Mødedato: 21.09.2021, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: parkeringsanalysen i København

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe til drøftelse af parkeringsanalysen fra Københavns Kommune på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemført en analyse af mulighederne for udvidelse af parkeringszonerne i København. Formålet med analysen var at undersøge trængsel i områder umiddelbart uden for de nuværende parkeringszoner, og udarbejde konkrete forslag til udvidelse af parkeringszonerne, som kan afhjælpe trængslen og som kan indgå i budgetforhandlingerne om budget 2022.

På baggrund af analysens konklusioner stiller forvaltningen forslag om etablering af 15 nye parkeringszoner i umiddelbar forlængelse af de nuværende parkeringszoner og med tilsvarende restriktioner. Analysen og forslag kan findes i vedlagte bilag. 

Budgetaftale 2022
Med budget 2022 er der afsat midler til oprettelse af 15 parkeringszoner i byen yderområder med tidsbegrænset parkering på 3 timer. 

AVLUs parkeringsanalyse
I juni 2021 gennemførte Amager Vest Lokaludvalg sin egen parkeringsundersøgelse, som ligeledes viser udfordringer med og ønsker til regulering af parkering i området.

Undersøgelse understøtter oplevelsen af behovet for parkeringsregulering, som omfatter området syd for betalingszonen, ved Brydes Allé og villakvarteret vest for Amagerbrogade. Der er dog delte meninger, om der foretrækkes parkeringsregulering i Eberts Villaby og om der skal være betalingsparkering eller tidsbegrænset parkering.  

Undersøgelsen viser også tendenser til ønske om kommunal betalingsparkering i Ørestad City og Syd, samt tendens til ønske om ændringer i den tidsbegrænsede parkering langs metroen.

Arbejdsgruppens indstilling
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har behandlet sagen og indstiller at der nedsættes en arbejdsgruppe til at gennemgå parkeringsanalysen. Erhardt Franzen, Mark Gray og Nick Vikander deltager i gruppen. 

Løsning

At lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe til drøftelse af parkeringsanalysen fra Københavns Kommune på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt og lokaludvalgsmedlem Andreas Petersen inviteres også med.

Til top