Mødedato: 11.03.2026, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om "Fars Legestue"

Se alle bilag

Det foreslås,

  1. at forvaltningen skal vende tilbage med en sag om mulighederne for at reetablere Fars Legestue Nørrebro, jf. motivationen.

(Stillet af Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet)

Motivering

"Fars Legestue Nørrebro" har igennem en længere årrække været et populært tilbud til fædre på barsel, som fysisk har befundet sig i Kapelvejens medborgerhus. Væsentlige problemer med lokalernes stand og drift har imidlertid betydet, at tilbuddet har været lukket siden efteråret, da forholdene ifølge sundhedsplejen ikke længere var egnede til et tilbud for fædre og småbørn.
Der er en markant stigning i antallet af fædre på barsel, hvilket er meget positivt for at styrke omsorgsrelationer mellem fædre og deres børn og skabe trivsel. Men lukningen betyder, at der nu mangler et tilbud i området til fædre på barsel på Nørrebro og i Nordvest, hvilket er problematisk i forhold til deres muligheder for at danne relationer og erfaringsudveksle med andre i samme situation og i forhold til at få let adgang til råd og vejledning fra sundhedsplejen. Forebyggende tilbud virker bedst, hvis de er lokalt tilgængelige, og væsentlig geografisk afstand reducerer deltagelse og skaber social skævhed i brugen for fædre på barsel. Forvaltningen skal derfor vende tilbage med en sag, der belyser mulighederne for at videreføre Fars Legestue Nørrebro som hidtil men på en ny lokation i Nørrebro eller Nordvest. Det kunne fx være i fritidsklubber, hvis de har ledig lokalekapacitet i formiddagstimerne, i et af bydelenes biblioteker som fx Nørrebro Bibliotek, eller i et af områdets idrætsfaciliteter som fx Korsgadehallen.

Indstilling

 

Problemstilling

 

Løsning

 

Økonomi

 

Videre proces

 

Til top