Mødedato: 30.09.2025, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

A. Drøftelse af forslag om Ørestad Lokaludvalg

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter forslaget om etablering af Ørestad Lokaludvalg

Problemstilling

På et møde i Økonomiudvalget d.9.9.25 blev et medlemsforslag om et lokaludvalg for Ørestad, stillet af Venstre behandlet.

Baggrunden for medlemsforslaget var bl.a., at et flertal i Borgerrepræsentationens gruppeformandskreds tidligere har tilkendegivet, at de løbende vil have fokus på, om der er lokaludvalg, som er blevet så store, at det skal undersøges, om det vil give mening at dele dem i to.

Medlemsforslaget blev desuden motiveret med følgende bemærkning:

Med mere end 90.000 borgere er Amager Vest klart det største af de 12 geografiske områder i København, der har et lokaludvalg. En del af området under Amager Vest Lokaludvalg er Ørestad. Der bor over 26.000 mennesker i Ørestad, og bydelen er i fortsat vækst. Ørestad er en bydel, som har andre udfordringer end de etablerede dele af Amager Vest. Det gælder eksempelvis i forhold til skoler og daginstitutioner, hvor kapaciteten ikke har stået mål med efterspørgslen, og der er er etableret midlertidige skoler og institutioner. Det er en problemstilling, som næsten udelukkende opleves i nye byområder. Det samme gælder i forhold til lokalplaner, hvor der har været stor utilfreds med manglende krav til butikker og publikumsrettede aktiviteter i stueetagen. For en ny bydel som Ørestad er der nogle særlige forhold, der gør sig gældende. Derfor er det oplagt, at bydelen har sit eget lokaludvalg.

I den anledning udarbejdede Økonomiudvalget et budget for etablering og drift af et lokaludvalg i Ørestad - se vedlagte budgetnotat.

Forslaget blev ikke prioriteret i budget 2026. 

Løsning

At lokaludvalget drøfter forslaget om etablering af Ørestad Lokaludvalg

Videre proces

Hvis Københavns Kommune beslutter at prioritere sagen, vil Økonomiudvalget modtage en særskilt sag om proces og rammer for etablering af lokaludvalget, herunder for godkendelse af nyt Kommissorium og Regulativ for lokaludvalg i Borgerrepræsentationen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Beslutning

Det blev besluttet, at lokaludvalget bør have fokus på, hvordan man bedre kan hjælpe Ørestad Syd, og at temaet drøftes igen på næste lokaludvalgsmøde.
Til top