Mødedato: 30.08.2022, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Faste annoncer lokalaviser

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller til, at lokaludvalget godkender

- at indrykke faste månedlige annoncer i to lokalaviser og

- afsætter 57.780 kr. til annoncer i 2022 og 173.340 kr. i 2023 af bydelspuljens midler

på baggrund af forslag fra arbejdsgruppen Borgerinddragelse.

Problemstilling

Arbejdsgruppen "Borgerinddragelse" bestående af Peter Hjorth, Sissel Friisgaard, Christine Bang og Erik Vittrup m.fl. arbejder for at gøre lokaludvalgets arbejde mere synligt for borgerne. I forlængelse heraf er det oplagt at nå ud til borgerne gennem lokalaviserne. Arbejdsgruppen foreslår derfor at starte et samarbejde med Havnefronten og Ørestad Avis, hvor lokaludvalget får en fast månedlig side.

Formål
De faste helsider i lokalaviserne har til formål at informere læserne om lokaludvalgets arbejde og aktuelle projekter. Derved kan der skabes synlighed og bevidsthed om, at alle borgere har mulighed for at blive hørt og få indflydelse i deres nærområde, så interessen for aktuelle projekter kan forbedres. Dette understøtter AVLUs overordnede målsætninger.

Beskrivelse
Ideen er, at AVLU skal udgive faste, månedlige helsider i de to lokalaviser. Redaktionen er medlemmer fra arbejdsgruppen ”Borgerinddragelse” i samarbejde med sekretariatet. Alle arbejdsgrupper, projekter og medlemmer af AVLU vil dog blive tilbudt at bidrage med indlæg og idéer. Alle indlæg med meningstilkendegivende indhold skal dog have mandat i lokaludvalget.

Helsiderne vil indeholde nyheder fra lokaludvalget, klummer, info om borgerinddragende arrangementer m.m. Lokaludvalget har efter aftale med aviserne redaktionel frihed. Der vil blive uddelt et eksempel på en helsides annonce på lokaludvalgsmødet.

Målgruppen er alle borgere i Amager Vest.
Avisen AmagerLIV er ikke med i forslaget, da den dækker hele Amager, som er langt ud over vores målgruppeområde. Avisen Bryggebladet er ikke med, da Havnefronten allerede dækker målgruppen.

Annoncernes rækkevidde
Lokalaviser har i gennemsnit 2-3 gange flere læsere end oplagstallet. Dagblade ca. 5 gange så mange.

Ørestad Avis - oplag 7.800, læsere ca. 16-24.000.
Havnefronten - oplag 21.394, læsere ca. 40-60.000.

I alt ca. 56-84.000 læsere.

Der er efter forhandlinger med aviserne opnået 25% rabat ved faste indrykninger.

Løsning

At lokaludvalget godkender forslaget om at opstarte et samarbejde med lokalaviserne Ørestad Avis og Havnefronten.

Økonomi

Havnefronten pris: 9.995 kr. pr. indrykning.
Ørestad Avis pris: 4.450 kr. pr. indrykning.
Samlet pris pr. md: 14.445 kr. ex. moms

Pris for et år: 173.340 kr.

Indstillingen indebærer, at bydelspuljen i 2022 belastes med 57.780 kr. 

Mens bydelspuljen i 2023 belastes med 173.340 kr.

Videre proces

Når forslaget er godkendt vil arbejdsgruppen invitere til skriv af de første annoncetekster.

Beslutning

Vedr. pkt 7:

Det blev ved afstemning besluttet at købe annonceplads for det næste halve år, hvorefter arrangementet evalueres.

Følgende stemte for 1½ år annonceaftaler:

For: Erik Vittrup, Peter Hjorth

Imod: Erhardt Franzen, Ib Ferdinandsen, Helga Mark, Allan Graversen,  Jann Kuusisaari, Hanne Schmidt, Anne-Sofie Thomsen, Arne Bjørn Nielsen, Christian Eggert, Lars Magnus Christensen, Kresten Thomsen.

Undlader: Jesper Olsen, Marianne Borch, Uffe Meulengracht, Nicolai Liebach, Jan Oster.

Følgende stemte for ½ års annonceaftaler:

For: Erik Vittrup, Peter Hjorth, Erhardt Franzen, Helga Mark, Allan Graversen, Jann Kuusisaari, Anne-Sofie Thomsen, Christian Eggert, Lars Magnus Christensen, Kresten Thomsen, Jesper Olsen, Marianne Borch, Uffe Meulengracht, Nicolai Liebach, Jan Oster.

Imod: Arne Bjørn Nielsen

Undlader: Ib Ferdinandsen, Hanne Schmidt.

Det blev desuden besluttet at tilføje et fast punkt ved hvert lokaludvalgsmøde, hvor forslag til artikler i annoncen drøftes. 

Det blev besluttet, at det er medlemmerne, der skriver udkast, hvorefter arbejdsgruppen for Borgerinddragelse redigerer og sender til endelig godkendelse i sekretariatet.

Arbejdsgruppen udarbejder en fast procedure med tidsfrister ift. avisernes udgivelser. 

Annoncen skal følge lokaludvalgets grafiske identitet og annoncerne skal indgå i en samlet kommunikationsstrategi udarbejdet af arbejdsgruppen for borgerinddragelse.

Ovenstående forelægges på næste lokaludvalgsmøde.

Vedr. pkt.7A:

Jan Oster erklærer sig inhabil og forlader lokalet under behandlingen af dette punkt.

Det blev besluttet, at sekretariatet og arbejdsgruppen fremlægger priser for annonceplads i Amager Liv, Bryggebladet og Ørestad Avis for ½ år til næste møde, hvor den endelige beslutning træffes.
Til top