Mødedato: 25.04.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: forslag om borgerinddragelsesprojekt gennem Bryggens fødselsdag på Islands Brygge

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bevilger 50.000 kr. til afholdelse af Bryggens Fødselsdag til at anvende som baggrund for borgerinddragelse i bydelen på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning og erhverv..

Problemstilling

Baggrund
I bydelen Islands Brygge er der lang tradition for at holde Bryggens Fødselsdag den 1. lørdag i september. Arrangementet er en byfest kombineret med et tema. På grund af Corona har det seneste været afholdt i 2019.

Arrangørerne har traditionelt været Islands Brygges Lokalråd, Kulturhuset Islands Brygge og Islands Brygges Handelsstandsforening i fællesskab.

Amager Vest Lokaludvalg har støttet afholdelsen af de tidligere arrangementer økonomisk og har derudover deltaget med egen stand for at anvende lejligheden til direkte dialog med borgerne.

Arrangørerne undersøger nu muligheden for at afholde Bryggens Fødselsdag igen i år med fokus på genstart af fællesskaber efter Corona nedlukningen.

Det er et sent tidspunkt i forhold til at søge økonomisk støtte på sædvanlig vis. 

Et budget er vedlagt som bilag.

Borgerinddragelse
AVLU har i år stort fokus på borgerinddragelse i forbindelse med bydelsplanen og vil kunne anvende arrangementet til komme i dialog med mange borgere om bydelsplanen og bydelsplanens temaer.

På Bryggens Fødselsdag vil AVLU få god mulighed til at præsentere bydelsplanen og projekterne og være i dialog med borgerne.

Umiddelbart tænkes, at Islands Brygges Lokalråd vil have en stand med fokus på vores fælles projekter Kigkurren og bytræerne i den gamle del af Islands Brygge og at AVLU vil have en nabostand med Bydelsplanen og udvalgte projekter.

Arbejdsgrupper i AVLU vil yderligere kunne have en separat stand til for eksempel at sælge måltider, som en del af et integrations- og demokratiseringsprojekt.

Bryggens Fødselsdag tænkes afholdt lørdag den 2. september 2023 i gaderne på Islands Brygge ved den bemandede legeplads.

Løsning

At lokaludvalget bevilger 50.000 kr. til afholdelse af Bryggens Fødselsdag på Islands Brygge.

Økonomi

Indstillingen indebærer, at bydelspuljen 2023 belastes med 50.000 kr. Et budget er vedlagt.

 

Beslutning

Jan Oster erklærer sig inhabil og forlader lokalet under behandlingen af denne sag.

Indstillingen blev under afstemning ikke godkendt, da projektet falder sammen med Sundhedsmarkedsdag og har karakter af en ekstern ansøgning.

Følgende stemte for: 
Erhardt Franzen, Arne Bjørn Nielsen, 

Imod:
Jan Schumann, Allan Graversen, Mark Gray, Peter Hjorth, Christine Bang- Andersen, Anne-Sofie Thomsen, Lars Magnus Christensen, Henning Christiansen, Chris Hvid, Uffe Meulengracht, Robert Nielsen, Christian Eggert, Kresten Thomsen.   

Undlader:
Ib Ferdinandsen, Hanne Schmidt, Jann Kuusisaari, Jeanne Christoffersen, Erik Vittrup, 



Til top