som forelægges BUU den 22. april 2026. Når udvalget har godkendt budgetbidraget, fremsendes dette til ØKF. ØU behandler udvalgenes budgetbidrag den 9. juni 2026, og har 1. behandling af budgetforslaget den 19. august 2026 frem mod BR’s to behandlinger hhv. den 27. august 2026, samt ved budgetvedtagelsen den 1. oktober 2026.

 

Tobias Børner Stax                             Sti Andreas Garde

Til top