Mødedato: 28.10.2025, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

B. Orientering vedr. henvendelse om erstatningsparkeringspladser ifm. skybrudsprojekt Kornblomstvej

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen vedr. erstatningsparkeringspladser til orientering.  

Problemstilling

Amager Vest Lokaludvalg har sendt en henvendelse til Teknik- og miljøforvaltningen ifm. udpegning af erstatningsparkeringspladser på Islands Brygge, Ved Amagerport og Sundbyvestervej ifm. et skybrudsprojekt på Kornblomstvej.

På et møde i arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv d.3.9. blev skybrudsprojektet for Kornblomst ved præsenteret, hvor efter et positivt høringssvar blev sendt. Efterfølgende har arbejdsgruppen fået besked om erstatningsparkeringspladserne, som har afstedkommet en henvendelse (se vedlagte), som overordnet indeholder følgende pointer:

A. Hvorfor etablere mere grønt for at fjerne muligheden et andet sted?
B. Afstanden til de nye parkeringspladser er alt for lang
C. Lav et gennemtænkt vejdesign med parkeringspladser og grønt inden i placerer parkeringspladser
D. Islands Brygge ønsker flere vejtræer - ikke flere parkeringspladser pba. borgerinddragelse
E. Husk Københavns Kommunes egen målsætning om 100.000 nye træer i København!
F. Husk træernes nytteværdi for byen!
G. Bemærkninger til processen – ufint trav

Med det formål at sikre sig, at henvendelsen kan nå at blive vedlagt punktet på Teknik- og Miljøudvalgets møde d.3.november er henvendelse godkendt i lokaludvalgets forretningsudvalg. 

Løsning

At lokaludvalget tager sagen vedr. erstatningsparkeringspladser til orientering.  

Videre proces

Sagen om skybrudsprojektet og erstatningsparkeringspladserne forventes at blive behandlet på  Teknik- og Miljøudvalgets møde d.3.november.

Til top