Mødedato: 21.06.2022, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: udpegning af formandskab for lokaludvalget

Indstilling

Formanden for lokaludvalget indstiller, at lokaludvalget på ny udpeger sit formandskab for resten af lokaludvalgets valgperiode.

Problemstilling

På lokaludvalgets konstituerende møde d.29.3.2022 blev det besluttet, at lokaludvalgets formandskab skal udpeges på ny på mødet d.21. juni 2022.

Valget følger §9 i Regulativ for Lokaludvalg, som også er beskrevet i §1 i Normalforretningsorden for Lokaludvalg og ledes af udvalgets ældste medlem (i alder).

Formanden og næstformanden i Amager Vest Lokaludvalg skal være bopælsregistreret i Amager Vest.

Lokaludvalgets formand vælges ved almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer på udvalgets konstituerende møde. Såfremt der er flere kandidater til formandsposten foretages der afstemning. Forud for afstemningen vil formandskandidaterne få 2 minutter til at præsentere sig selv.

Valget vil foregå skriftligt på stemmesedler, men er ikke hemmeligt.

Så snart valget af formand har funder sted, vælger lokaludvalget blandt sine medlemmer en næstformand eller en første og anden næstformand til i nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald.

Afsættelse af formanden
Et lokaludvalg kan til enhver tid afsætte den nuværende formand og vælge en ny.

Formandens opgaver
Formanden forbereder lokaludvalgets møder og påser sagernes ekspedition, og kan på lokaludvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Formanden skal orientere lokaludvalget om sådanne afgørelser senest på det førstkommende ordinære lokaludvalgsmøde. Formanden er i enhver henseende undergivet lokaludvalgets beslutninger.

Formanden for lokaludvalget har sammen med næstformanden en koordinerende funktion i forbindelse med forberedelse og tilrettelæggelse af lokaludvalgets møder og aktiviteter.

Løsning

At lokaludvalget på ny udpeger sit formandskab for resten af lokaludvalgets valgperiode.

Beslutning

Kresten Thomsen blev under afstemning udpeget som formand.

Kresten Thomsen fik 17 stemmer

Peter Hjorth fik 3 stemmer

1 ugyldig.

Mark Gray blev udpeget som næstformand uden modkandidater.

 

Det blev besluttet under afstemning, at et evt. forslag om 2. næstformand drøftes på august mødet.

Følgende stemte for en beslutning om 2. næstformand på dette møde:

Lars Christensen, Mark Gray, Helga Mark, Peter Hjorth,

Sissel Friisgaard, Christine Bang, Nicolai Liebach 

Imod: Ib Ferdinandsen, Erhardt Franzen, Uffe Meulengracht, Jann Kuusisaari, Allan Graversen, Erik Vittrup, Jan Oster, Christian Eggert, Hanne Schmidt, Arne Bjørn Nielsen, Ib Wendrup, Robert Nielsen, Steen Höier, Kresten Thomsen. 

Undlader: ingen




Til top