Mødedato: 29.09.2026, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

A. Beslutning vedr. svar på høring om renovering af Lange Bro

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender, at lokaludvalget ingen bemærkninger har til høringen vedr. renovering af Lange Bro på baggrund af indstilling fra trafikarbejsgruppen. 

Problemstilling

Københavns Kommune har sendt to scenarier for renoveringen af Langebro i offentlig høring med frist 20.oktober. 

Langebro gennemgår i disse år en omfattende renovering, og der er to scenarier for renoveringen af Langebros broklapper. De kan enten renoveres, så den fortsat kan åbnes for skibe, eller som en ikke-oplukkelig bro, hvor skibe med en total højde på over syv meter ikke længere vil kunne passere.

Forvaltningen afholder borgermøde d.30.9. og et møde for erhvervsinteresser 28.9.

Detaljer omkring løsningsscenarierne og borgermødet kan findes på Københavns Kommunes blivhørt: https://blivhoert.kk.dk/hearing/317

Arbejdsgruppens indstilling

Trafikarbejdsgruppen har behandlet høringen og indstiller, at lokaludvalget ingen bemærkninger har, da valget mellem de 2 scenarier primært vil have betydning for skibenes adgang, og vedrører ikke trafikken på overfladen.  

Løsning

At lokaludvalget godkender, at lokaludvalget ingen bemærkninger har til høringen vedr. renovering af Lange Bro på baggrund af indstilling fra trafikarbejsgruppen. 

Til top