Mødedato: 28.04.2026, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering: Revideret budget v. borgermøde om overdækning af Øresundsmotorvejen

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at Lokaludvalget tager orienteringen om forretningsudvalgets godkendelse af det reviderede budget for borgermødet angående overdækning af Øresundsmotorvejen, der blev afholdt d. 18. marts 2026.

Problemstilling

Amager Vest Lokaludvalg besluttede på sit møde d. 16. december 2025 at afholde et borgermøde angående sagen om overdækning af Øresundsmotorvejen. Årsagen til beslutningen var et ønske om at afholde et borgermøde i anledning af publiceringen af den seneste tekniske analyse af mulighederne og omkostningerne ved at overdække motorvejen, samt at skabe opmærksomhed omkring sagen overfor Borgerrepræsentationen forud for forhandlingerne om Overførselssagen 2025-2026.

Under forberedelserne til borgermødet, hvor arbejdsgruppen havde ønsket af afholde en paneldebat med politikere, blev der udskrevet folketingsvalg. Dette betød at valgdagen kom til at ligge bare én uge efter borgermødet, som var blevet planlagt til d. 18. marts. Det betød, at der i stedet for vores anslåede 5-8 politikere, nu så ud til at blive en paneldebat med repræsentation fra alle 12 partier. 

Sekretariatet søgte derfor om revidering af budgettet hos forretningsudvalget, med udgangspunkt i følgende begrundelser:

  1. Sekretariatet måtte bede Crown Plaza om tilbud på forbedret lyd, da paneldebatten havde udviklet sig til en folketings-valgdebat. Dvs. alle 12 opstillede partier var repræsenteret. Crown Plaza gav et tilbud på ca. 10.000 til forbedret lyd og en lydmand.
  2. Vi måtte bekoste en moderator til 12.500.
  3. Fem adspurgte støjforskere var forhindret på datoen til oplæg, og det var derfor nødvendigt at betale 11.000 for et oplæg om støj af Force Technology.
  4. Forplejning på Crown Plaza viste sig at være ca. 10.000 kr. dyrere end forventet. Selv efter nedjustering af mængden af forplejning, samt kander med vand i stedet for flasker.

Med udgangspunkt i dette blev forretningsudvalget anmodet om at øge bevillingen med 22.400 kr. til i alt 87.400.

Løsning

At lokaludvalget taget orienteringen til efterretning.

Økonomi

Forretningsudvalget godkendte anmodningen, og bydelspuljen belastes med op til 87.400 for afvikling af borgermødet. Evt. uanvendte midler tilbageføres til bydelspuljen efter afviklingen.

Videre proces

Borgermødet var velbesøgt med 136 tilmeldte og yderligere deltagere på dagen, samt politikere og deres medarbejdere/frivillige. Arbejdsgruppen for overdækning af Øresundsmotorvejen vil nu anvende opmærksomheden omkring sagen, til bl.a. at indlede dialogen med politikerne på Christiansborg. Borgerrepræsentationen besluttede med Overførselssagen at bevilge 1.5 mio. kr. til det videre arbejde med at skabe et konsortium af relevante aktører.

Til top