A. Beslutning vedr. forslag til mindre byrum- og anlægsprojekter
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget undlader at stille forslag til midlertidige og mindre anlægsprojekter i 2027 på baggrund af indstilling fra trafikarbejdsgruppen.
Problemstilling
Københavns Kommune har i de kommende 2 år afsat midler til at gennemføre midlertidige og mindre anlægsprojekter rundt omkring i byen. I 2027 er der afsat 3 mio. kr. til formålet, hvilket forventes at række til anlæg af ca. tre mindre projekter. I den forbindelse har forvaltningen inviteret alle lokaludvalg til at komme med input og ønsker til projekter i bydelen, der kan udføres i 2027 med frist 22. oktober.
Der er fastsat et administrationsgrundlag, der beskriver, hvilke typer projekter midlerne kan bruges til, og hvilke kriterier de skal opfylde.
I overskrifter er projekttyperne:
- Trafik- og byrumsforsøg
- Midlertidige byrumsprojekter – herunder ’Sommergader’
- Mindre trafik-, byrums- ogbegrønningsprojekter
- Fremtidige bylivsgadepuljer
Der er udarbejdet et administrationsgrundlag for projekterne, som sætter rammerne for hvilke projekter, der kan opnå støtte. Læs administrationsgrundlaget her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Klima-%2C%20Milj%C3%B8-%20og%20Teknikudvalget/m%C3%B8de-18052026/referat/punkt-9
Arbejdsgruppens indstilling
Trafikarbejdsgruppen har behandlet høringen og indstiller, at lokaludvalget undlader at stille forslag til midlertidige og mindre anlægsprojekter i 2027, da de bevilgede beløb er for små set ift. den indsats det ville kræve at søge samt administration.
Løsning
At lokaludvalget undlader at stille forslag til midlertidige og mindre anlægsprojekter i 2027 på baggrund af indstilling fra trafikarbejdsgruppen.
Videre proces
Ultimo 2026 vil Klima-, Miljø- og Teknikudvalget endeligt beslutte, hvilke projekter der skal gennemføres i 2027.