Mødedato: 21.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Medlemsforslag: Den Rullende Musikskole pilotprojekt

Se alle bilag
Kim Jezus Henriksen søger støtte til Den Rullende Musikskole pilotprojekt knyttet til Bydelsplansprojektet Musikøen Amager.  

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Kim Jezus Henriksen.

Problemstilling

På vegne af ad hoc gruppen for bydelsplansprojektet Musikøen Amager på tværs af Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg søger Kim Jezus Henriksen om støtte til pilotprojektet Den Rullende Musikskole. Pilotprojektet igangsættes efter lokaludvalgsmøderne i maj måned og gennemføres inden årets afslutning.

Idéen med Den Rullende Musikskole er at nå så mange børn som muligt, dér hvor de i forvejen er og med så højt kvalificeret undervisning som muligt. Samtidig skal Den Rullende Musikskole aktivere de ressourcer, der allerede er i de enkelte institutioner.

Pilotprojektet Den Rullende Musikskole består af et samarbejde med 5 fritidshjem, som vil indgå i projektet med de særlige krav, knyttet til at deltage i et pilotprojekt, som skal danne grundlag for den fremtidige rullende musikskole. Der søges om midler til gennemførelse af 6 hold i tilfælde af, at endnu et fritidshjem gerne vil deltage. Det er afgørende for pilotprojektet, at de deltagende fritidshjem forpligter sig til opgaven. Derfor har gruppen valgt at opsøge de deltagende fritidshjem.

Ad hoc gruppen ser lokaludvalgenes opgave som at forestå økonomien i.f.m. gennemførelse af pilotundervisningen. Ad hoc gruppen søger herudover fagforbund, kommune og andre relevante aktører om midler til dokumentation (rapport) af pilotprojektet. Det er intentionen på sigt at projektet skal være bæredygtigt uden finansiering fra lokaludvalgene. 

Det samlede budget er på 117.000 kr. som dækker udgifter til musikundervisningen. Lokaludvalgene ansøges hver om 58.500 kr.  

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Kim Jezus Henriksen.

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Beløb ekskl. moms: 58.500 kr.

Beslutning

Forslaget kom til afstemning:

For: Isak Korn, Niels Balling, Kresten Thomsen, Kim J. Henriksen, Erhardt Franzen, Arne Bjørn Nielsen, Anders Bo Nielsen, Fini Sickinger, Margit Møldrup, Per Klougart Mortensen, Lars Rimfalk Jensen, Berit Bro, Arne Mikkelsen, Hans-Henrik Sass Mønsted, Peter Hess-Nielsen.

Imod: Ole Ullby, Bo Sand.

Blank: 0

Med stemmerne 15 - 2 - 0 vedtog udvalget således at bevilge 58.500 kr. til projektet.
Til top