Forenkling og frisættelse på dagtilbudsområdet

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget drøfter de perspektiver på frisættelse og forenkling, der er fremkommet i den foreløbige dialog med dagtilbudsledere og faglige organisationer,

2. at udvalget pålægger forvaltningen at undersøge mulighederne for at forenkle og målrette certificeringen af BUF’s medarbejdere i IT-sikkerhed og GDPR-regler, så det sker med mindre tids- og ressourceforbrug samt færre oplevede unødige krav,

3. at retningslinjerne for samarbejdet under Stærkt Samarbejde revideres med henblik på at gøre forskellene på bundne opgaver og frivillige elementer tydeligere og ens på tværs af byen,

4. at udvalget drøfter, hvordan der kan arbejdes for yderligere frisættelse og forenkling i de eksisterende dialogfora,

5. at udvalget drøfter muligheden for udløbsdatoer på politikker og regler, samt hvordan en systematisk gennemgang af eksisterende politikker kan tilrettelægges i hver valgperiode og

6. at medlemsforslaget om ”frisættelse af selvejende dagtilbud i Københavns Kommune ” (bilag 3) med denne sag er endeligt håndteret.

Problemstilling

På BUU-mødet 14. maj 2025 drøftede udvalget forenkling og frisættelse ud fra de bestemmelser, regler og politikker, forvaltningen præsenterede. Udvalget godkendte samtidig processen for dialog med dagtilbud om oplevede barrierer.

Forvaltningen har efterfølgende gennemført en indledende inddragelsesproces med 7 klyngeledere, 7 pædagogiske ledere, samt BUPL og LFS. De overordnede pointer, der kom frem i denne proces, fremgår af bilag 1.

Hovedformålet var, at klyngeledere, pædagogiske ledere samt repræsentanter fra BUPL og LFS skulle have mulighed for at identificere specifikke krav og indsatser fra forvaltningens kortlægning (bilag 2), som de ønskede at blive frigjort fra. Derudover skulle de have mulighed for at fremhæve og diskutere barrierer, som de oplever, men som ikke nødvendigvis fremgår af den eksisterende kortlægning.

Indstillingen skal ses som et første, indledende skridt i arbejdet med frisættelse og forenkling. Processen er igangsat for at åbne de lokale dialoger, hvor det er i praksis, at uhensigtsmæssige bindinger kan identificeres og fjernes, og hvor ledere og medarbejdere kan udnytte deres frihed til at tilpasse metoderne til de konkrete behov.

Løsning

Den indledende dialog viser, at ledere i københavnske dagtilbud allerede har et betydeligt råderum, og at de oplever, at de nuværende rammer giver stor fleksibilitet til at tilpasse indsatser og organisering til lokale behov. Denne frihed fremhæves af flere som en styrke, der understøtter kvaliteten i tilbuddene og giver plads til både faglighed og ledelsesrum.

De adspurgte ledere oplever dog også enkelte administrative krav og uklare rammer som noget, der kan tage tid fra kerneopgaven. Der er etableret en løbende tæt dialog med de decentrale enheder med henblik på at gøre den administrative ledelsesopgave enklere og mere overskuelig. Der arbejdes på bedre understøttelse og mere brugervenlige løsninger – fra nye digitale værktøjer og økonomiske overblik til styrket introduktionsforløb og støtte på ejendomsområdet. Tilsammen skal det frigøre tid og skabe større klarhed.

I dag er der således i BUF en høj grad af selvstyre og decentrale beslutninger. Det afspejles f.eks. i udmøntningen af budgetmidler, hvor den overordnede ramme fastlægges centralt, mens den konkrete metode og tilrettelæggelse varetages lokalt. Denne metodefrihed udgør et væsentligt udgangspunkt for arbejdet med frisættelse og forenkling.

Der er mange nuancer i dialogen om de forskellige krav og bindinger, og der er ikke altid er enighed om fx udformningen af tilsynet eller brugen af KIDS. Disse nuancer kan udforskes yderligere i de eksisterende dialogfora som LokalMED, forældrebestyrelserne og faste ledermøder i klyngerne. Også pædagogiske læringssamtaler og de dialogmøder, som forvaltningen jævnligt holder med ledelser og medarbejdere, kan indgå som fora, hvor frisættelse og forenkling behandles.

Den indledende dialog med BUPL danner ligeledes udgangspunkt for en videre drøftelse i de etablerede dialogfora, hvor også de selvejende er repræsenteret. Erfaringer fra de selvejende dagtilbud bidrager til, at dialogen om frisættelse bygger på et bredt og nuanceret grundlag.

Indstillingen er tænkt som første skridt i denne bredere proces, hvor målet er at understøtte en åben og nysgerrig samtale med både kommunale og selvejende aktører om, hvordan man bedst leder og udvikler dagtilbuddene. Samtalen kan fx føre til, at dagtilbuddene tilpasser egen praksis ved at udnytte de vide rammer for selvbestemmelse og metodefrihed, eller at der identificeres yderligere regler, retningslinjer og procedurer og forældede bindinger, som med fordel kan ændres eller afskaffes.

På baggrund af de foreløbige dialoger foreslår forvaltningen indledningsvist følgende konkrete indsatsområder, som fremgår af bilag 2:

GDPR og IT-sikkerhed
Kurset i IT-sikkerhed og databeskyttelse består af moduler, hvor antallet afhænger af omfanget af ens arbejde med IT og personoplysninger. For de fleste pædagogiske medarbejdere gælder det dog, at de skal gennemføre alle fem moduler. Hvert modul indeholder afsluttes med en test. Det er obligatorisk for alle medarbejdere i Københavns Kommune at gennemføre kurset hvert andet år, med en samlet varighed på ca. 70 minutter.

Der er en bred opfattelse blandt de involverede, at både ledere og medarbejdere investerer for meget tid i e-læring om GDPR-regler og IT-sikkerhed. Dette opfattes som rigidt og unødigt komplekst, også sammenlignet med praksis i andre kommuner. Den oplevede udfordring omkring IT-sikkerheds- og databeskyttelseskurser handler dermed ikke om selve nødvendigheden af at erhverve sig vigtige IT-sikkerhedsoplysninger, men nærmere om de rammer, hvorunder denne læring foregår.

Der er et ønske om at tilpasse certificeringsmulighederne til lokale behov og ressourcer. Udfordringen knytter sig primært til, hvordan certificeringen gennemføres. Her kan det afsøges, om der kan skabes større metodefrihed, f.eks. ved at samle introduktion på personalemøder kombineret med test, frem for at alle medarbejdere gennemfører individuelle e-læringsforløb.

Hvis udvalget vælger at forenkle og fokusere på arbejdet med GDPR og IT-sikkerhed, vil forvaltningen undersøge muligheder for at give medarbejderne tilstrækkelig viden med mindre tids- og ressourceforbrug

Det kan f.eks. ske gennem mere praksisnære målrettede kurser, fælles løsninger frem for individuelle e-læringsforløb og en reduktion af oplevede unødvendige krav.

Stærkt Samarbejde
Stærkt Samarbejde er en indsats, der skal sikre gode overgange for børn mellem institutioner. Det indebærer, at skoler, daginstitutioner og fritidsinstitutioner hvert år udarbejder en lokal samarbejdsaftale i et skoledistrikt (jf. bilag 2). Den oplevede udfordring med Stærkt Samarbejde handler ikke om selve idéen om stærkt tværinstitutionelt samarbejde. Udfordringen opstår i manglende kommunikation omkring fleksibiliteten i implementeringen. Der er forskellige opfattelser i områderne af, hvad der reelt er krav, og hvad der er tilvalg, hvilket skaber usikkerhed om de lokale tilpasningsmuligheder.

Nogle ser alle dele af konceptet som faste krav, mens andre tolker, at implementeringen kan tilpasses lokalt. I et område er det indført fleksibelt med løbende lokale tilpasninger for at imødekomme behovene fra skoler og dagtilbud, hvilket bidrager til en bedre overgang mellem disse. I et andet område følger man en fast struktur med omfattende møder og samarbejdsformer, som nogen finder uhensigtsmæssige i praksis. At indgå i Stærkt Samarbejde er obligatorisk for skoler og dagtilbud, men hvordan det implementeres lokalt, er fleksibelt med vejledende tilbud og modeller for, hvordan det gode samarbejde kan skabes.  

En revision af materialet og retningslinjerne for Stærkt Samarbejde skal tydeliggøre, hvilke elementer der er bundne opgaver, og hvilke der er frivillige. Dermed skabes et mere ensartet udgangspunkt på tværs af byen og en klarere ramme for, hvordan samarbejdet kan tilpasses lokale behov og det lokale ledelsesmæssige råderum tydeliggøres. Hvis udvalget beslutter, at retningslinjerne skal revideres, vil forvaltningen fremlægge forslag til reviderede retningslinjer i en kommende udvalgssag.

Udløbsdatoer på politikker

I den indledende dialog pegede enkelte ledere på, at politikker og regler kan opleves som mangeartede og til tider uoverskuelige, og at der derfor kan være en pointe i at indføre udløbsdatoer på visse tiltag. Intentionen er, at krav og politikker ikke ophobes over tid, men løbende vurderes i forhold til deres relevans og hensigtsmæssighed. Spørgsmålet om udløbsdatoer indgår i en sag, der tidligere er behandlet i Økonomiudvalget (jf. ØU 08.04.25), hvor det blev besluttet, at de enkelte udvalg kan vurdere, om de ønsker at indføre hele eller dele af medlemsforslaget om sanering af politikker.

Hvis udvalget ønsker det, vil forvaltningen fremadrettet i indstillinger om nye politikker og regler tydeliggøre, om der foreslås en tidsbegrænsning. Udvalget kan desuden vælge, at forvaltningen fx én gang i hver valgperiode fremlægger en samlet gennemgang af eksisterende politikker, strategier og administrationsgrundlag, så forældede eller uhensigtsmæssige krav kan forenkles eller afskaffes.

Politisk handlerum

Udvalget skal sætte retning for det videre arbejde med frisættelse og forenkling på dagtilbudsområdet. Det indebærer at drøfte, hvordan de erfaringer og udfordringer, som er fremhævet i dialogen med ledere og faglige organisationer, skal omsættes til initiativer.

Udvalget kan prioritere, om og hvordan der skal arbejdes med justering af administrative krav, en revision af retningslinjer for Stærkt Samarbejde, en mere målrettet tilgang til GDPR og IT-sikkerhed samt eventuel indførelse af udløbsdatoer på politikker og regler.

Endelig kan udvalget beslutte, hvordan dialogen om frisættelse skal forankres i de eksisterende fora, så den løbende kvalificerer de politiske beslutningsgrundlag og understøtter en bred inddragelse af både kommunale og selvejende dagtilbud.

Økonomi

Intet yderligere.

Videre proces

Med afsæt i den politiske drøftelse vil forvaltningen for, at dialogen om frisættelse og forenkling tages videre i bl.a. TRIO’er, lokal- og hovedMED, samt på de områdevise dialogmøder på dagtilbudsområdet. Forvaltningen vil samle op på dialogerne i disse mødefora med henblik på, at udvalget i løbet af 2026 vil blive præsenteret for en samlet afrapportering, der også vil indeholde en opdatering af bilag 2.

Der iværksættes sideløbende en tilsvarende dialogproces på skoleområdet. Resultaterne heraf vil blive samlet op i en særskilt sag, som præsenteres for udvalget i foråret 2026.