Beslutning: eksterne ansøgninger til bydelspuljen
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af indstillingerne fra arbejdsgruppen for bydelspuljen, som fremgår under hver ansøgning.
Problemstilling
Lokaludvalget modtager ansøgninger til bydelspuljen forud for hvert lokaludvalgsmøde. Disse ansøgninger bliver vurderet i forhold til de af lokaludvalget vedtagende kriterier for uddeling af puljemidler. Først bliver de behandlet af en nedsat arbejdsgruppe, der udarbejder indstillingen. Efterfølgende behandles ansøgningen af lokaludvalget på lokaludvalgsmødet, der træffer den endelige afgørelse.
Sager til behandling i maj
Ønsker et medlem af lokaludvalget at løfte en sag til drøftelse (A-sag), gøres dette forud for sagsgennemgangen. Dette kan gøres af alle uanset habilitet. Opløftning til drøftelse kan motiveres. Ved habilitetsspørgsmål kan selve opløftningen motiveres, men ikke ansøgningens indhold.
Sagsart |
Ansøger |
Projektnavn |
afholdelse |
Ansøgt |
Indstilling |
B |
BørneAtalieret |
Slå vingerne ud |
21. og 22. juni |
10.000 kr. |
10.000 kr. |
B |
Solsikkeklubben |
Børn og kvinder ind i fællesskabet |
12.6-18.12 |
34.000 kr. |
34.000 kr. |
B |
Amagerplanen |
Alment Liv |
25.-26. juni |
50.000 kr. |
0 kr. |
B |
Ørestad Innovation City Copenhagen |
Under Åben Himmel - Ørestad Kulturdag |
13.09 |
75.000 kr. |
75.000 kr. |
B |
Foreningen Stenbroens Barokdage |
Stenbroens Barokdage 2025 |
14.-21. juni |
35.000 kr. |
0 kr.
|
Kriterier for bydelspuljen
Følgende beskriver kriterierne for uddeling af støtte fra bydelspuljen:
Hvem: Enhver borger, gruppe eller forening kan søge penge til aktiviteter og arrangementer, der foregår i bydelen Amager Vest, har en klar tilknytning til bydelen, eller er med til at styrke og udvikle Amager Vest som bydel.
Hvad: Amager Vest Lokaludvalg støtter almennyttige, non-profit projekter, der er bydelsrelevante og som foregår i bydelen (se kort over Amager Vest herunder). Projektet skal dyrke og styrke værdier som frivillighed, dialog, samarbejde, fællesskab og netværksskabelse.
Kriterier: Dit projekt behøver ikke leve op til alle kriterier, men Lokaludvalget lægger særlig vægt på:
- At der er en høj grad af frivilligt engagement i projektet.
- At projektet skaber og/eller styrker netværk i bydelen Amager Vest ved:
- At antallet af deltagere står i et rimeligt forhold til det ansøgte beløb.
- Lokaludvalget prioriterer spirende og nyskabende projekter højt.
- At projekter der søger mere end 10.000 i støtte, arbejder med eller bidrager til, løsningen af de arbejdsområder, som Lokaludvalget har beskrevet i Bydelsplanen.
Lokaludvalget er interesserede i projekter, der forholder sig til og bidrager med yderligere nye ideer til, hvordan vi kan udvikle vores fantastiske bydel.
Ansøgninger
B; 1: ”Slå Vingerne Ud”
Ansøgt beløb: 10.000 Kr. Sagsnummer: 2025-0134435
I forbindelse med Jazzfestivalen “Jazz out south” i Ørestad Syd (d. 21 + 22. juni) ønsker BørneAtelieret at afholde 2 kreative workshops i forlængelse af børnekoncerterne, der spilles begge dage kl. 14.00 - 14.45. Vi ønsker at afholde workshoppene denne weekend, da vi gerne vil fortsætte det kreative tilbud til børnene, mens der forsat er koncerter for de voksne. Formålet med arrangementet er, at udvide børnenes kunstneristiske sanser og oplevelser på dagen fra at være lyttende til at være skabene. Dette vil vi gøre med workshops, hvor børnene skal fremstille “jazzede” sommerfugle for at hylde beliggenheden og naturen i området, sommeren og musikken.
Afholdelsesdato: 21. og 22. juni
Ansøger: BørneAtelieret v/ Kerstine Sofie Nielsen og Rikke Jakobsen
Samlet budget: 15.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller til et tilsagn på 10.000 kr. Arbejdsgruppen bemærker at projektet er drevet af lokale og indbyder til netværksskabende aktiviteter, der aktiverer børn kreativt på tværs af målgrupper.
B; 2: ” Børn og kvinder ind i fællesskabet”
Ansøgt beløb: 34.000 kr. Sagsnummer: 2025-0134445
Vi har to forskellige aktiviteter for kvinder og børn.
Den første aktivitet er ”Fællesskab i Sundholm 8”, hvor vi hører tre foredrag om sund livsstil og spiser sund mad sammen.
Den anden aktivitet er ”Fællesskab på Amager”, hvor vi tager på udflugter til lokale steder på Amager fx Amager Strandpark, Amager Museum, Amager Fælled og i svømmehallen.
Afholdelsesdato: 12. juni - 18. december 2025
Ansøger: Solsikkeklubben
Samlet budget: 36.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen anbefaler et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker at projektet tilbyder lettilgængelige aktiviteter for en udsat målgruppe.
B; 3: ”Alment Liv”
Ansøgt beløb: 50.000 kr. Sagsnummer: 2025-0134508
Alment liv er en fotografisk fortælling, der skal vise livet i 2 almene boligområder på Amager Vest. 12 portrætter skal udstilles på standere (bygget af genbrugstræ af en lokal forening) til Folkemødet på Bornholm og derefter løbende til lokale arrangementer. Ærlige og positive portrætter skal være med til at nuancere den gængse fortælling om at bo alment.
Afholdelsesdato: juni - december 2025
Ansøger: Amagerplanen – Den boligsociale Helhedsplan på Amager
Samlet budget: 103.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen bemærker at projektets primære målgruppe, lokalitet og de aktiviteter der søges midler til, ligger udenfor Amager Vest.
B; 4: ”Under Åben Himmel - Ørestad Kulturdag”
Ansøgt beløb: 75.000 kr. Sagsnummer: 2025-0134544
Et bredt partnerskab i Ørestad vil afholde Under Åben Himmel - Ørestad Kulturdag og skabe en kulturtradition, der styrker tilhørsforhold, fællesskab og engagement i Amager Vest og Ørestad for beboere og virksomheder. På dagen lærer man hinanden og området bedre at kende og opdager de mange foreninger og tilbud i området, der bl.a. faciliteres af frivillige på dagen.
Afholdelsesdato: maj til 13. september 2025
Ansøger: Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC), søger på vegne af partnerskabet
Samlet budget: 433.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker at projektet er et forsøg på at genetablere et tidligere populært arrangement, der inviterer og mobiliserer lokale kræfter.
B; 5: ” Stenbroens Barokdage 2025”
Ansøgt beløb: 35.000 kr. Sagsnummer: 2025-0134562
Stenbroens Barokdage er en festival for klassisk musik, med særligt fokus på det gode lokalmiljø, kulturelle fællesskaber og barokmusik. Festivalen turnerer mellem de københavnske brokvarterer med det formål at styrke barokmusikkens popularitet, og at berige publikum med fællesskabsstyrkende, musikalske oplevelser.
Afholdelsesdato: 17., 18. og 20. juni 2025 (14.-21. juni 2025)
Ansøger: Foreningen Stenbroens Barokdage
Samlet budget: 685.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen bemærker at koncerterne trods byvandring ikke indbyder til aktiv deltagelse eller netværksskabelse for målgruppen, men alene tilbyder underholdning.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalget har på sit møde den 27. maj 5 eksterne ansøgninger til behandling, der tilsammen søger om 204.000 kr. fra bydelspuljen i 2025.