Mødedato: 17.09.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Ansøgning: Cuba con amor

Ørestad Bibliotek søger støtte til Cuba con amor.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Ørestad Bibliotek på vegne af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.

Problemstilling

På vegne af Ørestad Bibliotek søgte Johan Fournaise om 16.800 kr. i støtte til Cuba con amor. Projektet er en fotoudstilling på Ørestad Bibliotek i perioden d. 7.-31. oktober 2013. Målgruppen er borgere i Ørestad og nærtliggende byområder. 300 forventes at se udstillingen.

Fotoudstillingen handler om Cubas befolkning, kultur og levevilkår. Bag fotografierne står Johan Michael Pedersen og er fotograferet i 2008 og 2009. JMP er beboer i Ørestad Nord. Udstillingens formål er at inspirere borgere i Ørestad og Amager Vest, foruden de skole- og gymnasieelever, som kommer på biblioteket. Fotoudstillingen skal bidrage til et ny viden og syn på livet i Cuba – og samtidigt få borgerne til at tænke over eget liv i Danmark.

Ørestad Bibliotek arbejder løbende på at tiltrække udstillinger - herunder, at give plads til at borgere kan udstille til oplysning og inspiration for andre borgere.

De ansøgte midler indgår i det samlede budget på 26.000 kr. Heraf egenfinansieres print af 40 fotos og 10 medarbejdertimer til i alt 9.200 kr. Bydelspuljen søges til dækning af print af 12 ekstra store fotos.

Løsning

Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde d. 4. september 2013 og indstiller et afslag. Arbejdsgruppen vurderer er, at projektet begrænser sig til en fotoudstilling, som ikke opfylder lokaludvalgets støttekriterier om at være borgerinddragende, netværksskabende og demokratifremmende. Endvidere opfordrer arbejdsgruppen, at der arbejdes videre med at danne en lokal kulturforening.  

Økonomi

Arbejdsgruppen for kultur og fritids indstilling har ingen økonmiske konsekvenser.

Beslutning

Der blev stillet forslag om at støtte projektet med det ansøgte beløb. Forslaget kom til afstemning.

For: Berit Bro, Jørgen Melskens.

Imod: Kresten Thomsen, Lars Rimfalk Jensen, Ole Ullby, Arne Bjørn Nielsen, Margit Møldrup, Anders Bo Nielsen, Tom Fuglevig, Fini Sickinger, Per Klougart Mortensen, Erhardt Franzen, Naja Hoffmeyer, Hans-Henrik Sass Mønsted.

Blank: Kim J. Henriksen, Eleonora Lewandowski, Niels Balling, Isak Korn.

Med stemmetallet 2 - 12 - 4 vedtog udvalget således at afvise projektet med begrundelsen, at lokaludvalget vurderer, at projektet begrænser sig til en fotoudstilling, som ikke opfylder lokaludvalgets støttekriterier om at være netværksskabende.

Til top