Mødedato: 19.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Ansøgning: Pigeklubben i Gyldenrisparken

Nelli Volmark søger støtte til Pigeklubben i Gyldenrisparken.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Nelli Volmark, på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område.

Problemstilling

På vegne af Pigeklubben i Gyldenrisparken søgte Nelli Volmark d. 13. februar 2013 om 21.400 kr. i støtte til Pigeklubben i Gyldenrisparken. Pigeklubben er et tilbud til piger i alderen 3. – 9. klasse, som er bosat i Gyldenrisparken. Der kommer pt 14 piger i pigeklubben. Klubben har åbent hver tirsdag aften.

Pigeklubben kaldes af brugerne for ’Vores Dünya’, som betyder ’vores verden' på arabisk. Klubben er et frirum for pigerne, der har brug for et sted at være i deres fritid, og en mulighed for at få støtte og inspiration af hinanden og af de kvindelige frivillige på tværs af alder og etnisk baggrund. Aktiviteterne og samværet bidrager til, at pigerne får kendskab til forskellige tilbud og netværksmuligheder, føler sig inkluderet og på længere sigt ønsker at tage aktiv del i samfundet. Klubben søger at bidrage til at pigerne opbygger et positivt selvbillede og selvforståelse, som vil hjælpe dem til senere at kunne håndtere f.eks. udannelse og arbejde. 

De ansøgte midler dækker klubbens udgifter i 2013, herunder udgifter til aktiviteter, udflugter, lokaleindretning og forplejning til de frivillige og til møder. Medfinansieringen udgør ca. 300 timers frivilligt arbejde.

Løsning

Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede ansøgningen på sit møde d. 6. marts 2013 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges udfra den betragtning, at klubben er åben og projektet er netværksskabende samt bidrager med viden og oplysning for de deltagende.

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, områder 3107.
Beløb ekskl. moms: 21.400 kr.
Til top