Mødedato: 30.06.2026, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

B. Orientering vedr. lokaludvalgets svar på høring om kultur- og fritidsstrategien

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen vedr. lokaludvalgets input til Kultur-, fritids og borgerserviceudvalgets strategiarbejde til efterretning på baggrund af indstilling fra børn- og unge arbejdsgruppen, biblioteksarbejdsgruppen og godkendelse i forretningsudvalget.

Problemstilling

Kultur-, fritids og borgerserviceudvalget i Københavns Kommune er påbegyndt arbejdet med en kultur- og fritidsstrategi. I den forbindelse er lokaludvalgene inviteret til at komme med input. 

Kultur-, fritids og borgerserviceudvalget har indtil videre udpeget 3 temaer:
Børn og unge, Levende Fællesskaber og Samlingspunkter samt København som Kulturhovedstad. 
Se vedlagte bilag.

Lokaludvalgets høringssvar

Lokaludvalgets børn- og unge arbejdsgruppe samt biblioteksarbejdsgruppen har drøftet input til strategien og udarbejdet et høringssvar som efterfølgende blev godkendt i forretningsudvalget.

Høringssvaret indeholder bl.a. følgende pointer:

Københavns Kommune bør prioritere de borgernære tilbud indenfor kultur- og fritidsområdet fremfor tilbud som ex. megaevents og festivaler til turisterne. Københavns Kommune er en rig kommune, men ligger helt i bund, når det gælder udgifter til de borgernære tilbud som f.eks. sport- og fritidsområdet og biblioteker.

Konkrete forslag:

Etablér mødesteder og aktivitetsrum for unge under metroen

Kulturhuse og biblioteker som lokale fællesskabsmotorer

Bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter til idræt- og kultur

Bedre vilkår for nystartede og mindre foreninger

Høringssvaret er sendt.

Løsning

At lokaludvalget tager sagen vedr. lokaludvalgets input til Kultur-, fritids og borgerserviceudvalgets strategiarbejde til efterretning på baggrund af indstilling fra børn- og unge arbejdsgruppen, biblioteksarbejdsgruppen og godkendelse i forretningsudvalget.

Videre proces

Kultur-, Fritids-, og Borgerserviceudvalget vil i løbet af maj-juni arbejde videre med de tre temaer, herunder prioritere de vigtigste problemstillinger for hvert tema. Udvalget vil først efter dialog med kerneinteressenter, et stormøde i sensommeren og en offentlig høring fra 22.oktober og 8 uger frem træffe endelig beslutning i januar 2027. 

Lokaludvalgets biblioteksarbejdsgruppe arbejder på afholdelsen af et borgermøde 26.oktober 2026. 

Til top