Mødedato: 11.12.2012, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Medlemsforslag om Klimatilpasnings-postkort

Se alle bilag
Lokaludvalgsmedlem Erhardt Franzen stiller forslag om at udvikle, trykke og omdele 5x1000 klimatilpasnings-postkort på Amager.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
 
at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Erhardt Franzen på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

Problemstilling

Lokaludvalgets Erhardt Franzen har den 28. november stillet forslag om, at lokaludvalget afsætter 7.000 kr. til udvikling, tryk og omdeling af 5x1000 postkort med anbefalinger til lokale klimatilpasning løsninger.

Postkortene vil være en “appetitvækker” omkring klimatilpasning på Amager og har sammenhæng med pixi-bogen der er en miniudgave af ”Klimatilpasningsrapporten” fra Bydelsplanarbejdet 2013, der lige nu er under udarbejdelse. Postkortene forventes af have et godt relevant foto med følgende tekst på forsiden: "Har du problemer med vand i kælderen?" På bagsiden vil der stå: "Sådan undgår du vand i kælderen!" og desuden have 5 forskellige anbefalinger til løsninger for lokal afledning af regnvand. Heriblandt: Højvandslukke og tilbageløbsstop, regnvandsbed, regnvenlig indkørsel, faskine og regntønde. Herudover vil der være relevante links til at læse videre og logoer for Amager Vest Lokaludvalg og samarbejdspartnere.

Løsning

Postkortet kan nå bredt ud i bydelen via omdeling i forbindelse med events og aktiviteter i bydelen og ved distribution via udvalgte, cafeer, spisesteder, kultursteder mv. Men også via fx VVS- og El-forretninger. Postkortene er gratis for brugerne.

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har behandlet sagen den 04. december og indstiller, at beløbet bevilges. Postkortet med klimatilpasnings anbefalinger vil være til gavn for bydelens beboere med dets anbefalinger for lokale løsninger for afledning af regnvand, så såvel kloaknet aflastes og der undgås store vandskader på ejendomme i bydelen.

Økonomi

Beløbet anvises af lokaludvalgets pujlemidler, område 3107.
Beløb ekskl. moms 7.000 kr.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 7.000 kr. til projektet.
Til top