Mødedato: 01.11.2006, kl. 08:15

Modersmålsundervisning

Se alle bilag

Modersmålsundervisning

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. november 2006

 

 

4.      Modersmålsundervisning

  J.nr. 328989

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne - og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

 

at    iværksættelsen af en af de i indstillingen beskrevne modeller godkendes pr. 1.august 2007 eller hurtigst muligt derefter

 

at      der på de 15 skoler med flest tosprogede elever ansættes en integrationsmedarbejder, finansieret af den samlede ressource til undervisning af tosprogede elever

 

at      udvalget forinden sender forslagene til høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Integrationsrådet, bestyrelsen for Københavns Kommues Ungdomsskole, Skole og Samfund, Fællespædagogisk Råd, Fællesrådet for Folkeskolen, Foreningen af Modersmålslærere og Tosprogede Lærere samt de faglige organisationer (KLF, BUPL, LFS, KS)

 

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 10. maj 2006 under behandlingen af budgetforslag 2007, at en eventuel omlægning af modersmålsundervisningen til andre aktiviteter inden for en uændret budgetramme, der kan støtte børnenes sproglige udvikling, drøftes på et kommende møde.

 

Forvaltningen fremlægger 6 alternative modeller for modersmålsundervisning:

·        Model 1: modersmålsundervisning fra 1.-9.klasse. Der frigøres ingen ressourcer og de 15 integrationsmedarbejdere finansieres via midlerne til kompensatorisk tosproget undervisning

·        Model 2: modersmålsundervisning fra 1.-5.klasse De frigjorte ressourcer anvendes til del-finansiering af 15 integrationsmedarbejdere

·        Model 3: en delvist brugerfinansieret modersmålsundervisning. Børn fra EU og EØS-lande tilbydes fortsat gratis modersmålsundervisning. De frigjorte ressourcer anvendes til finansiering af 15 integrationsmedarbejdere samt en kompensatorisk tosproget undervisning for de svageste tosprogede børn på baggrund af en visitation

·        Model 4: Retten til modersmålsundervisning for tosprogede børn (bortset fra børn fra EU og EØS-lande) bortfalder. De frigjorte ressourcer anvendes til finansiering af 15 integrationsmedarbejdere samt en kompensatorisk tosproget undervisning for de svageste tosprogede børn på baggrund af en visitation

·        Model 5: Retten til modersmålsundervisning for tosprogede børn (bortset fra børn fra EU og EØS-lande) bortfalder. De frigjorte ressourcer anvendes til finansiering af 15 integrationsmedarbejdere samt forøgelse af midlerne til skolernes undervisning i dansk som andetsprog.

·        Model 6: Retten til modersmålsundervisning for tosprogede børn (bortset fra børn fra EU og EØS-lande) bortfalder. Dog fastholdes modersmålsundervisningen på de tre heldagsskoler. De frigjorte ressourcer anvendes til finansiering af 15 integrationsmedarbejdere samt forøgelse af midlerne til skolernes undervisning i dansk som andetsprog.

 

Modellerne og forslaget om omlægning af ressourcer til ansættelse af 15 integrationsmedarbejdere foreslås sendt til høring inden der træffes endelig beslutning om valg af model.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 10. maj 2006 under behandlingen af budgetforslag 2007, at en eventuel omlægning af modersmålsundervisningen til andre aktiviteter inden for en uændret budgetramme, der kan støtte børnenes sproglige udvikling, drøftes på et kommende møde.

 

Forvaltningen fremlægger 6 alternative modeller for modersmålsundervisning.

 

I alle modeller foreslås modersmålsundervisningen af tosprogede elever i relevante specialklasser og specialskoler opretholdt.

 

I alle modellerne indgår det, at der ansættes integrationsmedarbejdere på de 15 skoler, der har flest tosprogede elever. Stillingerne finansieres inden for den samlede ressource til tosprogede elever. Bilag 1 viser en oversigt over antal tosprogede elever på skolerne i rækkefølge efter antallet af tosprogede elever.

 

Københavns Borgerrepræsentation vedtog den 30. maj 2002 at fastholde tilbuddet om modersmålsundervisning til alle tosprogede elever fra 1.-10 klassetrin efter ophævelsen af kommunernes forpligtelse til at tilbyde modersmålsundervisning, medmindre der er tale om EU- og EØS-borgere. I forlængelse af vedtagelsen udarbejdede Købehavns Kommune en læseplan for modersmålsundervisningen i København. Læseplanen trådte i kraft 1. august 2003 (bilag 2).

 

Det indholdsmæssige fokus i denne læseplan er at fremme den enkelte elevs sproglige og personlige udvikling. Faget er både et sprogfag og et kulturfag. Hovedvægten er således lagt på modersmålsundervisningens integrationsmæssige værdi.

 

Et notat udarbejdet af Beatrice Schindler Rangvid fra Amternes og Kommunernes Forskningsenhed (AKF): Modersmålsundervisning i Københavns Kommunes folkeskoler belyst ved PISA-København data blev fremlagt for Børne- og Ungdomsudvalgets på et budgetseminar 24.-25. marts 2006 (bilag 3). Ifølge dette notat kan der ikke dokumenteres nogen positiv statistisk sammenhæng mellem Pisa resultaterne i læsning matematik og naturfag og deltagelse i modersmålsundervisning. AKF-notatet udtrykker klart, at på grund af det begrænsede talmateriale kan der ikke konkluderes noget om modersmålsundervisningens effekt.

 

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 10. maj 2006 under behandlingen af budgetforslag 2007, at en eventuel omlægning af modersmålsundervisningen til andre aktiviteter inden for en uændret budgetramme, der kan støtte børnenes sproglige udvikling, drøftes på et kommende møde.

 

Der findes ingen danske effektundersøgelser af hvilke undervisningsmæssige tiltag der bedst støtter de tosprogede børns skoleresultater. Forvaltningen har derfor undersøgt hvorledes modersmålet indgår i undervisningen i Sverige, idet PISA-undersøgelserne har vist, at Sverige har langt bedre resultater med hensyn til at lukke præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever.

Forvaltningen fremlægger endvidere erfaringer fra Århus og Ålborg samt en status for den nuværende modersmålsundervisning i København.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen har fundet det nødvendigt i denne indstilling at anlægge et helhedssyn på de tosprogede elevers undervisning og de opgaver, som tosprogede lærere udfører:

·        Modersmålsundervisning

·        Kompensatorisk tosproget undervisning (faglig støtte på modersmålet)

·        Integrationsarbejde

 

Den samlede ressource til tosprogede læreres arbejde udgør ca. 80 årsværk, svarende til ca. 30 mio. kr. Ressourcen er fordelt med ca. halvdelen til modersmålsundervisning og den anden halvdel til kompensatorisk tosproget undervisning og integrationsarbejde.

Ud over disse ca. 80 årsværk til tosprogede lærere indeholder den samlede ramme til undervisning af tosprogede elever ca. 205 årsværk, svarende til ca. 76,9 mio. kr., som anvendes til følgende hovedfunktioner:

·        Basisundervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

·        Supplerende undervisning i dansk som andetsprog i skolernes sprogcentre

·        Finansiering af tolkeudgifter

·        Medfinansiering af den kommunale lektiecafé-ordning

 

 

OVERSIGT OVER DE FORESLÅEDE MODELLER

Model

Målgruppe for modersmålsundervisning

Anvendelsen af de 15,5 mio. kr. til modersmålsundervisnng

MODEL 1 – modersmålsundervisning fra 1. klasse til 9. klasse

 

Alle tosprogede elever fra 1.-9.klasse, incl. specialklasser

De 15,5 mio. kr. anvendes fortsat til modersmålsundervisning.

De 15 integrationsmedarbejdere finansieres af ressourcen til kompensatorisk tosproget undervisning

MODEL 2 - modersmålsundervisning fra 1. klasse til 5. klasse.

 

Alle tosprogede elever fra 1.-5. klasse samt tosprogede elever fra 0.-10.klasse i relevante specialklasser

13,2 mio. kr. af ressourcen på 15,5 mio. kr. anvendes til modersmålsundervisning.

2,3 mio. kr. (mindreforbruget fra 6.-10. klassetrin) anvendes til del-finansiering af de 15 integrationsmedarbejdere, som koster 5,25 mio. kr.

Restbeløbet til de 15 integrationsmedarbejdere på 2,95 mio. kr. finansieres af ressourcen til kompensatorisk tosproget undervisning

MODEL 3 – modersmålsundervisningen erstattes af kompensatorisk tosproget undervisning

 

Børn fra EU- og EØS-lande samt tosprogede børn på relevante specialskoler og specialklasser

1 mio. kr. anvendes til finansiering af modersmålsundervisning for børn fra EU- og EØS-lande.

3,1 mio. kr. anvendes til modersmålsundervisning på specialskoler og specialklasser

5,25 mio. kr. anvendes til finansiering af de 15 integrationsmedarbejderstillinger.

Restbeløbet på 6,15 mio. kr. anvendes til at forøge midlerne til kompensatorisk tosproget undervisning

MODEL 4 - delvis brugerfinansieret modersmålsundervisning og kompensatorisk tosproget undervisning

 

Alle tosprogede elever fra 1.-9.klasse

1 mio. kr. anvendes til finansiering af modersmålsundervisning for børn fra EU- og EØS-lande.

3,1 mio. kr. anvendes til modersmålsundervisning på specialskoler og specialklasser

5,25 mio. kr. anvendes til finansiering af de 15 integrationsmedarbejderstillinger

De forventet frigjorte midler ved et fald i deltagelsen i modersmålsundervisningen anvendes til at forøge midlerne til kompensatorisk tosproget undervisning. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere omfanget.

MODEL 5 – modersmålsundervisningen erstattes af mere dansk som andetsprogs-undervisning

 

Børn fra EU- og EØS-lande samt tosprogede børn på relevante specialskoler og specialklasser

1 mio. kr. anvendes til finansiering af modersmålsundervisning for børn fra EU- og EØS-lande.

3,1 mio. kr. anvendes til modersmålsundervisning på specialskoler og specialklasser

6,15 mio. kr. anvendes til at forøge midlerne til undervisning i dansk som andetsprog i skolernes sprogcentre.

5,25 mio. kr. anvendes til finansiering af de 15 integrationsmedarbejderstillinger

MODEL 6 ­– modersmålsundervisningen erstattes af mere dansk som andetsprogs-undervisning, men der tilbydes modersmålsundervisning fra 0.-9.klasse på de tre heldagsskoler

Børn fra EU- og EØS-lande, tosprogede børn på relevante specialskoler og specialklasser samt tosprogede elever på de tre heldagsskoler

1 mio. kr. anvendes til finansiering af modersmålsundervisning for børn fra EU- og EØS-lande.

3,1 mio. kr. anvendes til modersmålsundervisning på specialskoler og specialklasser

1,5 mio. kr. (anslået) anvendes til udgiften til modersmålsundervisning på de tre heldagsskoler.

4,65 mio. kr. anvendes til at forøge midlerne til undervisning i dansk som andetsprog i skolernes sprogcentre

5,25 mio. kr. anvendes til finansiering af de 15 integrationsmedarbejderstillinger

 

Nedenfor redegøres mere detaljeret for de enkelte modeller.

Forvaltningen finder at Børne- og Ungdomsudvalget bør inddrage følgende forhold i sine drøftelser af de skitserede modeller:

 

·        Erfaringerne fra Sverige og en samlet international forskning om tosprogede børns sprogudvikling peger på, at god undervisning, der inddrager tosprogede børns modersmål, fremmer deres sprogudvikling og samlede skoleresultater. Den mest omfattende og internationalt anerkendte forskning på dette felt har Wayne Thomas og Virginia Collier foretaget for det amerikanske undervisningsministerium. Dette forskningsprojekt omfattede 200.000 børn i et 15-årigt længdestudium.

·        Forslag, der afskaffer alle tosprogede elevers ret til modersmålsundervisning, stiller tosprogede elever fra 3. verdenslande ringere end tosprogede elever fra EU og EØS lande. Der vil således ud fra gældende lovgivning blive tale om en forskelsbehandling ud fra forældrenes statsborgerskab og ikke ud fra en vurdering af barnets sproglige behov

·        En kompensatorisk tosproget undervisning forudsætter, at børnene har opbygget læse- og skrivefærdigheder på det pågældende sprog. Disse færdigheder skal opbygges straks fra skolestart, hvor det vil være vanskeligt at identificere de tosprogede elever, der senere på skolens mellemtrin vil få faglige problemer, der skal afhjælpes ved den kompensatoriske tosprogede undervisning

·        Forslag, der afskaffer alle tosprogede elevers ret til modersmålsundervisning, fravælger de flersproglige kompetencer, som velfungerende tosprogede børn medbringer. Herved nyttiggøres elevernes medbragte kompetencer ikke som et vigtigt læringsredskab, og København stilles generelt ringere med hensyn til befolkningens samlede sproglige kompetencer i en globaliseringstid

·        En afskaffelse af den kommunale modersmålsundervisning vil betyde at flere forældre vil føle sig tiltrukket af de etniske privatskolers tilbud om undervisning i modersmålet sammen med den øvrige undervisning. Megafons undersøgelse blandt tosprogede forældre i forbindelse med Københavnermodellen for Integration påviser, at en stor del af de tosprogede forældre prioriterer modersmålsundervisningen højt

·        En afskaffelse af den kommunale modersmålsundervisning vil åbne et marked for religiøse og nationalistiske kræfter, som kan modvirke den integrationsproces, som Københavns Kommune har som stort indsatsområde i denne valgperiode

·        Forvaltningen foreslår, at modersmålsundervisningen opretholdes for tosprogede elever på relevante specialskoler og specialklasser, idet disse elever i særlig grad har brug for at kunne trække på alle deres medbragte ressourcer for at kunne opnå et fast ståsted i deres videre liv i Danmark

 

MODEL 1 – modersmålsundervisning fra 1. klasse til 9. klasse

I det følgende præsenteres et forslag til en samlet ny model for inddragelse af de tosprogede børns modersmål samt de tosprogede læreres arbejdsfunktioner. Der er i høj grad hentet inspiration fra Sverige pga. de gode generelle skoleresultater for tosprogede elever i Sverige (se bilag 5).

 

 

Modellen

Tosprogede elever gives ret til grundlæggende læse- og skriveundervisning på modersmålet fra 1. klasse til 9. klasse, således at de opnår en funktionel tosprogethed, som kan bruges i den faglige læring i skolens fag, samt i det videre uddannelsesforløb og erhvervssammenhæng. København er en storby, som fremover vil have brug for, at flere borgere i erhverv og uddannelse kan kommunikere mundtligt og skriftligt på flere sprog. Kundskaber i sprog vu rderes højt i dagens samfund, og dette er et aktiv og en nødvendighed for et samfund med mange internationale kontakter.

 

Parallelt med modersmålsundervisningen tilbydes der kompensatorisk tosproget undervisning (faglig støtte ved brug af modersmålet og dansk) til de elever, der kan have gavn af dette. Finansieringen af de 15 integrationsmedarbejdere (5,25 mio. kr.) tages fra midlerne til denne tosprogedeundervisning.

 

Ved valg af denne model sikres udviklingen af elevernes modersmål til et niveau, hvor de kan anvende sproget som læringssprog både i folkeskolen og i deres videre uddannelsesforløb. Samtidig peger modellen frem mod, at de tosprogede elever vil opnå en funktionel tosprogethed, som de kan bruge i deres videre uddannelsesforløb samt inden for deres fremtidige erhverv. Modellen tilgodeser ligeledes tosprogede elever, som kommer til Danmark undervejs i deres skoleforløb. De vil i særdeleshed have behov for modersmålet som et læringsredskab. Dette kan være med til at lukke præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever. (Mål i Københavns Kommunes Integrationspolitik og Faglighed for Alle)

 

Adgangskrav til modersmålsundervisningen

For at en tosproget elev kan deltage i modersmålsundervisningen, skal eleven have det pågældende sprog som et aktivt hverdagssprog.  Det vil sige, at eleven ved skolestart skal kunne forstå og gøre sig forståelig ved en alderssvarende samtale om dagligdags emner, som relaterer sig til hjemmemiljøet.

Det er skolelederens ansvar at eleverne opfylder dette adgangskrav.

 

Specialskolerne og specialklasserækkerne.

På relevante specialskoler og specialklasserækker tilbydes der fortsat modersmålsundervisning fra børnehaveklassen til 9. klasse. Mange af disse elever vil have en forsinket tale-, læse- og skriveudvikling, og vil netop derfor havde behov for at modtage modersmålsundervisning over en længere periode for også at kunne bruge modersmålet som et fagligt læringsredskab og i den generelle udvikling af deres kompetencer. Udgiften til denne undervisning udgør på helårsplan ca. 3,1 mio. kr.

 

Kompensatorisk tosproget undervisning.

Som hidtil forsætter den kompensatoriske tosprogede undervisning på skoler med mange tosprogede elever. Dette er undervisning i et fag eller fagområde (f.eks. matematik) ved hjælp af modersmålet og dansk. Særligt gruppen af fagligt svage tosprogede elever har gavn af denne undervisning, idet deres danske sprog er under stadig udvikling, og de er måske ikke er i stand til at modtage en alderssvarende undervisning på dansk. Den tosprogede undervisning inddrager netop alle den tosprogede elevs sproglige kompetencer, og dette giver bedre mulighed for en alderssvarende læring i fagene.

Denne undervisningsform er beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte for Dansk som Andetsprog og kendes også fra de andre store kommuner.

 

Den tosprogede undervisning efter 5. klasse vil fremover være særlig relevant, fordi fagkredsen i løbet af de efterfølgende skoleår udvides, og der samtidig stilles større krav til at kunne læse faglige tekster. Ligeledes er der med de sidste ændringer af folkeskoleloven indført en række nye eksamensfag, hvilket stiller nye krav til det faglige udbytte i samtlige fag.

Den kompensatoriske tosprogede undervisning skal fortsat - ligesom specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog - enten lægges i tæt tilknytning til klassen normalundervisning via holddeling eller udenfor elevens normale skema.

 

Ud fra opgørelsen af kompetenceskemaerne viser det sig at der blandt lærerne, der underviser i modersmål, er kompetencer inden for en lang række andre fagområder. Disse kompetencer nyttiggøres fremover i højere grad i den kompensatoriske tosprogede undervisning.

 

Forvaltningen er i gang med en kvalitetsudvikling af den tosprogede undervisning gennem efteruddannelse af lærere, som varetager den tosprogede undervisning. I indeværende skoleår har forvaltningen udbudt et grundlæggende efteruddannelseskursus i tosproget undervisning og læse-skrive indlæring. Kurset har et omfang på 180 timer, og der deltager 31 lærere.

 

 

Ændringer i modersmålsundervisningen i Københavns Kommune

I forhold til det gældende regelsæt om modersmålsundervisningen i København foreslås der følgende ændringer:

·        Modersmålsundervisningens fokus flyttes fra at faget er et sprogfag og kulturfag, som "skal fremme den enkelte tosprogede elevs sproglige og kulturelle udvikling og forståelse af samspillet mellem elevens kulturelle baggrund og danske kulturformer"(det gældende formål for Modersmålsundervisningen i København), til at fagets formål skal være at give de tosprogede elever et læringsredskab, som de kan bruge i deres faglige læring.

·        Modersmålsundervisningen vil fremover have en tæt sammenhæng med den tosprogede undervisning (faglig støtte ved brug af modersmålet og dansk) Læse- og skriveundervisningen på modersmålet danner netop grundlag for at modersmålet kan nyttiggøres som et læringsredskab i den faglige undervisning. Forvaltningen vil søge et tæt samarbejde med Malmø Kommune omkring erfaringsudveksling mellem de tosprogede lærere, fælles efteruddannelsesprojekter mv.

·        Kvalitetssikringen af modersmålsundervisningen vil blive yderligere styrket. Der bliver krav om løbende evaluering og en skriftlig vurdering af elevens kompetencer efter afslutningen af hvert trin samt et diplom ved afslutningen af modersmålsundervisningen.

·        Modersmålsundervisningen afsluttes efter 9. klasse (hvis model 1 vedtages) og ikke som hidtil efter 10 klasse. Modersmålsundervisning i 8. og 9. klasse tilbageføres til folkeskolerne

·        Der iværksættes en ekstern evaluering i 2007-2008 af modersmålsundervisningen og den tosprogede undervisnings betydning for de tosprogede elevers samlede udbytte af skolegangen. Forvaltningen søger ekstern støtte i ministerier og fonde med henblik på en medfinansiering. Forvaltningen fremlægger i januar 2007 forslag til evalueringsplan for Børne- og Ungdomsudvalget.

 

 

MODEL 2 - modersmålsundervisning fra 1. klasse til 5. klasse.

Model 2 er en begrænset udgave af model 1, men fravælger muligheden for at de tosprogede elever indenfor skolens rammer kan udvikle deres modersmål, så de bliver funktionelt tosprogede på højt niveau.  

 

Tosprogede elever gives ret til grundlæggende læse- og skriveundervisning på modersmålet fra 1. klasse til 5. klasse, så modersmålet kan anvendes i den videre læring. Parallelt med modersmålsundervisningen og efter 5. klasse tilbydes der tosproget undervisning (faglig støtte ved brug af modersmålet og dansk) til de elever, der kan have gavn af dette. Ligeledes er der mulighed for at vælge indvandrersprog som valgfag i 8.-10 klasse. Jvf. § 9 stk. 6 i folkeskoleloven.

 

Ved valg af denne model muliggøres udviklingen af elevernes modersmål til et niveau, hvor de kan anvende sproget som læringssprog i folkeskolen.

 

De frigjorte midler anvendes som delfinansiering af de 15 integrationsmedarbejderstillinger, hvor helårsudgiften udgør 5,25 mio. kr. Den resterende finansiering af integrationsmedarbejderne finansieres via midlerne til kompensatorisk tosproget undervisning.                   

 

MODEL 3 – modersmålsundervisningen erstattes af kompensatorisk tosproget undervisning

Den kompensatoriske tosprogede undervisning er beskrevet under model 1.

Retten til modersmålsundervisning for tosprogede børn (bortset fra børn fra EU og EØS-lande) bortfalder. Ca. 3,1 mio. kr. anvendes til modersmålsundervisning på specialskoler og specialklasser. De frigjorte midler (ca. 11,4 mio. kr.) overføres til finansiering af de 15 integrationsmedarbejderstillinger (5,25 mio. kr.) og til at forøge midlerne til kompensatorisk tosproget undervisning for de svageste tosprogede børn på baggrund af en visitation foretaget af skolens sprogcenter.

 

MODEL 4 - delvis brugerfinansieret modersmålsundervisning og kompensatorisk tosproget undervisning

Den ikke-lovpligtige modersmålsundervisning for tosprogede elever fra tredjelande kan belægges med hel eller delvis brugerbetaling, idet den lovmæssigt hører til under Folkeskolelovens §3 stk 3 (frivillig undervisning). Børn fra EU- og EØS-lande undervises i modersmålsundervisning efter Folkeskolelovens § 5, stk. 7. Modersmålsundervisningen for disse børn kan ikke pålægges brugerbetaling. Ca. 3,1 mio. kr. anvendes til modersmålsundervisning på specialskoler og specialklasser

 

 

En fuld brugerbetaling vil medføre en årlig udgift for forældrene på ca. 4.000 kr. pr. barn. Forvaltningen har forhørt sig om konsekvenserne af brugerbetalingsordning hos en række modersmålslærere med langvarigt kendskab til forældregruppen. Disse læreres vurdering er, at en brugerbetaling på mere end 500 kr. årligt pr barn vil medføre et større fald i deltagelsen.

 

Indførelse af brugerbetaling vil medføre øgede omkostninger til opbygning og administration af et betalingssystem. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere administrationsudgifterne til et betalingssystem, men en så lav brugerbetaling som 500 kr. pr. barn pr. år må forventes i høj grad at blive opslugt af øgede administrative udgifter.

 

Forvaltningen har ikke nogen mulighed for mere præcist at vurdere omfanget af deltagelsen ved forskellige niveauer af deltagerbetaling, hvorfor en samlet vurdering af økonomien i en sådan ordning er umulig at foretage.

Det er forvaltningens vurdering, at en mærkbar brugerfinansiering vil medføre en meget lille deltagelsesgrad.

 

Ishøj Kommune har siden august 2002 indført brugerbetaling på modersmålsundervisningen. Prisen er 1.665 kr. pr. barn, og brugerbetalingen har medført et fald i deltagelsen fra 391 elever i 2001 til i dag 67 elever.

 

De frigjorte midler ved et fald i deltagelsen i modersmålsundervisningen anvendes til finansiering af de 15 integrationsmedarbejderstillinger (5,25 mio. kr.) og til at forøge midlerne til kompensatorisk tosproget undervisning for de svageste tosprogede børn på baggrund af en visitation.

 

Den kompensatoriske tosprogede undervisning er beskrevet under model 1.

 

MODEL 5 – modersmålsundervisningen erstattes af mere dansk som andetsprogs-undervisning

Retten til modersmålsundervisning for tosprogede børn (bortset fra børn fra EU og EØS-lande) bortfalder. Ca. 3,1 mio. kr. anvendes til modersmålsundervisning på specialskoler og specialklasser

De ca. 11,4 mio. frigjorte kr. anvendes til finansiering af de 15 integrationsmedarbejderstillinger (5,25 mio. kr.) og til forøgelse af midlerne til skolernes undervisning i dansk som andetsprog.

 

KL-Konsulenternes undersøgelse fra maj 2006 af Børne- og Ungdomsforvaltningen dokumenterede, at det københavnske serviceniveau i undervisningen af tosprogede elever er lavt i forhold til sammenlignings-byerne. En overførsel af en del af modersmålsundervisningsressourcerne til dansk som andetsprog vil hæve serviceniveauet på denne del-ydelse i form af flere undervisningstimer til eleverne i skolernes sprogcentre.  Det skal bemærkes, at Folkeskolelovens § 5, stk. 7 ikke forpligter kommunerne til et bestemt serviceniveau for denne ydelse. Bestemmelsen forpligter kommunen til 'i fornødent omfang' at give undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever fra bh-klasse til 10. klasse. Det er dermed en kommunal afgørelse, hvad 'fornødent omfang' er.

 

MODEL 6 ­– modersmålsundervisningen erstattes af mere dansk som andetsprogs-undervisning, men der tilbydes modersmålsundervisning fra 0.-9.klasse på de tre heldagsskoler

Modellen er en variant af model 5 med den ændring at der tilbydes modersmålsundervisning på de tre heldagsskoler fra bh-klasse til 9. klasse. Modersmålsundervisningen på de tre heldagsskoler tilbydes efter retningslinjerne i denne indstillings model 1.

En sådan ordning vil styrke skolegangen for tosprogede elever i nogle af byens mest ressourcesvage områder og stille de tre heldagsskoler stærkere i konkurrencen med de etniske privatskoler. En nærmere udmøntning af forslaget vil inden sommeren 2007 blive udarbejdet af lokale projektgrupper på de tre heldagsskoler.

Udgiften til modersmålsundervisning på de tre heldagsskoler anslås til 1,5 mio. kr.

 

 

INTEGRATIONSMEDARBEJDERE PÅ DE 15 SKOLER MED FLEST TOSPROGEDE

En del af de opgaver, som de tosprogede lærere hidtil har løst, er som nævnt snarere generelle integrationsopgaver end egentlig undervisning. Skoleledelserne har ofte udtrykt, at de tosprogede læreres har stor betydning på dette område, men at der ofte er en uklarhed i forholdet mellem  integrationsopgaven og undervisningsopgaven.

 

Integrationsopgaverne omfatter bl.a.:

·        Brobyggerfunktioner mellem de tosprogede børns familier og skole/fritidshjem/foreningslivet

·        Udbyggelse af det ofte svage skole-hjemsamarbejde på skoler med mange tosprogede elever (etnisk råd, forældreklasser, etniske aftener mv.)

·        Rådgivning af lærere omkring kulturforskelle

·        Konflikthåndtering

·        Vanskelige elevsager

·        Opsøgende arbejde over for kommende skolestartere for at tydeliggøre folkeskolens tilbud i forhold til de etniske privatskoler

 

En række skoleledere på skoler med mange tosprogede elever har påpeget paradokset i, at skoler med tosprogede elever i forbindelse med Københavnermodellen for Integration, har fået integrationsmedarbejdere. Derfor indstilles det, at en del af de samlede midler til tosprogede lærere anvendes til at finansiere 15 integrationsmedarbejdere på de skoler med flest tosprogede elever. Antallet på 15 er et udtryk for forvaltningens vurdering af en afbalanceret løsning, men kan i princippet formindskes eller øges.

 

Udgiften til dette udgør på helårsplan 350.000 kr. pr. medarbejder, svarende til 5,25 mio. kr.  De samlede udgifter til tosprogede lærere udgør i 2006 ca. 30 mio. kr.

 

Dette vil muliggøre at der kommer integrationsmedarbejdere på skoler med over 250 tosprogede elever. Integrationsmedarbejderne har fx en pædagog- eller socialrådgiveruddannelse og har anden etnisk baggrund end dansk. Herved bygges der på den særlige tillid mellem tosprogede medarbejdere og tosprogede forældre, og Børne- og Ungdomsforvaltningens bidrag til kommunens etniske ligestillingspolitik fastholdes.

 

Der er allerede ansat integrationsmedarbejdere på en række københavnske skoler i forbindelse med 'Københavnermodellen for Integrationen'. På baggrund af disse erfaringer, samt tidligere erfaringer med hvilke behov skolerne har for at få løst integrationsopgaver, vil der blive udarbejdet en arbejdsbeskrivelse for integrationsmedarbejdere. Børne- og Ungdomsforvaltningen har i forbindelse med Københavnermodellen for Integration indgået aftale med LFS om løn- og arbejdsvilkår for integrationsmedarbejdere på pædagoglignende vilkår.

Der afsættes indenfor budgetårene 2007-2009 et samlet beløb på 200.000 kr. af den samlede ramme til undervisning af tosprogede elever til ekstern evaluering af ordningen med integrationsmedarbejdere.

 

Da det er et udgiftsneutralt ti ltag, vil det betyde, at 15 lærerstillinger vil blive konverteret til integrationsmedarbejderstillinger.

 

Personalemæssige konsekvenser

Uafhængigt at hvilken af nedenstående 6 modeller, som udvalget peger på, vil en beslutning om at indføre integrationsmedarbejderstillinger på 15 skoler finansieret af den samlede tosprogsressource mindske beskæftigelsesmængden for tosprogede lærere med ca. 15 årsværk.

 

De tosprogede lærere, som skulle ønske det, har mulighed for at søge disse stillinger, men det må forventes at ordningen vil medføre afskedigelse af et antal tosprogede lærere.

 

Nedenfor gennemgås de personalemæssige konsekvenser af de 6 beskrevne modeller for anvendelse af modersmålsressourcen.

 

Model 1

Ingen personalemæssige konsekvenser

Model 2

Beskæftigelsesmængden for modersmålsundervisningen falder med 6,1 årsværk, hvilket skal omsættes i afskedigelser eller nedgang i beskæftigelsesgrad, idet der findes en mindre gruppe modersmålslærere, som kun underviser i modersmål, og som ikke er kvalificeret til at indgå i den kompensatoriske tosprogede undervisning. En konkret vurdering af, hvem der skal afskediges/sættes ned i tid, foretages af skoleledere i samarbejde med Pædagogisk Integration.

Model 3

Som model 2 – dog vil der formodentlig være et større antal modersmålslærere, der må afskediges og erstattes af andre tosprogede lærere, der er kvalificerede til at indgå i den kompensatoriske tosprogede undervisning.

Model 4

Som model 2. Antallet af modersmålslærere, der må afskediges, vil først fremgå, når det er klarlagt, hvor mange elever, der deltager i den brugerfinansierede modersmålsundervisning.

Model 5

Forslaget vil betyde afskedigelse af et antal modersmålslærere/tosprogede lærere svarende til ca. 31 årsværk,

 

Model 6

Som i model 5 vil forslaget betyde afskedigelse af et antal modersmålslærere/tosprogede lærere - i dette tilfælde svarende til ca. 27 årsværk

 

 

Eventuelle afskedigelser vil tidligst kunne træde i kraft med 6 måneders varsel. Der kan ved varslingen tages forbehold for den endelige beslutning i Borgerrepræsentationen. Herudover vil en række lærere i henhold til Funktionærloven have ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1, 2 eller 3 måneders ekstra løn, hvis pågældende har været ansat uafbrudt i henholdsvis 12, 15 eller 18 år.

 

Afskedigelser af et stort antal tosprogede lærere vil være et væsentligt tilbageslag i Børne- og Ungdomsforvaltningens arbejde med etnisk ligestilling, herunder den københavnske integrationspolitiks krav om flere kommunale ansatte med anden etnisk baggrund end dansk.

 

 

 

Økonomi

Udgifterne til de foreslåede modeller afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets samlede ramme til undervisning af tosprogede elever, konto 3.01.1 (Folkeskoler). Der er specifikt afsat 15,5 mio. kr. til modersmålsundervisning i 2006. Mindreforbruget på modersmålsundervisningen ved model 2, 3, 4, 5 og 6 medgår til finansieringen af de 15 integrationsmedarbejderstillinger (5,25 mio. kr.).

De samlede resurser til modersmålsundervisning, kompensatorisk tosproget un dervisning samt dansk som andetsprog udgør pr. år:

 

Tilbud

Årsværk

Udgift

Modersmålsundervisning

 Ca. 40

15 mio. kr.

Kompensatorisk tosproget undervisning

 Ca. 40

15 mio. kr.

Dansk som andet sprog

Ca. 205

76,9 mio. kr.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Forslaget sendes i høring hos Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Integrationsrådet, Københavns Kommunes Ungdomsskoles bestyrelse, Skole og Samfund, Fællespædagogisk Råd, Fællesrådet for Folkeskolen, Foreningen af Modersmålslærere og Tosprogede Lærere samt de faglige organisationer (KLF, BUPL, LFS, KS) med høringsfrist den 15. december 2006.

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Oversigt over skoler

·        Bilag 2: Den københavnske læseplan for modersmålsundervisning

·        Bilag 3: AKF-notat om Modersmålsundervisning i Københavns Kommunes folkeskoler belyst ved PISA-København data

·        Bilag 4: Status over den københavnske modersmålsundervisning

·        Bilag 5: Erfaringer fra Sverige og andre kommuner

 

 

 

                                               Else Sommer

                                                                                            Michael Hougaard Olsen

 

 

 

 

 

 

 


 


Til top