Mødedato: 28.02.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: høring vedr. tillæg til spildevandsplan

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender forslag til svar på høring vedr. tillæg 2023 til spildevandsplan 2018 på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning (BEM).

Problemstilling

Forslag til Projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018 er sendt i offentlig høring med frist 12. marts 2023. Projekttillægget vil muliggøre 36 projekter indenfor projektkategorierne afløbssystem, klimatilpasning og byudvikling, som er defineret i rammeplanen Spildevandsplan 2018. Der er ingen projekter i projektkategorien renseanlæg.

Projekterne medvirker til at understøtte kommunens serviceniveau for kloakken, klimatilpasning, målsætninger for badevandskvaliteten i Københavns Havn og Øresund samt statens målsætninger for vandområder.

Du kan finde al høringsmaterialet her: 
https://blivhoert.kk.dk/hoering/horing-af-forslag-til-projekttillaeg-2023-til-spildevandsplan-2018

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning (BEM)

Arbejdsgruppen har behandlet høringen er indstiller følgende svar:

Lokaludvalget har ingen bemærkninger til høringen af den grund, at det er i denne periode af ressourcemæssige årsager vil være for omfattende at inddrage alle de berørte foreninger/borgere i denne høring. 

Løsning

At lokaludvalget godkender forslag til svar på høring vedr. tillæg 2023 til spildevandsplan 2018 på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning (BEM).

 

Beslutning

Det blev besluttet at sende følgende høringssvar:

Lokaludvalget har ingen bemærkninger til høringen.

Til top