Uvildighed i det pædagogiske tilsyn

Der skal tages stilling til en model for at øge uvildigheden i tilsynet på institutionsområdet.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 20. januar 2021, at forvaltningen skulle udarbejde en model for pædagogisk tilsyn, som sikrer, at det ikke er samme konsulent, der gennemfører tilsynet og det efterfølgende opfølgningsarbejde. Modellen skulle sikre større uvildighed i tilsynet.

Borgerrådgiverens anbefalinger i forbindelse med sagen "Intern Revision og Borgerrådgiverens undersøgelse af VVK C" på BUU mødet den 25. november 2020 peger ligeledes på at "...der efter [Borgerrådgiverens] vurdering [er] en risiko for, at det vil svække objektiviteten og uvildigheden i tilsynet, at det er den samme pædagogiske konsulent, som ved det næste tilsyn indirekte skal føre tilsyn med sit eget arbejde". Borgerrådgiveren peger ikke på en bestemt model for at sikre uvildigheden.

Forvaltningen har afsøgt mulighederne og fundet, at den model som BUU ønsker, vil medføre en øget administrativ byrde, som ikke kan implementeres indenfor den nuværende økonomiske ramme. I forbindelse med afdækningen af muligheden for at indføre den nye, uvildige tilsynsmodel har forvaltningen udarbejdet et forslag til en alternativ model, som kan sikre større uvildighed i tilsynet med mindre administration.

Det pædagogiske tilsyn skal sikre, at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser og til de mål og rammer for den pædagogiske kvalitet, som den enkelte kommune har fastlagt. I Københavns Kommune er tilsynet kendetegnet ved at nå 360 grader rundt gennem brug af data, observationer og dialog. Det er en integreret del af tilsynet, at der er fokus på institutionernes udvikling af praksis, og at tilsynet skal understøtte denne udvikling. Det er derfor også vigtigt, at de tilsynsførende pædagogiske konsulenter har indblik i institutionernes hverdag og pædagogiske praksis. 

Siden 2012 har pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet været rammen om tilsynet i København. I 2017 blev tilsynet revideret, og der blev tilføjet en række kriterier i tilsynet samt indført kriteriebaserede observationer af praksis. I 2019 vedtog BUU en styrket opfølgning på tilsynet.

Der er allerede i dag flere elementer i tilsynet, som bidrager til uvildigheden. Tilsynet er kriteriebaseret, dvs. at der indenfor hvert af de seks pejlemærker, er opstillet en række tydelige kriterier, som den pædagogiske praksis vurderes ud fra. Samtidig har der været fokus på at skabe en større ensartethed i vurderingerne på tværs af byen. Bl.a. har de pædagogiske konsulenter været igennem et fælles kompetenceudviklingsforløb.

Det er forvaltningens vurdering, at det med den nuværende tilsynsmodel i høj grad er lykkedes med at løfte den pædagogiske kvalitet.

Selvom det pædagogiske tilsyn i BUF hører til blandt det mest omfattende i landet, så er der stadig nogle ting, som tilsynet ikke kan fange. Det kan blandt andet ses i sagen om kvalitetsrapporten for dagtilbud (andetsteds på dagsordenen). Her viser data fx, at der er flere børn, der er sprogligt udfordret, når de starter i 0. klasse, mens tilsynet viser, at flere institutioner har høj kvalitet i deres sprogarbejde.

BUU’s beslutning om model for øget uvildighed i tilsynet

BUU har besluttet, at der skal udarbejdes en model, hvor tilsynet gennemføres af en pædagogisk konsulent fra et andet område, så opgaven med tilsyn bliver adskilt fra opfølgnings- og udviklingsopgaven, og på den måde øge uvildigheden i tilsynet.

Fordelen ved modellen er, at den giver en klar adskillelse mellem tilsyn og opfølgning, ligesom den vil omfatte samtlige tilsyn. Desuden vil modellen hurtigt kunne implementeres.

Ulempen ved modellen er, at den forhindrer den tætte sammenhæng mellem tilsyn og udvikling, som er en af kvaliteterne ved det nuværende tilsynskoncept. Modellen vil endvidere kræve en højere grad af koordinering mellem de pædagogiske konsulenter. Koordineringen vil omfatte den indholdsmæssige planlægning af de enkelte tilsyn og dialogmøder, ligesom der vil være en stor opgave i fastlægge tidspunkter og processer. Desuden vil det kræve ekstra tid til overlevering frem og tilbage mellem den tilsynsførende konsulent til den konsulent, der varetager udviklingsopgaven. 

Forvaltningen vurderer, at den ekstra koordinering i alt vil udgøre mellem 1/4 og 1/2 årsværk pr. område udover det, der i dag er afsat til tilsynsopgaven.

Forvaltningens forslag til øget uvildighed i tilsynet

Forvaltningen vurderer, at kvaliteten i det nuværende tilsyn i høj grad bygger på sammenhæng mellem tilsynet og den efterfølgende opfølgning- og udviklingsopgave, og at man med en alternativ model vil kunne fastholde denne sammenhæng og samtidig sikre uvildighed.

Det foreslås derfor, at der etableres en bydækkende tilsynsenhed, som kan føre tilsyn med tilsynet og udvikle tilsynsgerningen på tværs af de fem områder. Den bydækkende tilsynsenhed skal på stikprøvebasis deltage ved tilsynsbesøg i hele kommunen.

Fordelen er, at der skabes et mere ensartet og uvildigt blik på tilsynet over hele byen og samtidig løbende mulighed for at justere og kvalitetsudvikle på tilsynsmodellen på tværs af byen, når der er behov for det. Modellens styrke er også, at den bevarer sammenhængen mellem tilsyn og udvikling som i det nuværende tilsynskoncept.

Tilsynsenheden kan desuden bygge bro fra de opmærksomhedspunkter, der identificeres i de årlige drøftelser i BUU af hhv. kvalitetsrapporten og faglighedsdrøftelsen og fx udpege et eller flere indsatsområder, som alle tilsyn i det kommende år skal fokusere særligt på. Det kan fx være sprog, bevægelse eller trivsel. Det vil ligeledes være muligt for områderne at trække på konsulenterne i enheden til understøttelse af udviklingsopgaver ifm. tilsynet.

Ulempen ved modellen er, at den kun vil omfatte en andel af institutionerne, idet der forventeligt kan føres stikprøver i ca. 10 % af tilsynene årligt.

Det vurderes, at opgaven kan løses af to årsværk. Udover at føre stikprøver, skal den bydækkende tilsynsenhed bruge tid på på hhv. den strategiske bydækkende opgave med at sikre ensartethed på tværs af byen og konkret understøttelse af områderne i deres tilsynsopgave.

BUU besluttede i 2019, at der skulle gennemføres light tilsyn i de institutioner, som havde alle pejlemærker i vedligehold. Dette frigav nogle ressourcer, som skal anvendes på de institutioner, som er på faglig handlingsplan. Der er således ikke umiddelbart flere muligheder for at frigive ressourcer ved at reducere i tilsynsopgaven.

Forvaltningen anbefaler, at finansieringen af modellen indgår i budgetforhandlingerne om budget 2022. 

Såfremt der ikke afsættes finansiering i budgetforhandlingerne, vil forvaltningen implementere modellen ved at mindske antallet af tilsyn. For de institutioner, som områderne vurderer er i god gænge, kan der i stedet for at blive gennemført tilsyn hvert år, gennemføres tilsyn med 16 til 18 måneders mellemrum. De frigivne ressourcer flyttes fra områderne til den bydækkende tilsynsenhed.

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Der henvises til beskrivelsen af behov for finansiering ovenfor.

Såfremt BUU godkender oprettelsen af en bydækkende tilsynsenhed, kan den igangsættes 1. januar 2022.

Hvis BUU beslutter det, udarbejder forvaltningen et budgetnotat om en bydækkende tilsynsenhed til brug for forhandlingerne om budgettet for 2022. Hvis der ikke opnås finansiering her, implementerer forvaltningen modellen ved at rykke i alt 2 årsværk fra områderne til den bydækkende tilsynsenhed.  

De faglige organisationer inddrages i den videre proces.

Tobias Børner Stax                                         /                            Mette Seneca Kløve

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 9. juni 2021:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt, idet Borgerrådgiveren høres om modellen for uvildighed i tilsynet.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt, idet budgetnotatet skal indeholde skaleringsmuligheder.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.