Mødedato: 26.08.2025, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

B. Orientering om svar på høring vedr. investeringsplan for kultur og idræt

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen om svar på høring vedr. investeringsplan for udvikling af de fysiske rammer for københavnernes kultur- og fritidsliv 2025-2028 til orientering.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har sendt en investeringsplan for kultur og idræt i høring med frist 19. august. Investeringsplanen skal anvise handlemuligheder, når der udvikles nye faciliteter indenfor en række udvalgte tematikker. Herved kan planen bidrage til prioriteringer i facilitetsudviklingen.

Investeringsplanen tager afsæt i syv temaer, som er udvalgt på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets temadrøftelse den 24. oktober 2024.

De syv temaer er:

1 – Udvikling af idrætsanlæg: Lokale bolignære idrætsfaciliteter og mere bydækkende specialfaciliteter.

2 - Urbane udefaciliteter: Faciliteter der understøtter mere aktivitet i byens blå, grønne og urbane byrum.

3 – Udvikling af havnen: Faciliteter der giver adgang til vandet og aktiviteter i og omkring havnen.

4 – Børnekultur: Fysiske rammer til mere kultur i børnehøjde.

5 – Midlertidighed: Aktivere ledige arealer i byen til midlertidige kultur- og idrætsformål, der undersøger lokale behov og tester nye muligheder.

6 – Bruger- og foreningsdrevne projekter: Samarbejde om at udvikle faciliteter og driftsformer med foreninger i centrum.

7 – Kunst i byggerier: Kunst der bidrager til at give bygninger og områder karakter og identitet.

Investeringsplanen er vedlagt som bilag.  

Om høringssvaret

Arbejdsgruppen for børn og unge har behandlet høringen og udarbejdet en høringsvar, som efterfølgende er godkendt i forretningsudvalget. 

Høringssvaret indeholder følgende pointer:

- Amager Vest er som bydel underforsynede på alle områder indenfor kultur og idræt.

- At Amager Vest Lokaludvalg bliver involveret, når det drejer sig om, hvad faciliteter i vores bydel skal bruges til og hvilke nye vi har brug for, herunder hvad skolerne skal kunne bidrage med.

- Uudnyttet potentiale for fritidsaktiviteter under metroen

- Understøtte mødesteder for unge

- Udnyttelse af tomme parkeringshuse

- Fokus på nærhed fremfor samlokalisering og fyrtårne

- Foreninger kan ikke investere i kommunale faciliteter

- Mere fokus på mennesker med handicap

- Færdiggørelse af Sundby og Ørestad Idrætspark

Høringssvaret er vedlagt.

Løsning

at lokaludvalget tager sagen om svar på høring vedr. investeringsplan for udvikling af de fysiske rammer for københavnernes kultur- og fritidsliv 2025-2028 til orientering.

Til top