A. Beslutning: nedsættelse af arbejdsgruppe for styrkelse af bibliotekerne
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe til at arbejde for, at Københavns Kommunes biblioteksudgifter kommer på niveau med gennemsnittet for nabokommunerne på baggrund af indstilling fra Jan Oster.
Problemstilling
I marts 2025 startede Amager Vest Lokaludvalg en arbejdsgruppe med Jan Oster som tovholder i forbindelse med høring om Lukning af Islands Brygge Bibliotek af økonomiske årsager. Arbejdsgruppen har bl.a. gennemført en spørgeskemaundersøgelse omkring biblioteket betydning lokalt og for den enkelte. Undersøgelsen dokumenterede, at biblioteket udover bogudlån har en meget vigtig funktion lokalt som et uformelt mødested. Det understøtter mødet og dialogen med andre lokale og derigennem opbygning af fællesskab og sammenhold.
Arbejdsgruppen har også undersøgt økonomien omkring biblioteker i København i forhold til andre kommuner. De Kommunale Nøgletal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet for 2024 over Udgifter til biblioteker pr. indbygger viser, at Københavns Kommune ligger i bunden af landets kommer.
BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER |
|||
Nabokommuner |
Udgifter 2024 pr. indbygger |
Forskel |
|
Tårnby Kommune |
830 |
179% |
|
Hvidovre Kommune |
674 |
126% |
|
Rødovre Kommune |
540 |
81% |
|
Herlev Kommune |
656 |
120% |
|
Gladsaxe Kommune |
793 |
166% |
|
Gentofte Kommune |
709 |
138% |
|
Frederiksberg Kommune |
559 |
88% |
|
Gennemsnit nabokommuner |
680 |
128% |
|
Københavns Kommune |
298 |
0% |
|
Gennemsnit alle kommuner |
453 |
52% |
Den 23. april 2025 afholdtes et borgermøde med stor deltagelse omkring lukningen af biblioteket. Arbejdsgruppen præsenterede her resultaterne af undersøgelsen og Københavns Kommune placering i forhold til andre kommuner på biblioteksområdet.
Både bibliotekets store betydning for lokalsamfundet, og at Københavns Kommune lå i bunden nationalt var overraskende for de fremmødte politikere.
Politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget blev på et efterfølgende møde enige om at stoppe lukningen af biblioteket og udsendte en pressemeddelelse. I pressemeddelelsen fremhæver de folkebibliotekets store betydning for lokalsamfundet og at Københavns Kommune fremover ikke skal være i bunden af kommuner på biblioteksområdet.
Der er bekymring for, at den aktuelle store politiske støtte til bibliotekerne forsvinder, hvis der ikke løbende aktivt holdes fokus på behovet. Derfor foreslås det, at lokaludvalget kaster sine kræfter efter at styrke biblioteksområdet.
Løsning
At lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe til at holde fokus på behovet for opgradering af biblioteksområdet med det mål, at Københavns Kommunes biblioteksudgifter hurtigst muligt skal på niveau med vores nabokommuner.
Økonomi
Nedsættelse af arbejdsgruppen har umiddelbart ikke indflydelse på økonomien. Men arbejdsgruppen kan beslutte projekter eller aktiviteter, som der vil blive søgt bevilling til.
Videre proces
Arbejdsgruppen starter med en brainstormmøde inden sommerferien.