Mødedato: 03.10.2007, kl. 15:00

Høring om reduktion af vejstøj ved udvalgte skoler og daginstitutioner

Høring om reduktion af vejstøj ved udvalgte skoler og daginstitutioner

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 3. oktober 2007

 

 

9.      Høring om reduktion af vejstøj ved udvalgte skoler og daginstitutioner  J.nr. 2007-71271

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til høringssvar vedrørende støjkortlægning og indsats overfor udvalgte skoler og institutioner.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1.                  at udvalget godkender udkast til høringssvar

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 3. oktober 2007

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt forslag om "Reduktion af vejstøj ved udvalgte skoler og daginstitutioner " i udvalgshøring. Af indstillingen fremgår, at 96 ud af 543 daginstitutioner og 18 ud af 59 skoler formentlig er støjbelastede. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der afsættes 8,3 mio. kr. i 2008 til gennemførelsen af støjhandlingsplanen for de hårdest ramte institutioner.

 

Løsning

I henhold til Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling er tre af de udvalgte skoler/institutioner også omfattet af Strukturtilpasningsplanen. Det drejer sig om Jagtvejens Skole, Grøndalslund (to institutioner begge beliggende på Ålekistevej 14) og Frilands Allé Integreret Institution (Frilands Allé 2).

Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at der efter strukturtilpasningen fortsat vil være skole- og institutionsdrift på de pågældende adresser, hvorfor det vurderes, at de planlagte støjreduktioner ikke påvirkes af strukturtilpasningsplanen. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår følgende høringssvar:

"Børne- og Ungdomsudvalget finder det vigtigt, at der foretages støjkortlægning og indsats over for udvalgte institutioner og at der til gennemførelsen af handlingsplanen i budgetforhandlingerne for 2008 afsættes anlægsmidler, således at der i 2008 afsættes 5 mio. kr. og 3,3 mio. kr. fordelt på 2009 og 2010.

Børne- og Ungdomsudvalget finder det positivt, at der afsættes midler til at sikre børn et acceptabelt lydniveau, således at deres indlæringsevne, koncentration og motivation ikke forringes af udefrakommende støj.

Børne- og Ungdomsudvalget har en forventning om, at tiltagene udføres i dialog med de pågældende skoler og daginstitutioner. Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer ligeledes at blive løbende orienteret om processen og den konkrete handlingsplan, således at tiltagene koordineres med den igangværende Genopretningsplan og Strukturtilpasningsplan.

Børne- og Ungdomsforvaltningens skoler og daginstitutioner er lejere i bygningerne, hvorfor det forventes, at Københavns Ejendomme som ejer er involveret i udskiftning af vinduer og etablering af støjskærme.

ØKONOMI

Udgifter forbundet med reduktion af vejstøj ved udvalgte skoler og daginstitutioner afholdes af Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Videre proces

Forslaget behandles efterfølgende af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1. Høring fra TMU med bilag

 

 

 

 

                                    Else Sommer                             Knud Langberg


 

Til top