Mødedato: 26.09.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Høring vedr. KKs ny ældrepolitik 2023-2026

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender høringssvaret på Københavns Kommunes Ældrepolitik 2023-2026.

Arbejdsgruppen Ældre, Social, Sundhed og Integration har udarbejdet et udkast til høringssvar, hvor man bakker op om politikken, men ikke har yderligere kommentarer for nu.

Problemstilling

Københavns Kommune har sendt kommunens ny ældrepolitik 2023-2026 i åben høring.

Københavns Kommunes ældrepolitik 2023-2026 har tre temaer:

• Flere gode leveår

• Stærke og rummelige fællesskaber

• Lige behandling, men ikke ens behandling.

Læs hele Ældrepolitikken her: https://blivhoert.kk.dk/sites/blivhoert.kk.dk/files/hoeringsudgave.pdf

Forvaltningen beskriver: ”Politikken tager afsæt i, at der er et stigende antal ældre københavnere, mens antallet af medarbejdere på sundheds- og ældreområdet ikke stiger tilsvarende. Det har betydning for hele byen – og vi har derfor brug for at tænke nyt.

Med ældrepolitikken ønsker vi at aktivere københavnernes ressourcer, samtidig med at vi i endnu højere grad understøtter, at de kan så meget som muligt selv. Det sker for at prioritere ressourcerne til dem med størst behov.”

Københavns Kommunes ældrepolitik 2023-2026 er blevet til på baggrund af 22 borgermøder på tværs af byen.

Udkast til høringssvar fra ÆSSi-gruppen

Arbejdsgruppen Ældre, Social, Sundhed og Integration har udarbejdet flg. svar:

”Der er mange gode mål og relevante kommentarer til tidens udfordringer. Lokaludvalget tager politikken til efterretning og vil lade os inspirere af den i vores arbejde. Vi glæder os til en mere konkret politik, men vi har ingen yderligere tilføjelser for nu.”

Løsning

At lokaludvalget godkender høringssvaret.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Høringssvaret vil efterfølgende blive taget med i den videre politiske behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Amager Vest Lokaludvalgs sekretariat har på opfordring fra lokaludvalget bedt forvaltningen om at beskrive niveauet af indflydelse, hvor forvaltningen har besvaret flg. spørgsmål:

  1. Hvor i beslutningsprocessen befinder vi os?

    Vi er i offentlig høring inden politikken 2. behandles af Sundheds- og Omsorgsudvalget og godkendes af BR.

  2. Hvad er formålet med inddragelsen?

    At høre lokaludvalget om deres holdning til politikken -også ift. eventuel tidligere inddragelse af udvalget.

  3. Hvad lover I af indflydelse?

At jeres eventuelle bemærkninger medtages i udkastet til 2. behandlingen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top