Mødedato: 28.04.2026, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning vedr. udpegning til Miljøpunkt Amagers bestyrelse og orientering om årsregnskab og årsberetning for Miljøpunktet 2025

Se alle bilag

Indstilling

Det indstilles, at Amager Vest lokaludvalg

- udpeger en repræsentant til bestyrelsen i MIljøpunkt Amager og

- tager orienteringen om Miljøpunktets regnskab og årsberetning til efterretning.

Problemstilling

Miljøpunkt Amager varetager den lokale miljøopgave på Amager på vegne af Amager Vest Lokaludvalg med udgangspunkt i vedlagte driftsaftale.

Miljøpunktets formål er at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved at inspirere og engagere borgere og erhvervsliv til aktivt at deltage i helhedsorienterede miljøprojekter, der indtænker det sociale miljø, kultur, økonomi og integration. Miljøpunktet skal desuden sikre en dialog mellem borgere, erhvervsliv og forsyningsvirksomhederne om væsentlige miljøspørgsmål og kommunens miljøpolitik og herigennem medvirke til at udvikle det lokale miljødemokrati.  

Miljøpunkt Amager er en selvejende fond med egen bestyrelse finansieret med driftsmidler fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg. Du kan finde fondens vedtægter her: https://miljopunkt-amager.dk/wp-content/uploads/2018/11/Vedt%C3%A6gt-for-Fonden-Milj%C3%B8punkt-Amager_2018.pdf

Bestyrelsen skal bestå af 5-7 medlemmer, hvor Amager Vest Lokaludvalg tilbydes en plads i bestyrelsen. Bestyrelsen holder møde 5-6 gange årligt. 

Regnskab og årsberetning

I henhold til aftale mellem Amager Vest Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Amager om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde, skal Amager Vest Lokaludvalg orienteres om regnskabet for det foregående år. Centerleder Dorte Grastrup-Hansen vil på mødet kort redegøre for regnskab og afholdte aktiviteter i 2025.

I 2025 har Miljøpunkt Amager arbejdet med følgende indsatsområder i Amager Vest i henhold til den godkendte fireårsplan, hvorfra størstedelen af Miljøpunkt Amagers aktiviteter udspringer:

  • Blå og grøn bynatur
  • Grønne handlefællesskaber
  • Ren luft
  • Cirkulært hverdagsliv

Af årsberetningen fremgår det, hvordan Miljøpunkt Amager har arbejdet med disse indsatsområder og af årsrapporten fremgår miljøpunktets regnskab for 2025.

Løsning

At lokaludvalget

- udpeger en repræsentant til bestyrelsen i MIljøpunkt Amager og

- tager orienteringen om Miljøpunktets regnskab og årsberetning til efterretning.

Til top