Mødedato: 29.09.2026, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Eksterne ansøgninger til bydelspuljen

Se alle bilag
  • Indstilling

    Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af indstillingerne fra arbejdsgruppen for bydelspuljen, som fremgår under hver ansøgning.

    Problemstilling

    Lokaludvalget modtager ansøgninger til bydelspuljen forud for hvert lokaludvalgsmøde. Disse ansøgninger bliver vurderet i forhold til de af lokaludvalget vedtagende kriterier for uddeling af puljemidler. Indledningsvist bliver ansøgningerne behandlet af en nedsat arbejdsgruppe, der udarbejder indstillingen til Lokaludvalget. Efterfølgende behandles ansøgningen af lokaludvalget på lokaludvalgsmødet, der træffer den endelige afgørelse.

    Sager til behandling

    Ønsker et medlem af lokaludvalget at løfte en B-sag til drøftelse (A-sag), gøres dette under godkendelse af dagsordenen til lokaludvalgsmødet. Dette kan gøres af alle uanset habilitet. Opløftning til drøftelse kan motiveres. Ved habilitetsspørgsmål kan selve opløftningen motiveres, men ikke ansøgningens indhold.

    Kriterier for bydelspuljen

    Følgende beskriver kriterierne for uddeling af støtte fra bydelspuljen:

    Hvem: Enhver borger, gruppe eller forening kan søge penge til aktiviteter og arrangementer, der foregår i bydelen Amager Vest, har en klar tilknytning til bydelen, eller er med til at styrke og udvikle Amager Vest som bydel.

    Hvad: Amager Vest Lokaludvalg støtter almennyttige, non-profit projekter, der er bydelsrelevante og som foregår i bydelen (se kort over Amager Vest herunder). Projektet skal dyrke og styrke værdier som frivillighed, dialog, samarbejde, fællesskab og netværksskabelse.

    Kriterier: Dit projekt behøver ikke leve op til alle kriterier, men Lokaludvalget lægger særlig vægt på:

    • At der er en høj grad af frivilligt engagement i projektet.
    • At projektet skaber og/eller styrker netværk i bydelen Amager Vest ved:
      • at projektet gennemføres i samarbejde mellem flere af bydelens borgere og/eller grupperinger, som ikke normalt samarbejder.
      • at projektet lægger op til aktiv deltagelse og ikke blot byder på underholdning.
    • At antallet af deltagere står i et rimeligt forhold til det ansøgte beløb.
    • Lokaludvalget prioriterer spirende og nyskabende projekter højt.
    • At projekter der søger mere end 10.000 i støtte, arbejder med eller bidrager til, løsningen af de arbejdsområder, som Lokaludvalget har beskrevet i Bydelsplanen.

    Lokaludvalget er interesserede i projekter, der forholder sig til og bidrager med yderligere nye ideer til, hvordan vi kan udvikle vores fantastiske bydel.

     

    Ansøgninger

    Puljearbejdsgruppens indstillinger finder du sammen med ansøgningerne.

     

     

    sag

    Titel

    Ansøger navn/organisation

    Ansøgt

    Indstillet

    B sag

    1

    Julemarked i Maskinhallen

    Foreningshuset Sundholm8

    14.475

    14.475

    B sag

    2

    Julebelysning på Amager 2026

    Sundbyernes Handelsforening

    60.000

    60.000

    B sag

    3

    Forbudte stemmer fra Afghanistan

    Solvang Bibliotek

    2.720

    0

    B sag

    4

    Amager Børnemusikfestival 2027

    Børnekulturhus Amar'

    55.000

    55.000

     

    Løsning

    At lokaludvalget vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.

    Økonomi

    Lokaludvalget har på sit møde den 29. september 4 eksterne ansøgninger til behandling, der tilsammen ansøger om 77.195 kr. fra Bydelspuljen i 2026, samt 55.000 kr. fra Bydelspuljen i 2027.

     

    Arbejdsgruppen for Bydelspuljen har indstillet til et tilsagn på i alt 2 B-sager for samlet 74.475 kr. fra Bydelspuljen 2026, og 1 tilsagn for samlet 55.000 kr. fra Bydelspuljen 2027.

     

     

     

  • Til top