Mødedato: 29.09.2026, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

A. Beslutning: holdningspapir og borgerinddragelse ifm. planlægning af Royal Golfs Fremtid

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget

- godkender forslag til holdning vedr. omdannelse af Royal Golf bane til Koncert- og Festivalplads og sender det til Kultur, Fritids- og Borgerserviceudvalget

- godkender forslag om udsendelse af spørgeskemaundersøgelse på baggrund af indstilling fra golfbane-arbejdsgruppen. 

Problemstilling

Ved sidste lokaludvalgsmøde blev det besluttet at genoverveje lokaludvalgets holdning til forslag om omdannelse af Royal Golf bane til Koncert- og Festivalplads. En arbejdsgruppe bestående af Chris Hvid, Claus Jørgensen, Jan Oster, Anthon Nødskov blev nedsat og har efterfølgende udarbejdet et nyt forslag til lokaludvalgets holdningspapir. Holdningspapiret er vedlagt og indeholder følgende pointer:

En bekymring omkring støj- og trafikal belastning, omdannelse og belastning af fredet natur samt et behov for at inddrage borgerne og især de nærmeste naboer i Ørestad tidligt i processen.

Endvidere foreslår arbejdsgruppen, at lokaludvalget udsender en spørgeskemaundersøgelse til københavnerne i Amager Vest. Forslag til udkast til spørgsmål er vedlagt som bilag.

Løsning

at lokaludvalget

Til top