Mødedato: 16.12.2014, kl. 17:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Ansøgninger til Bydelspuljen, december 2014

Amager Vest Lokaludvalg har modtaget 9 ansøgninger til Bydelspuljen til behandling den 16. december 2014. Heraf er 4 gældende for bydelspuljen i 2014.

Alle ansøgninger er blevet forbehandlet i de relevante arbejdsgrupper.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.

Arbejdsgrupperne indstiller:

A: At træffe beslutning på baggrund af de samlede oplysninger vedr. El-ladcykler til udlån blandt borgerne i Amager Vest, jf. arbejdsgrupperne for fysisk planlægning og kultur og fritids indstillinger.
 
B: At træffe beslutning på baggrund af de samlede oplysninger vedr. Cykler til udlejning i Friluftshuset, jf. arbejdsgrupperne for fysisk planlægning og kultur og fritids indstillinger.
 
C: At støtte Håndbog om teaterlabyrint, jf. arbejdsgrupperne for børn og unge og kultur og fritids indstillinger.

D: At støtte Fysisk etablering af Foreningshuset Sundholmsvej 8, jf. arbejdsgrupperne for børn og unge, kultur og fritid og SOS' indstillinger. 

E: At støtte Julefest den 4. januar 2015, jf. arbejdsgruppen SOS' indstilling.

F: At støtte Barselscafe, jf. arbejdsgruppen SOS' indstilling. 

G:  At støtte Genklange, jf. arbejdsgrupperne for børn og unge og kultur og fritids indstillinger.  

H: At træffe beslutning om Ny tradition: Nytårskur på Field's facade, jf. arbejdsgrupperne for børn og unge og kultur og fritids indstillinger. 

I: At støtte Ørestad Kors koncertaktiviteter 2015, jf. arbejdsgruppen for kultur og fritids indstilling.

Problemstilling

2014

A. El-ladcykler til udlån blandt borgerne i Amager Vest. Ansøgt beløb: 61.780 kr. (sagsnummer 2014-0260019)
Da der er stor efterspørgsel efter el-ladcykler fra borgere, og én af de tidligere el-ladcykler blev stjålet i foråret 2014, anbefaler Miljøpunkt Amager, at Amager Vest Lokaludvalg sammen med Miljøpunkt Amager køber to nye el-ladcykler til udlån hos borgerne i Amager Vest.

Afholdelsesperiode: Cykeludlån vil være åbent for borgerne året rundt.
Sted: Miljøpunkt Amager og Lokaludvalg Amager Vest
Samlet budget: 84.260 kr. Heraf er 11.260 kr. egenfinansiering fra Miljøpunkt Amager.

Indstilling fra arbejdsgrupperne
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller, at det ansøgte beløb bevilges, da det er dialogfremmende og understøtter lokaludvalgets lokale miljøopgave.

Arbejdsgruppen for kultur og fritid har stillet ansøger en række spørgsmål angående hyppighed af udlån og evidens for, at denne type cykler kan få bilister til at vælge cyklen. Svarerne er vedlagt bilagsmaterialet. Lokaludvalget bedes tage stilling til ansøgningen på baggrund af de samlede oplysninger.
 


B. Cykler til udlejning i Friluftshuset, Naturpark Amager. Ansøgt beløb: 108.200 kr.(sagsnummer 2014-0260008)
Naturpark Amager søger penge til 20 nye udlejningscykler samt en trailer til 20 cykler. Cyklerne vedligeholdes af Friluftshuset, og købes med mhp. udlejning til borgere, som vil opleve Kalvebod Fælled. Der er udviklet gode stisystemer til cykling. Det gør det nemt og sjovt på cykel at opleve Naturpark Amager for voksne og børn, bl.a. skoleklasser. Den er stor efterspørgsel. Ofte mangler der cykler til udlejning, så nogle fravælger faktisk at besøge af stedet. Det vil derfor gøre en stor forskel at få flere cykler. Traileren skal bruges til at samle og flytte cykler.

Afholdelsesperiode: Indkøb i december 2014, løbende udlejning
Sted: Friluftshuset, Naturcenter Amager
Samlet budget: 108.200 kr.

Indstilling fra arbejdsgrupperne
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning indstiller, at det ansøgte beløb bevilges, da Naturcentret bliver brugt af mange borgere i Amager Vest, og projektet kan understøtte brugen af fælleden til naturoplevelser. Samtidig opfordrer arbejdsgruppen til at Naturcentret fremover søger en bredere finansiering til deres projekter.

Arbejdsgruppen for kultur og fritid finder budgettet meget uklart og undrer sig over, at der ikke er søgt om støtte fra andre aktører. Desuden finder arbejdsgruppen det ikke sandsynliggjort, at der er behov for de 20 ekstra cykler. Arbejdsgruppen har stillet ansøger en række opklarende spørgsmål vedrørende Friluftshusets drift og finansiering. Svarerne er vedlagt bilagsmaterialet. Lokaludvalget bedes tage stilling til ansøgningen på baggrund af de samlede oplysninger.



C. Håndbog om teaterlabyrint - "Titanic sank igen på Amager". Ansøgt beløb: 30.000 kr. (sagsnummer 2014-0260028)
Børnekulturpiloterne ansøger om midler til at beskrive arbejde med teaterlabyrint som ny pædagogisk metode til arbejdet med børn og unge. Håndbogen vil indeholde en metodebeskrivelse om opbygningen af en teaterlabyrint i et tværkunsterisk forløb. Her bevæger publikum sig rundt gennem en række rum, som hver udgør en scene. Målet er at kunne videreformidle, hvordan denne type arbejde udføres til teaterpædagoger, lærere, pædagoger, billedkunstnere og lokalpolitiske initiativtagere m.fl.

Afholdelsesperiode: 18.dec. - med udgivelse i februar 2015.
Sted: Børnekulturpiloterne, c/o Solvang Bibliotek
Samlet budget: 85.500 kr. Heraf er 20.000 kr. egen finansieret.

Indstilling fra arbejdsgruppen for kultur og fritid
Arbejdsgruppen finder det sympatisk, at bogen skal understøtte andre aktører i at skabe lignende projekter. Bogen kan være med til at fastholde en succes, som AVLU har været med til at skabe, og det vil promovere bydelen i et kulturelt perspektiv. Dog finder arbejdsgruppen det uklart hvilken effekt bogen vil have, og har derfor stillet ansøger en række uddybende spørgsmål vedrørende distribution og format. Lokaludvalget bedes tage stilling til ansøgningen på baggrund af de samlede oplysninger.

Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller at beløbet bevilges, da det pædagogiske metodearbejde er udviklet i bydelen og håndbogen vil fungere som en formidling til andre, også udenfor bydelen.
   

D. Fysisk etablering af Foreningshuset Sundholmsvej 8. Ansøgt beløb: 135.000 - 185.000 kr. (sagsnummer 2014-0260065)
Projektets formål er at øge kvaliteten af den fysiske indretning, så lokalerne i stueetagen bedre imødekommer de lokale foreninger og borgeres behov. Der er brug for mobile skillevægge, som kan opdele dagligstue-rummet i to eller tre mindre rum, så flere ting kan foregå samtidigt; fx it-undervisning, hyggecafe og møde. I Storsalen er brug for 32 stole samt fleksible skillerumsvægge og afskærmning til køkkenareal. Foreningshusets drift og renovering er sikret for 2014-16, men med utilstrækkelige midler til indretning, så et tilskud er et stort skub fremad.
Afholdelsesperiode: Dec. 2014
Sted: Sundholmsvej 8, 2300 Kbh.S.
Samlet budget: 199.225 - 249.225 kr.

Indstilling fra arbejdsgrupperne
Arbejdsgrupperne for kultur og fritid og SOS indstiller at det ansøgte beløb i eksempel 1 bevilges (185.000 kr.). Det er vigtigt og gavnligt for lokalbefolkningen, at foreningshuset er så funktionelt som muligt.

Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller til en bevilling, da bedre lokale rammer for mødeaktivitet, samvær mv. understøtter og styrker kontakt og netværksskabelse i bydelen.

2015

E. Julefest den 4. januar 2015. Ansøgt beløb: 19.200 kr. (sagsnummer 2014-0260033)
Mødested Amager afholder julefest som et åben tilbud for asylsøgere fra Asylcenter Kongelunden samt indvandrere og flygtninge på Amager. Den 4. januar er Hellig Tre Kongers søndag, som for mange ortodokse kristne asylsøgere og flygtninge er julefest. Samtidig indgår dagen også i den danske juletradition. Deltagerne hentes og bringes i bus. Festen foregår kl. 17-20, og omfatter julegudstjeneste, middag i sognegården, og dans om juletræ, samt konkurrencer, lege, gaver, sang og musik. Frivillige medarbejdere fra Amager indgår og festen annonceres promoveres på plakater, løbesedler og via Facebook og egen hjemmeside. Ønsket er at fremme dialog, netværk og borgerdeltagelse på Amager. Mødestedet Amager har til hensigt at skabe en række mødesteder på Amager, så mennesker kan mødes på tværs af etniske, kulturelle, religiøse og sociale forskellige i gensidig forståelse og respekt.

Afholdelsesperiode: Søndag d.4. jan. kl.17.
Sted: Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 19.
Samlet budget: 15.200 kr. Heraf egenfinansiering på 6.000 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen SOS
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges - på den betingelse, at også Amager Øst Lokaludvalg søges om støtte ved evt. fremtidige ansøgninger. Projektet er sympatisk og understøtter netværksskabelse og dialog mellem forskellige befolkningsgrupper.



F. Barselscafe. Ansøgt beløb: 18.475 kr. (sagsnummer 2014-0260038)
Det er et nyopstartet projekt for mødre og fædre på barsel og deres babyer. Biblioteket, der har gode baby-faciliteter (til at pusle, lege mv), vil lægge rum til hyggelige og sociale formiddage med fokus på babyliv. Forskellige fagpersoner vil komme med spændende og aktuelle oplæg, som fx om sovevaner og førstehjælp. En gang månedligt vil en sundhedsplejerske deltage, og desuden ligger deres Åben Hus-tid efter Barselscafeen, så man kan gå derind efterfølgende, og fx få vejet sit barn. Alle arrangementer er gratis.
Bemærk, at ansøger har eftersendt et revideret budget, der indeholder en post på 2.000 kr. til diverse.  

Afholdelsesperiode: 15. januar 2015 og derefter hver torsdag kl.9-11.00 frem til sommerferien 
Sted: Solvang Bibliotek
Samlet budget: 18.475 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen SOS
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Det er en god idé, der vil kunne nå andre grupper, end dem der oftest mødes i mødre- eller fædregrupper. Barselscaféen fremmer dialog og er netværksskabende. Arbejdsgruppen finder desuden, at budgettet er meget rimeligt.



G. Genklange - klassisk musik for børn i Urbanplanen. Ansøgt beløb: 60.000 kr. (sagsnummer 2014-0260041)
Genklange arrangerer i alt 3 koncerter og 21 workshops for mindre børn fra boligsociale områder med nogle af landets førende klassiske musikere, musikstuderende og nytænkende musikformidlere. Ved først at besøge børnene og lave workshop i institutioner, hvor musikken og dens magi introduceres, får børnene mulighed for at opleve og fordybe sig i den klassiske musik. Det enkelte barn får et løft, og samtidigt lærer de hinanden bedre at kende gennem aktiviteterne. Urbanplanens børn får dermed en nærværende oplevelse med klassisk musik af højeste kvalitet. Projektet er målrettet 3-9-årige børn, og til koncerterne indgår også forældrene. Der vil være middag og samvær. Børnene får små gaver til leg og inspiration i hjemmet, og forældre får en CD. Genlange ønsker at fremme børns interesse for klassisk musik og lyst til selv at spille på instrumenter i fremtiden.

Anvendelsesperiode: Forventer start i marts 2015 med en koncert, og 7 workshop før koncert i marts, april, maj.
Sted: Småbørns-institutionerne, Peder Lykkesvej, Stolemagerstien, Østen for solen og Grøftekanten og koncerterne i Hørgården Aktivitetshus, Amager Fælledvej 53.
Samlet budget: 97.904 kr.

Indstilling fra arbejdsgrupperne
Arbejdsgruppen for kultur og fritid indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Der er tale om et spændende projekt, der kan give børn, som ellers ikke deltager i kulturelle aktiviteter, et kompetent og anderledes tilbud. Arbejdsgruppen finder det desuden meget positivt, at der allerede er etableret samarbejde med områdets børneinstitutioner. Arbejdsgruppen finder samtidig, at det vil være rimeligt, at Partnerskabet bidrager med en større medfinansiering og har derfor spurgt ind til muligheden for dette. Svaret er vedlagt bilagsmaterialet.  

Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller at beløbet bevilges. Samtidig gør arbejdsgruppen opmærksom på, at de med fordel også kan søge finansiering andre steder.

H. Dansk Børneillustrations Biennale - Ny tradition: Nytårskur på Field's facade. Ansøgt beløb: 30.000 kr. (sagsnummer 2014-0260054)
Der søges om midler til at børneillustrationer kan udstilles som 'mega size' lyskunst på Field's facade. Aktiviteten har flere forskellige formål (se tekst) og vil inspirere og gavne mennesker i alle aldre, som besøger Field's (25-35.000 dagligt besøgende), og som færdes i området (erhverv, bolig institutioner) eller kører forbi i metro. Den 1. januar afholdes kunst- og nytårskur kl.16.00 hvor alle beboere og aktører i området inviteres til et festligt arrangement, hvor man i fællesskab ønsker det nye år velkomment og "tænder" årets værker.

Afholdelsesperiode: 1. jan. 2015 - 8. feb. 2015
Sted: På Field's facade på Arne Jacobsens Allé 12, Kbh S.
Samlet budget: 30.000 kr.

Indstilling fra arbejdsgrupperne
Arbejdsgruppen for kultur og fritid indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Nytårskuren vil skabe byliv i området og virke dialogfremmende. Arbejdsgruppen har spurgt ansøger, om lokaludvalget kan få del i den store eksponering, ved fx at logoet bliver projekteret op på facaden. 

Arbejdsgruppen for børn og unge indstiller et afslag, da projektet ikke vurderes som netværksskabende. 
 

I. Ørestad Kors koncertaktivitet 2015. Ansøgt beløb: 14.400 kr. (sagsnummer 2014-0260059)
I 2012 startede nye Ørestads-beboere et kor op som del af den ny bydel. De har siden sunget hver onsdag aften og givet en række koncerter. Koret er et mødested for alle; sang-aktivitetet skaber fællesskabsfølelse, ligesom der er tid til socialt samvær og kontakt blandt folk i Ørestaden og på Amager. Da koret nu også har ambitioner om større kulturarrangementer, ansøges om midler til to koncerter; i foråret 2015 og til julen 2015, hvor musikere deltager.

Afholdelsesperiode: Forventet april eller maj 2015 og i december 2015.
Sted: Ørestad Bibliotek
Samlet budget: 14.400 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for kultur og fritid
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Det er imponerende, at koret er kommet så godt i gang og har så stor opbakning. De gratis, offentlige koncerter vil være netværksskabende og dialogfremmende i bydelen. 

________________________________________________________________________

Løsning

Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sine svar på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger for de enkelte ansøgninger.

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen, område 3707.

Beslutning

2014

3A:
Indstillingen kom til afstemning:

For: Isak Korn, Niels Balling, Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Robert Nielsen, Pia Saaek, Anders Bo Nielsen,Ulla Støvelbæk, Berit Bro, Per Klougart Mortensen, Simon Holm Nielsen, André Just Vedgren, Marianne Falck Orby, Lars Rimfalk Jensen.

Imod: Kasper Thorup-Villadsen, Ye Tian.

Blank: Margit Larsen.

Med stemmetallet: 15 - 2 - 1 vedtog udvalget således at bevilge 61.780 kr. til projektet.

3B: Indstillingen fra arbejdsgruppen for fysisk planlæning blev godkendt uden afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 108.200 kr. til projektet.

3C: Niels Balling erklærede sig inhabil og forlod lokalet under behandlingen af punktet. 1. suppleant Inge Rasmussen deltog i behandlingen.

Indstillingen kom til afstemning.

For: Isak Korn, Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Robert Nielsen, Pia Saaek, Anders Bo Nielsen, Ulla Støvelbæk, Margit Larsen, Berit Bro, Per Klougart Mortensen, Simon Holm Nielsen, André Just Vedgren, Marianne Falck Orby, Lars Rimfalk Jensen, Inge Rasmussen.

Imod: Ye Tian.

Blank: Kasper Thorup-Villadsen.

Med stemmetallet: 16 - 1 - 1 vedtog udvalget således at bevilge 30.000 kr. til projektet.

3D: Niels Balling erklærede sig inhabil og forlod lokalet under behandlingen af punktet. 1. suppleant Inge Rasmussen deltog i behandlingen.

Indstillingen kom til afstemning.

For: Isak Korn, Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Robert Nielsen, Pia Saaek, Anders Bo Nielsen, Ulla Støvelbæk, Margit Larsen, Berit Bro, Per Klougart Mortensen, André Just Vedgren, Marianne Falck Orby; Inge Rasmussen.

Imod: Kasper Thorup-Villadsen, Simon Holm Nielsen, Lars Rimfalk Jensen, Ye Tian.

Blank: 0

Med stemmetallet: 14 - 4 - 0 vedtog udvalget således at bevilge 185.000 kr. til projektet.

Lars Rimfalk Jensen ønskede herefter afstemning om budgettets udgiftspost vedr. en sofa til 40.000 kr.

For: Isak Korn, Kresten Thomsen, Robert Nielsen, Anders Bo Nielsen, Berit Bro, André Just Vedgren.

Imod: Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Margit Larsen, Kasper Thorup-Villadsen, Lars Rimfalk Jensen.

Blank: Inge Rasmussen, Pia Saaek, Ulla Støvelbæk, Per Klougart Mortensen, Simon Holm Nielsen, Marianne Falck Orby, Ye Tian.

Udvalget vedtog således at lade en udgiftspost vedr. en sofa til 40.000 kr. stå i budgettet.


2015


3E:
Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 19.200 kr. til projektet.

3F:Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 18.475 kr. til projektet.

3G: Indstillingen kom til afstemning.

For: Isak Korn, Niels Balling Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Robert Nielsen, Pia Saaek, Anders Bo Nielsen, Ulla Støvelbæk, Margit Larsen, Berit Bro, Per Klougart Mortensen, Simon Holm Nielsen, André Just Vedgren, Marianne Falck Orby, Lars Rimfalk Jensen.

Imod: Ye Tian.

Blank: Kasper Thorup-Villadsen. 

Med stemmetallet: 16 - 1 - 1 vedtog udvalget således at bevilge 60.000 til projektet.

3H: Indstillingen om bevilling kom til afstemning.

For: Isak Korn, Niels Balling, Arne Bjørn Nielsen, Anders Bo Nielsen, Ulla Støvelbæk, Margit Larsen, Per Klougart Mortensen, Simon Holm Nielsen, André Just Vedgren, Marianne Falck Orby, Lars Rimfalk Jensen.

Imod: Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Robert Nielsen, Pia Saaek, Berit Bro, Kasper Thorup-Villadsen, Ye Tian, Peter Howalt Andersen.

Blank: 0 

Med stemmetallet: 11 - 8 - 0 vedtog udvalget således at bevilge 30.000 til projektet.

3I: Indstillingen kom til afstemning.
 
For: Isak Korn, Niels Balling Arne Bjørn Nielsen, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen, Robert Nielsen, Pia Saaek, Anders Bo Nielsen, Ulla Støvelbæk, Margit Larsen, Berit Bro, Per Klougart Mortensen, Kasper Thorup-Villadsen, Simon Holm Nielsen, André Just Vedgren, Marianne Falck Orby, Peter Howalt Andersen, Lars Rimfalk Jensen.

Imod: Ye Tian. 

Blank: 0.

Med stemmetallet: 18 - 1 - 0 vedtog udvalget således at bevilge 14.400 kr. til projektet. 
Til top