Mødedato: 11.12.2018, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: samarbejde med AØLU og Ældresagen Amager vedr. busser på tværs

Indstilling

Formanden for amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget inviterer AØLU og Ældre Sagen Amager til et møde om bus-behovet på tværs af Amager pba. indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget endnu en henvendelse vedr. behovet for busser på tværs. Denne gang er det fra Bestyrelsen i Ældre Sagen, Amager:

Bestyrelsen i Ældre Sagens lokalafdeling, Amager2300 vil gerne drøfte fordele og ulemper med det nye bynet, som iværksættes i forlængelse af metroens nye Cityring. Som det fremgår af bynet.dk er der en del buslinjer der skal tilpasses og omlægges i forbindelse med den nye Cityring.

Disse ændringer vil også få betydning for buslinjerne på Amager som i forvejen har vanskeligt ved at dække behovet, når man som borger ikke bor tæt ved metroen og/eller vil få svært ved at klare gåturen på omkring de 400 meters afstand der kan være til nærmeste transportmiddel.

Som lokaludvalg har I langt større viden om ændringerne og derfor sikkert også drøftet konsekvenserne for busruterne på Amager.

Vi håber I har mulighed for at sende et par repræsentanter som har lyst og tid til at drøfte de nye udfordringer med os.

Indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan

Arbejdsgruppen for fysisk plan har behandlet sagen og indstiller, at lokaludvalget sætter sig sammen med Ældre Sagen Amager og AØLU mhp. at drøfte behovet og lægge en evt. plan for proces. 

Løsning

At lokaludvalget inviterer AØLU og Ældre Sagen Amager til et møde om bus-behovet på tværs af Amager pba. indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt. Erhardt Franzen, Robert Nielsen og Lasse Vogel deltager i mødet.
Til top