Mødedato: 25.08.2026, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

B. Beslutning vedr. intern høring vedr. dispositionsforslag for byrum Hørgården Sundholm

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller, at lokaludvalget godkender forslag til svar på intern høring vedr. Byrumsprojekt Hørgården og Sundholm pba. indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv.

Problemstilling

Klima-,Teknik- og Miljøforvaltningen, Områdefornyelsen Sønderbro har sendt Byrumsprojekt Hørgården og Sundholm i intern høring med frist 26.8.26. 

Projektets formål er at skabe et trygt, attraktivt og sammenhængende byrum, der styrker fællesskab, ophold og aktivitet. Byrummet skal fungere som en indbydende forbindelse for bløde trafikanter mellem Hørgården og Sundholm, samtidig med at områdets identitet og kvaliteter styrkes gennem grønne elementer, belysning, kunst og borgerinddragelse.

Kunst er et centralt element i projektet og tager afsæt i Sundholms arkitektur og områdets histo-riske byplan. Med inspiration fra Sundholms enkle ornamentik tilføjes stedsspecifikke kunstneriske bearbejdninger, der tilfører nærvær og detaljering.

Se vedlagte bilag.

Borgerinddragelse
Projektet har en projektgruppe på 24 medlemmer, der er lokale beboere og naboer. Projektgruppen har været tæt involveret i udarbejdelse af vision og program for byrumsprojektet.

Projektgruppen er meget positivt indstillede. 

Arbejdsgruppens indstilling

Arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv har behandlet høringen og indstiller følgende høringssvar:

Amager Vest Lokaludvalg bakker op om det fremsendte dispositionsforslag til byrumsprojekt Hørgården og Sundholm, og har i øvrigt ingen bemærkninger.

Løsning

At lokaludvalget godkender forslag til svar på intern høring vedr. Byrumsprojekt Hørgården og Sundholm pba. indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv.

Til top