Mødedato: 09.05.2007, kl. 08:15

Prioritering af midler til genopretning på folkeskoler 2007-2009 - Fællesindstilling BUF/KFF

Prioritering af midler til genopretning på folkeskoler 2007-2009 - Fællesindstilling BUF/KFF

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 9. maj 2007

 

 

13.      Prioritering af midler til genopretning på folkeskoler 2007-2009 - Fællesindstilling BUF/KFF

  J.nr. 2007-1280

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Borgerrepræsentationen skal godkende principperne såvel som 1. del af vedlagte genopretningsplan for folkeskoler 2007-2009 samt frigive anlægsmidler til igangsætning af planens 1. del.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalgene anbefaler Økonomiudvalget,

 

1. at                            Borgerrepræsentationen godkender principperne i genopretningsplanen for folkeskoleområdet 2007-2009 (bilag 2), herunder 1. del af planen.

 

2. at           &n bsp;                Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 203,2 mio. kr. i 2007, 30,0 mio. kr. i 2008 og 26,2 mio. kr. i 2009 på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme konto 3.22.01.3 (1. del af genopretningsplanen) (p/l 2007).

 

3. at                            Borgerrepræsentationen konverterer 40,4 mio. kr. (p/l 2007) fra driftsudgifter konto 3.22.01.1 til anlægsudgifter konto 3.22.01.3 i år 2007 på Københavns Ejendommes årlige grundbudget til vedligeholdelse.

 

4. at                            Borgerrepræsentationen godkender, at der anvises kassemæssig dækning for 140,0 mio. kr. + 40,4 mio. kr. i 2007, 13,5 mio. kr. i 2008 og 22,7 mio. kr. i 2009 på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, anlæg, konto 3.22.01.3.

 

5. at                            Borgerrepræsentationen godkender, at Børne- og Ungdomsudvalget i 2007 overfører 20,7 mio. kr. fra funktion 3.22.01.3, folkeskoler anlæg til Kultur- og Fritidsudvalget, funktion 3.22.01.3, folkeskoler anlæg (overførslen er fratrukket administrationsbidrag til BUF).

 

6. at                            Borgerrepræsentationen godkender, at Børne- og Ungdomsudvalget i 2007 overfører 1,0 mio. kr. fra funktion 3.22.01.1, folkeskoler drift til Kultur- og Fritidsudvalget, funktion 3.22.01.3, folkeskoler anlæg.

 

7. at                            Borgerrepræsentationen giver en rådighedsbevilling på 13,0 mio. kr. som finansieres af en indtægtsbevilling i 2008 på 13,0 mio. kr. til Københavns Ejendomme konto 3.22.01.3 til dækning af Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilskud til renovering af naturvidenskabelige undervisningslokaler.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2007

Indstillingen blev godkendt.

 

Problemstilling

I 2006 blev der under overskriften "Faglighed for Alle" indgået et bredt forlig om at styrke folkeskolen.

 

I forbindelse med "Faglighed for Alle" blev der udarbejdet en plan for renovering og modernisering af samtlige skoler i København for perioden 2007-2014. Her blev det samlede genopretningsbehov opgjort til 1,7 mia. kr.

 

I forlængelse af "Faglighed for Alle" blev der i budgetaftalen for 2007 afsat 420 mio.kr. svarende til 3 x 140 mio. kr. i 2007-2009 til genopretning på skoleområdet (BR 477/06).

 

Løsning

Københavns Ejendomme (KEjd) har i samarbejde med Center for Ressourcestyring i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), samt Økonomiforvaltningen (ØKF) udarbejdet en plan, der prioriterer de budgetmidler, som er afsat til genopretning af skoleområdet i 2007-2009.

 

Det samlede budget i genopretningsplanen på folkeskoleområdet 2007-2009 er i alt 584,0 mio. kr.

 

Udgangspunktet for prioriteringen er, at de "værste" opgaver tages først. Herudover er principperne, at B-skolerne skal opgraderes, at der skal koordineres med igangværende byggesager og andre planer, at hele skoler skal gøres færdige og at der skal være balance mellem indvendige og udvendige arbejder. Principperne for prioriteringen er nærm ere beskrevet i bilag 2.

 

Opgørelsen af behovet for vedligeholdelse er baseret på data fra KEjd's vedligeholdelsesdatabase, Caretaker. Hvad angår de indvendige forhold, er der forud for prioriteringen gennemført en kvalitetssikring af behovene på de enkelte skoler. For en række skoler skal der ske en nærmere planlægning af eksempelvis behov for kapacitetsudvidelser og strukturændringer, inden genopretningsarbejdet kan sættes i gang.

 

Det skal bemærkes, at de afsatte anlægsmidler til Heldagsskoler, indvendige forhold og legepladser, ikke i samme takt, nedbringer vedligeholdelsesefterslæbet, som fremgår af Københavns Ejendommes prioriteringsplan for folkeskoleområdet, som aftalt i forbindelse med "Aftale om budget 2007 for Københavns Kommune".

 

Organisering og rollefordeling

Genopretningsplanen gennemføres som et fælles projekt mellem BUF og KEjd. Budgetmidlerne til gennemførelsen af planen er placeret i KEjd. KEjd er ansvarlig for gennemførelsen af den samlede plan, herunder udarbejdelse af anlægsbevillinger. BUF er ansvarlig for, at brugerne inddrages i processen. Det er et fælles ansvar mellem BUF og KEjd, at genopretningen koordineres med øvrige anlægsarbejder på skoleområdet.

 

Da planen gennemføres over 3 år anbefales det, at planen gøres fleksibel og justeres årligt, så der eksempelvis kan tages højde for uforudsete udgifter, myndighedskrav og politiske beslutninger vedrørende de enkelte skoler. Endvidere er moderniserings- kapacitetsudvidelsesprojekter på en række skoler endnu ikke prissat og skal derfor indpasses i planen efterfølgende.

 

Fleksibiliteten i planen opnås blandt andet ved, at anlægsmidlerne udmøntes gradvist – gennem 3 dele, så planen hele tiden justeres i forhold til de tilbageværende projekter og midler.

 

Der foretages en årlig revidering og afrapportering af planen til Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) og Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), dels med status for den samlede plan, dels med status for de enkelte projekter. Med ca. et halvt års forskydning udarbejdes en mellemstatus og eventuelt en revidering af planen.

 

Del 1

I første omgang søges frigivet budgetmidler for 259,4 mio. kr. til gennemførelse af 1. del af genopretningsplanen. Med 1. del genoprettes 11 hele skoler og der løses en række "værste"/mest presserende vedligeholdelsesopgaver på 13 øvrige skoler – se bilag 2 og 2.1.  Endelig vil der på Hillerødgades Skole og Klostervængets Skole, som begge genoprettes som hele skoler med 1. del af genopretningsplanen, blive anvendt henholdsvis 10 mio. kr. og 5 mio. kr. på de indledende arbejder på at omdanne skolerne til heldagsskole.

 

I prissætningen er der indregnet behovet for at imødekomme nye sikkerheds- og myndighedskrav, f.eks. tilgængelighedsprincipper, som fordrer elevatorer og handicapforanstaltninger og nye energikrav i forbindelse med større renoveringsarbejder.

 

Projektering og udbud af de enkelte projekter forventes gennemført i resten af 2007 og hovedparten af byggeaktiviteterne vil blive gennemført i 2008 og afsluttet i 2009.

 

Økonomi

Alle beløb i indstillingen er opgjort i p/l 2007. 

 

I budgetaftalen 2007 er der afsat 420 mio.kr. svarende til 3 x 140 mio. kr. i 2007-2009 til genopretning på skoleområdet.

 

I budgettet for genopretningsplanen indgår, at i KEjd's grundbudget af driftsmidler til vedligeholdelse i 2007 er folkeskoleområdet prioriteret med 40,4 mio. kr., og det forudsættes at folkeskoleområdet prioriteres med 40,4 mio. kr. i hvert af årene 2008 og 2009 i KEjd's årlige grundbudget af driftsmidler til vedligeholdelse. BUU bidrager til det samlede budget i genopretningsplanen med 29,8 mio. kr. fra diverse puljer mv. – se bilag 3. Det må bemærkes, at de 40,4 mio. kr. i henholdsvis 2008 og 2009 fra KFU, og de 3,5 mio. kr. i henholdsvis 2008 og 2009 fra BUU endnu ikke er bevilget af Borgerrepræsentationen.

 

Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet er der søgt midler til renovering af naturvidenskabelige undervisningslokaler. Det forventes, at der fra ministeriet overføres 13,0 mio. kr. i 2008.

 

Nedenfor ses det samlede budget for Genopretningsplanen i skematisk form:

Samlet budget for genopretningsplanen 2007-2009

 

mio. kr.

Budgetaftale 2007

420,0

KEjd's grundbudget af driftsmidler til vedligehold

121,2

Overført fra BUU, moderniseringspulje,

12,0

Overført fra BUU, legepladspulje m.v.

5,0

Overført fra BUU ("Faglighed for Alle, anlæg til skolemad)

6,8

Overført fra BUU til heldagsskoler (Udbygningsoversigt)

3,0

Overført fra BUU (vedligeholdelsesmidler fra B-skoler)

3,0

Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til renovering af naturvidenskabelige undervisningslokaler 

13,0

I alt

584,0

 

Med budgetforliget 2007 er der indgået aftale om, at budgetmidlerne på 584,0 mio. kr. skal anvendes på følgende aktiviteter med tilhørende fordeling af administrationsbidrag:

 

 

 Aftale om fordeling af budgetmidler 2007-2009 (mio. kr.)

BUU %

BUU andel

 

 

(mio. kr.)

KEjd %

KEjd andel

 

 

(mio. kr.)

Renovering af skolegårde, herunder toiletter

90,0

0,7 %

0,63

1,5 %

1,35

Renovering af faglokaler

120,0

0,7 %

0,84

1,5 %

1,80

Renovering af bygninger til tidssvarende standard og funktion

210,0

0,7 %

1,47

1,5 %

3,15

BUU bidrag

29,8

0,7 %

0,21

1,5 %

0,45

KEjd's grundbudget

121,2

-

-

2,2 %

2,67

Pulje Indenrigsministeriet

13,0

-

-

-

-

I alt

584,0

 

3,15

 

9,42

 

I forlængelse af budgetforliget har KEjd, BUF og ØK F efterfølgende aftalt, at der af de 210 mio. kr. til "Renovering af bygninger til tidssvarende standard og funktion" reserveres 60 mio. kr. til indvendig renovering, og 30 mio. kr. til indvendige pædagogiske forbedringer på heldagsskoler. Af de 90 mio. kr. som er afsat til "Renovering af skolegårde, herunder toiletter" reserveres 10 mio. kr. til forbedring af udvendige lege- og idrætsmuligheder på skolerne, så eleverne kan holde frikvarter, lege og dyrke idræt udenfor gymnastiksalene i gode fysiske rammer.

 

1. del af genopretningsplanen – se bilag 2 og 2.1 - er budgetteret til 259,4 mio. kr. Der overføres 0,7 % af genopretningsmidlerne fra budgetforliget i administrationsbidrag til BUU. Der overføres 1,5 % af genopretningsmidlerne fra budgetforliget i administrationsbidrag til KEjd.

 

Administrationsbidrag (mio. kr.)

2007

BUU 0,7 % af (140,0 + 22,8)

1,15

KEjd 1,5 % af (140,0 + 40,4 + 22,8)

3,04

 

Der anvises kassemæssig dækning for 140 mio. kr. og 40,4 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2007, bevillingen Københavns Ejendomme, anlæg, konto 3.22.01.3.

 

Udgifterne på 43,2 mio. kr. udmøntes under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen bevilliger den anlægsramme, der er forudsat i budgetforliget 2007 til skolerenovering. Udgifter afholdes med dækning på budgetrammerne, med henholdsvis 17,0 mio. kr. i 2008 og 26,2 mio. kr. i 2009.

 

Videre proces

Indstillingen behandles i KFU den 3. maj 2007 og i BUU den 9. maj. Såfremt de to udvalg godkender indstillingen fremlægges sagen for Økonomiudvalget den 22. maj og for Borgerrepræsentationen på sidste møde inden sommerferien i juni 2007.

 

Bilag

Vurderinger:

Bilag 1.: Miljøvurdering

 

Øvrige bilag:

Bilag 2.: Genopretningsplan for Folkeskoler

Bilag 2.1.: Genopretningsplanens 1. del

Bilag 3.: Økonomioversigt - midlerne fra Børne- og Ungdomsudvalget

 

 

                      Carsten Haurum                Else Sommer

 


 

Til top