Mødedato: 17.12.2019, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Bydelspuljen - ansøgninger december 2019

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.

Problemstilling

Ansøgning C er til Bydelspuljen 2019, resten er til 2020.

Lokaludvalget skal på sit møde den 17. december 
af 2019 midlerne behandle 1 ekstern ansøgning til et maksimalt beløb på 9.000 kr

og af 2020 midlerne behandle 9 eksterne ansøgninger til et samlet beløb på 116.000 kr

A: Ballonparken i Øksnehallen
Ansøgt beløb: 14.000kr. Sagsnummer: 2019-0311378
Ballonparkens Historie fra militæret 1790 til i boligformen i dag 2019,
formidlet via fotoplancher, modeller og effekter.
Formålet er at samle historier fra folk som har boet i Ballonparken fra 1948 til 1971 da den var Kollegielejr, og er den mindst belyste periode.
Al anden tilgang af viden er selvfølgelig velkommen.

Ansøger: Ballonparkens Historiske Selskab
Samlet budget: 16.000kr.

 Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er profilerende for bydelen.
Tilsagnet gives dog med den betingelse, at materialet også udstilles i Amager Vest. Desuden bør materialet deles med en lokalhistorisk forening, så det sikres for eftertiden.

 Arbejdsgruppen har sendt følgende spørgsmål til ansøger:

  1. Er det muligt at materialet også udstilles i Amager Vest?

  2. Er det muligt materialet deles med en lokalhistorisk forening, så det sikres for eftertiden?

SVAR fra ansøger:

1. Angående det at vise udstillingsmaterialet i Amager Vest synes jeg er en glimrende idé.

2. Ja selvfølgelig. Vi har en løbende dialog med Islands brygges lokalhistoriske forening hvor vi tit udveksler historisk materiale.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen finder det positivt, at foreningen prøver at kortlægge Ballonparkens historie, men projektet mangler den lokale forankring, da udstillingen ikke foregår i Amager Vest.


B: Forespørgsel om udsættelse af URBAN BOKS
Ansøgt beløb: 10.000kr. Sagsnummer: 2019-0311400
We hope that we did not cause any inconvenience and that Amager Vest Lokaludvalg understands our situation and agrees on this extended deadline for the workshop.

 Please find attached to the e-mail the application for 2020 and the e-mail from Simon Madsen from GFS. We updated the budget according to the knowledge we acquired on the way and it became even more clear after the discussions with Tinker Tank Amager and the Lab at Aalborg University. 


Ansøger: Øre’start - interACT
Samlet budget: 10.000kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn.



C: Udvidelse af Plastikposefri Amager.
Ansøgt beløb: 9.000kr. Sagsnummer: 2019- 0311418
Frivillige syr “Plastikpose-frit Amager” stofposer fra genbrugsmaterialer.
Poserne som de syer deler de så ud til butikker på Amager som så kan give dem til
kunder i stedet for en plasticpose. Mange butikker står i kø for at modtage stofposer, så vi vil gerne udvide projektet. Så flere frivillige kan sy stofposer.

Ansøger: Solvang Bibliotek, Bibliotekshuset og Plasticposefrit-Amager
Samlet budget: 12.000kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er netværksskabende og et lokalt bidrag til at reducere brugen af plastik.

 

 

D: SAGA PLAY.
Ansøgt beløb: 12.000kr. Sagsnummer: 2019-0311447
Hermed ansøges om støtte til SAGA PLAY på Bryggen februar 2020 med fokus
på at genfortælle/opdatere islandsk saga i ord, musik og animation med og for børn og deres forældre samt andre interesserede. Projektet er et samarbejde med Islandsbrygge skole, den islandsk-ejede cafe WeCycle og en dansk-islandsk musiker. Saga Play-show og koncert er d. 27.2 kl. 16 på WeCycle (gratis entré)

Ansøger: Jan Lippert/Sound 21
Samlet budget: 20.000kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Det er et sympatisk projekt, men da det kun er én skoleklasse, der skal være med, mener vi, det mangler netværksskabende karakter.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Gruppen finder, at den netværksskabende del mangler, da projektet blot involverer én skole.

 

 

E: Hobbyklubben Mikro-Maten.
Ansøgt beløb: 9.000kr. Sagsnummer: 2019-0311453
Klubben er for unge, voksne og ældre, med interesse for de små mikro-computeres mangfoldige muligheder. Vi eksperimenterer, lærer, nørder, udveksler erfaringer i et hyggeligt socialt samvær i nogle timer om ugen, året rundt. Der stilles workshop-materialer, systemer og guide-litteratur til rådighed for klubaktiviteten

 

Ansøger: Urbanplanens Seniorklub
Samlet budget: 9.000kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det både kan være netværksskabende på tværs af grupper og generationer.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, men sender følgende spørgsmål til ansøger:

  1. Skal deltagere have deres egne mikrocomputere med?

SVAR fra ansøger:

  1. JA!
    Men dem der endnu ikke har anskaffet sig en, kan opleve den i klubben, som grundlag for egen anskaffelse.
    En "skrabet" "komme igang" model er økonomisk overkommelig for enhver!

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet er både lokalt forankret og netværksskabende på tværs af generationer.

Arbejdsgruppen sender følgende spørgsmål til ansøger:

1. Hvad er en mikrocomputer?

2. Kan du sende en udspecificering af workshopsmaterialerne?

3. Hvordan finansieres den fortsatte drift efter at workshopsmaterialerne er brugt op?

SVAR fra ansøger:

  1. Hvad er en mikrocomputer?

    Den ene type Raspberry Pi er grundlæggende en computer, som er "født" til at kunne det samme, som en almindelig computer,
    når den tilsluttes skærm, tastatur og mus. Den kan gå på nettet via WiFi (trådløs), har en komplet kontorpakke med tekstbehandling,
    regneark, "powerpoint", database, et tegnefilmsprogram. Den kan programmeres, kommunikere med andre bluetooth enheder,
    håndtere billeder, video og lyd behandling.
    Kan køre mange forskellige styresystemer, bl.a. Android, Windows 10 IOT. Har muligheder for at tilslutte andre tekniske
    apparater, sensorer m.m. og styre dem tovejs...
    Trods sin størrelse kan den altså det samme som en almindelig computer og meget mere!

    Micro:bit typen er en anelse mindre og er målrettet til folkeskolebørn allerede fra 4. klassetrin. Dens anvendelse understøtter læring
    om, hvordan en computer virker og kan programmeres via et pædagogisk blokprogrammerings system, hvor man kombinerer grafisk udformet
    program elementer og styringsfunktioner. Således er enkel at tilgå, men alligevel med mangfoldige styrings muligheder.
    Den programmeres via en tilsluttet PC.

    Begge typer kan bringes til at styre apparater i hjemmet - det man kalder forkortet IOT - Internet Of Things - en teknologi der udbredes
    mere og mere.

  2. Kan du sende en udspecificering af workshopsmaterialerne?

    Der findes tre meget udbredte Raspberry Pi modeller, samt to modeller af Micro:bit forventes at udgøre samlet ca. kr. 4.300,- af budgetposten,
    resten fordeles til lærings litteratur og supplerende tilslutnings udstyr - altså ca.kr. 1.100,-.

  3. Hvordan finansieres den fortsatte drift efter at workshopsmaterialerne er brugt op?

    Workshopsmaterialerne har en robust karakter og er dermed langstidsholdbar.
    Microcomputerne udsættes ikke for "model-fornyelse", som kendes fra almindelige computere, hvor forskellige leverandører kæmper om forbrugerne.
    Af samme grund starter vi ikke op med medlemskontingent, men det kan måske komme på tale senere. Alternativ med private midler for at opfylde
    markante ønsker fra klubdeltagerne, om lang flere tilslutningssystemer.

Vi har således en forventning om at tiltrække borgere i alle aldre - børn/unge, voksne og ældre. Ligesom vi spreder budskabet om klubmulighederne til lokale skoler og senior steder, udover den generelle annoncering bredt.



 

F1 og F2: Fotokunst og Interaktiv koncert

Note fra sekretariatet:
Efter dialog med sekretariatet, har ansøger delt oprindelig én ansøgning i to, der er vedlagt som bilag F1-Fotokunst og F2-Interaktiv koncert.
Ansøger er gjort opmærksom på at ansøgningsskemaets vejledning om fyldestgørende budget skal følges.

Ansøgt beløb: hhv. Fotokunst 10.000kr og Interaktiv koncert 20.000kr. Sagsnummer: 2019-0316017
Med hjælp fra lokaludvalgene på Amager og Valby, har vi et tilbud til musikelever fra gymnasier og lokale borger om at møde musikken på en mere intensiv måde. Forud for de lokale koncerter har de interesserede elever, studerende og borgere fået tilsendt node og lyd til nogle af de satser vi har spillet til koncerterne. De har derefter mødt op til en introduktion til koncerten en halv time inden koncertstart, hvor de har mødt dirigent, komponister, solister og fået et nært indblik i The BigBands virke og kunstneriske ambition.


Ansøger: The Big Band og Kulturhuset Islands Brygge

Samlet budget: hhv. 10.000kr og 20.000kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da arrangementer grundlæggende er koncerter uden netværksskabende karakter.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller til videre drøftelse da budgetoplægget er ugennemskueligt

Spørgsmål til ansøger:

  1. Kan du sende overskuelige budgetter, der præcist afspejler den koncert/aktivitet du søger støtte til og der foregår i Amager Vest?

  2.  Kan du præcisere hvilke to, af de tre alternativer, du søger penge til?

  3. Du er velkommen til foretræde for lokaludvalget den 17. december kl. 18.

SVAR fra ansøger:

Note fra sekretariatet ang. spørgsmål 1 og 2: Ansøger har revideret ansøgninger og budgetter – vedlagt som bilag.

3. Jeg har desværre en koncert d. 17. dec., så jeg kan desværre ikke foretræde for lokaludvalget.

 
 

G: Ørestadens gymnastikhold
Ansøgt beløb: 15.700kr. Sagsnummer: 2019-0316038
Vi ønsker at kunne tilbyde vores dygtige teamgymnaster (10-15 år) muligheden for at deltage i den international Italienske gymnastik opvisning ”Festival de Solé” hvor 18 nationer deltager. Dette gøres for at kunne sikre deres fortsatte interesse for sporten, hvorved de vil kunne virke som de nye trænere for de mindste gymnaster i klubben (princippet børn leder børn).

 

Ansøger: Ørestad IF
Samlet budget: 165.000kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da lokaludvalget som udgangspunkt ikke giver støtte til rejser udenlands.    

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da projektet hverken er lokalt eller netværksskabende for Amager/København.

 

 

H: Fælles frugtpresse til haveforeningerne

Ansøgt beløb: 16.000kr. Sagsnummer: 2019-0316044
Gennem noget vi alle i haverne har, nemlig nedfaldsfrugt, skabe opmærksom på det nyttige i at brug denne frugt, alt fra stikkelsbær, ribs, solbær, over større frugt som æbler og pære, men også andre, som vindruer. Mv. Når vi presser frugten, kommer der mange mennesker. Arbejdsfællesskaber er et godt udgangspunkt for at skabe fællesskab i og mellem folk i foreningerne.


Ansøger:
Frugtpresgruppen i H/F Sønderbro
Samlet budget: 20.000kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet et netværksskabende borgerne imellem og bidrager til, at bydelens mange æbler ikke går til spilde.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet styrker fællesskabet og den grønne profil.

 

 

I: Nytårstaffel for seniorer på Amager
Ansøgt beløb: 5000kr. Sagsnummer: 2019-0316059
I et samarbejde ml Amager Seniorklub, Aktivcenter Sløjfen og Aktivitetstilbud Bomiparken ønsker vi at skabe et åbent hus-arrangement ml jul og nytår. Her ønsker vi åbent at invitere seniorer på Amager til at fejre nytårets komme. Det er her, at vi møder mennesker, som har behov for og glæde af, at der sker noget festligt ml jul og nytår. Mennesker som måske ikke har så mange andre, som kærer sig om dem, netop i denne tid, som kan være ganske følelsesladet og med mange minder. Vi ønsker at skabe en oplevelse af fællesskab og livsglæde/livsmod blandt deltagerne. Derfor er der masser af fællessang, spisning, musik og måske også lidt dans. Også humor og gode historier skal fylde dagen. Hele dagen med diverse aktiviteter og madlavning forestås af frivillige.


Ansøger:
Amager Seniorklub og Aktivitetscenter Sløjfen
Samlet budget: 23.000kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, dog eksklusive cava/champagne, da lokaludvalget som udgangspunkt ikke giver støtte til køb af alkohol.
Projektet er netværksskabende på tværs af Amager Vest og Øst.

Arbejdsgruppen har sendt følgende spørgsmål til ansøger:

  1. Hvad er beløbet for budgetposten 12 fl. Cava/champagne?

SVAR fra ansøger:

Stk-pris er 45 kr, som det fremgår af vedhæftede foto (note fra sekretariatet: foto er ikke vedhæftet mødematerialet). Samlet pris for denne nytårsdrik bliver altså 540 kr. til forventeligt 100 mennesker.

 

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.

 

 

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.

Lokaludvalget skal på sit møde den 17. december 
af 2019 midlerne behandle 1 ekstern ansøgning til et maksimalt beløb på 9.000 kr

og af 2020 midlerne behandle 9 eksterne ansøgninger til et samlet beløb på 116.000 kr

 

Videre proces

Besluttes på mødet.

 

Beslutning

A: Ansøgningen Ballonparken i Øksnehallen fik under afstemning tilsagn om støtte på 14.000 kr.

Følgende stemte for:
Marianne Nissen, Kresten Thomsen, Nick Vikander, Nete Skøtt, Erhardt Franzen, Berit Bro, Peter Hess-Nielsen, Arne Bjørn Nielsen, Kim J. Henriksen, Andreas Petersen, Cecilie Kaysen, Mark Gray, Lasse Vogel, Niels Balling, André Vedgren

Imod:
Benjamin Lausten, Robert Nielsen,

Undlod:
Anders Bo Nielsen, Uffe Meulengracht,

B: Ansøgningen URBAN BOKS fik tilsagn om støtte på 10.000 kr.

C: Ansøgningen Udvidelse af Plastikposefri Amager fik tilsagn om støtte på 9.000 kr.

D: Ansøgningen SAGA PLAY fik afslag med den begrundelse, at den netværksskabende del af projektet mangler, da projektet blot involverer én skole.

E: Ansøgningen Hobbyklubben Mikro-Maten fik tilsagn om støtte på 9.000 kr.

F1: Ansøgningen Fotokunst fik afslag med den begrundelse, at lokaludvalget gerne så, at koncerterne nu afvikles andre steder i Amager Vest, så flere borgere kan få glæde af koncerterne, og det netværksskabende element styrkes.

F2: Ansøgningen Interaktiv koncert fik afslag med den begrundelse, at lokaludvalget gerne så, at koncerterne nu afvikles andre steder i Amager Vest, så flere borgere kan få glæde af koncerterne, og det netværksskabende element styrkes.

G: Ansøgningen Ørestad Gymnastikhold er trukket af ansøger.

H: Uffe Meulengracht erklærer sig inhabil og forlader lokalet under behandlingen af denne ansøgning.

Ansøgningen Fælles frugtpresse til haveforeningerne fik under afstemning tilsagn om støtte på 16.000 kr. med en betingelse om, at der ikke må opkræves leje for lån af frugtpressen.

Følgende stemte for:
Marianne Nissen, Kresten Thomsen,  Erhardt Franzen, Berit Bro, Peter Hess-Nielsen, Arne Bjørn Nielsen, Andreas Petersen, Anders Bo Nielsen, Uffe Meulengracht, Robert Nielsen, Niels Balling,

Imod: Benjamin Lausten, Cecilie Kaysen, Lasse Vogel, André Vedgren.

Undlod: Nick Vikander, Nete Skøtt, Kim J. Henriksen, Mark Gray,

I: Ansøgningen Nytårstaffel for seniorer på Amager fik bevilget 5000 kr. med en betingelse om, at pengene skal gå til markedsføring.

Til top