Mødedato: 24.05.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Actus Tragicus - Allehelgensaften i musik

Amager Klassisk søger støtte til "Actus Tragicus - Allehelgensaften i musik".

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 5.000 kr. til Actus Tragicus - Allehelgensaften i musik.

Problemstilling

På vegne af Amager Klassisk har Kirsten Aage søgt om støtte til "Actus Tragicus - Allehelgensaften i musik". Der er tale om et koncertprojekt arrangeret af foreningen Amager Klassisk, en forening skabt af unge musikere på Amager. Arrangementet finder sted den 1. november i Nathanaels Kirke 2018 og er et samarbejde med Amagerbrokirkerne om markeringen af Allehelgen. Målgruppen er den almindelige borger på Amager, med særlig fokus på unge i markedsføringen. Der forventes 50 publikummer.

Arrangementet er en musikalsk markering af den dag, hvor vi mindes de mennesker vi har mistet i året som gik, og samtidig give håb til fremtiden. Kernen i markeringen vil være J. S. Bachs kantate "Actus Tragicus", som giver rum til refleksion og eftertanke, samt andre barokværker.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 80.000 kr. til honorarer, produktion, markedsføring og administration. Der forventes billetindtægter for 5.000 kr. og der er søgt støtte fra en række fonde.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller at projektet støttes med en underskudsgaranti på 5.000 kr. 

Det er et spændende arrangement, som tager fat på en aktuel problemstilling, og BIFUK vil gerne bakke op om en forening der arbejder for at udbrede kendskabet til klassisk musik. Da der er store udgifter til produktion og administration og da målgruppen er begrænset, ønsker BIFUK ikke at støtte med det fulde ansøgte beløb.

Økonomi

Der er søgt om 10.000 kr. af 2018-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 5.000 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 1. december 2018.

 

Beslutning

Der blev stillet forslag om at støtte projektet med det ansøgte beløb 10.000 kr.

For at støtte med 10.000 kr. stemte: Rasmus Steenberger og Trine Hertz.

Imod at støtte med 10.000 kr. stemte: Frank Lambert, Karl Vogt Nielsen, Bo Jensen, Ib Wendrup, , Rikke Lauritsen, Iben Lindemark, Tom Christensen, Martin Hein, Nanna Tofte, Joan Antonsen, Benthe Isborg, Randi Sørensen, Maj Tellefsen, Nicki Wassmann Brøchner, Jens William Grav, Susanne Møller, Keith Gray, Ole Pedersen.

Ingen undlod at stemme.

Dermed blev forslaget ikke vedtaget.

Der blev begæret afstemning om indstillingen om at støtte projektet med 5.000 kr.

For at støtte projektet med 5.000 kr. stemte: Frank Lambert, Karl Vogt Nielsen, Bo Jensen, Ib Wendrup, Rasmus Steenberger, Rikke Lauritsen, Iben Lindemark, Tom Christensen, Martin Hein, Nanna Tofte, Trine Hertz, Joan Antonsen,, Randi Sørensen, Maj Tellefsen, Jens William Grav, Susanne Møller, Keith Gray og Ole Pedersen.

Imod at støtte projektet med 5.000 kr. stemte:  Benthe Isborg og Nicki Wassmann Brøchner.

Ingen undlod at stemme.

Dermed var der flertal for indstillingen. Projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 5.000 af 2018 puljemidlerne.

Til top