Mødedato: 06.12.2023, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Bevillingsmæssige ændringer pr. december 2023

Se alle bilag

De bevillingsmæssige ændringer er med til at sikre, at budget og registreret forbrug matcher hinanden, hvilket bidrager til et retvisende regnskab og god økonomistyring. Før forvaltningen sørger for at foretage ændringerne, skal udvalget godkende dem. Forslagene til omplaceringer i december 2023 medfører en opskrivning af Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme med 8,2 mio. kr. samt en tilbageførelse til kassen på 7,6 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at forslag til interne omplaceringer pr. december 2023 indenfor BUU’s egen ramme godkendes,
  2. at forslag til eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg pr. december 2023 mhp. senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkendes og
  3. at modtagelse af eksterne midler godkendes.

Problemstilling

Formålet med de bevillingsmæssige ændringer er at sikre en løbende opfølgning på udviklingen i udvalgenes økonomi, så budget og regnskab matcher hinanden, ved at forbrug og budget placeres på samme bevillingsområder. Dette er i tråd med den interne såvel som den eksterne revisions anbefalinger. Forvaltningens budget og regnskab er delt op på seks bevillingsområder: Undervisning, dagtilbud, specialundervisning, specialdagtilbud, sundhed og administration. Dertil kommer anlægsområdet. Der indgår ikke bevillingsmæssige ændringer på anlæg i december 2023.

I sagerne om bevillingsmæssige ændringer kan der som udgangspunkt ikke omplaceres midler til igangsættelse af nye aktiviteter, men der kan søges om indtægts- og udgiftsbevillinger i forbindelse med modtagelse af eksterne midler.

Bevillingsmæssige ændringer foretages fire gange årligt og vedrører budgetmæssige omplaceringer indenfor og mellem udvalgene. Med de fire årlige sager kan udvalgene søge om bevillingsmæssige ændringer i det pågældende og de efterfølgende år. Omplaceringerne skal godkendes af Økonomiudvalget (ØU) og af Borgerrepræsentationen (BR), og inden da skal de være godkendt i fagudvalgene.

Løsning

Omplaceringerne i denne sag resulterer i en samlet opskrivning af BUF’s driftsramme med 8,2 mio. kr. samt en tilbageførelse af 7,6 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler. Beskrivelser af de bevillingsmæssige ændringer er uddybet i bilag 1, ligesom en oversigt over alle ændringer fremgår af bilag 2. Der kan være tale om etårige, flerårige og varige omplaceringer. I tabel 1 ses de samlede bevillingsmæssige omplaceringer på drift og efterspørgselsstyrede overførsler.

Tabel 1: Samlede omplaceringer i 2023 på service og efterspørgselsstyrede overførelser

Interne omplaceringer mellem udvalgets bevillingsområder

I løbet af et år kan der opstå et behov for at flytte midler fra et af udvalgets bevillingsområder til et andet, for at budgettet lægges på de bevillingsområder, hvor udgifterne faktisk afholdes. Flytningerne er beløbs-neutrale for udvalget, idet der er tale om at flytte midler fra en bevilling til en anden. Omplaceringerne kan være midlertidige og varige, men i denne sag om bevillingsmæssige ændringer pr. december er der kun tale om varige. Omplaceringer mellem bevillingsområder i indeværende år på service fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Omplacering mellem bevillingsområder 2023 (varige)

Omplaceringerne mellem bevillingsområderne skyldes omplacering af budget vedrørende skoleindskrivningskampagne fra administration til undervisning, hvor udgifterne rent faktisk afholdes.

Tabel 3: Omplacering mellem udvalg 2023

På service tilbageføres ubrugte lønmidler vedrørende PAU-elever til kassen som følge af mindre aktivitet end forventet, jf. budgetaftalen 2017. På efterspørgselsstyrede overførsler overføres ubrugte midler til kassen som følge af mindre aktivitet på FGU end forventet.

De varige omplaceringerne skyldes primært regulering af husleje fra KEJD samt omfordeling af effektiviseringer på rengøringsområdet mellem forvaltningerne. På efterspørgselsstyrede overførsler rettes budgettet til STU-elever.

Politisk handlerum

De bevillingsmæssige ændringer er korrektioner af teknisk karakter, samt korrektioner vedrørende eksterne tilskud. Der er mulighed for ikke at godkende de enkelte budgetkorrektioner. Konsekvensen heraf vil afhænge af typen af budgetkorrektion, der ikke godkendes.

Økonomi

BUU’s driftsramme opskrives med 8,2 mio. kr., mens der på efterspørgselsstyrede overførsler overføres 7,6 mio. kr. tilbage til kassen.

Videre proces

Sagen behandles af ØU den 12. december 2023 og af Borgerrepræsentationen den 14. december 2023.

 

Tobias Børner Stax                                       Mette Seneca Kløve

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 6. december 2023:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Til top