Mødedato: 19.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Ansøgning: Kulturbørn på tværs

Kulturforeningen Liv i Sundby søger støtte til Kulturbørn på tværs.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Kulturforeningen Liv i Sundby, på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og frirtid.

Problemstilling

På vegne af Kulturforeningen Liv i Sundby, herunder Børnekulturpiloterne, søgte Bente Vedel Larsen d. 14. februar om 42.000 kr. i støtte til tre børnekulturprojekter i bydelen under overskriften ”Kulturbørn på tværs – Kultur skaber Kultur”. De tre delprojekter har børn og unge som medproducenter, opkøbere og medskabere af kunst og kultur i deres lokalområde. Projekterne løber over foråret 2013. Målgruppen er børn og unge, hovedsagligt fra Urbanplanen og Ørestad, men alle er velkomne.

De tre tiltag vil skabe vandringer og møder på kryds og tværs af Amager og skabe stier af både fysisk og mental karakter. De tre projekter er:
  1. Perlevenner -tre perlepladeworkshops og skabelsen af en street art perlesti.
  2. Børn som opkøbere ved årets Børneteaterfestival. Ca. 10 børn og tre voksne fra Urbanplanen, Islands Brygge og Ørestad tager til den årlige børneteaterfestival for at se, købe og indstille forestillinger, bl.a. til Amager Børneteaterfestival, Ørestad og Solvang Biblioteker, Børnekulturhus Ama’r og Kulturhus Islands Brygge.
  3. Lydhør QR – et projekt om lyd, kompostitoner og om at høre til.

Liv i Sundby og Børne-Kulturpiloterne ønsker at skabe synergi og samarbejde på tværs af områderne omkring Urbanplanen og Ørestad. Med erfaringerne fra projekt Børnekulturpiloter i Urbanplanen arbejder projekterne på at skabe identitet, tilhørsforhold og medborgerskab i lokalområderne - og på tværs mellem bydelene - gennem inddragelse og med kulturen som værktøj.

De ansøgte midler indgår i de samlede budgetter på ialt på 99.660 kr., fordelt over de tre projekter. Der søges om støtte bl.a. i Partnerskabet i Urbanplanen, Huskunstnerordningen, Feriecamp og Ørestad Bibliotek.    

  

Løsning

Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde d. 6. marts 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er bredt forankret i en række lokale foreninger og institutioner. Projektet inddrager børn og unge til at være aktive i deres lokalmiljø, og være medspillere i kulturlivet på tværs af bydelens boligområder. Ansøger medbringer en relativ stor medfinansiering.  

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.
Beløb ekskl. moms 42.000 kr.
Til top