Mødedato: 22.06.2023, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Drøftelse: Videreførelse af arrangementet "Fred & Frihed 4. maj"

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller 

1) at Lokaludvalget drøfter, om Lokaludvalget ønsker at videreføre arrangementet "Fred & Frihed 4. maj" i eget regi fremadrettet.

2) at der nedsættes en arbejdsgruppe, som driver projektet frem

Problemstilling

Da Sundby Områdefornyelse lukker i indeværende år ønsker BIFUK-arbejdsgruppen, at Lokaludvalget drøfter, hvorvidt arrangementet "Fred & Frihed 4. maj" skal fortsætte som et af Lokaludvalgets egne projekter fremadrettet samt under hvilke forhold. 

Der træffes i denne indstilling ikke beslutning om afsættelse af midler. Såfremt indstillingen vedtages gøres dette først når der foreligger en intern ansøgning om afsættelse midler samt budget. 

Arrangementet fejrer Danmarks befrielse og mindes de mange, der kæmpede for friheden og mistede livet i i med 2. verdenskrig, men er aktualiseret af Ruslands invasion i Ukraine i 2022. 

Arrangementet "Fred & Frihed 4. maj" er blevet afholdt i 2023 og 2022. Begge år har lokaludvalget støttet med 5.000 kr. Projektet havde i 2023 et samlet realiserede udgifter for 37.200 kr. Musikforeningen 5-Øren støttede projektet med 15.000 kr. og de resterende 17.200 kr. blev afholdt Områdefornyelsen selv. Musikforeningen 5-Øren har tilkendegivet, at de fremadrettet gerne vil bidrage med halvdelen af udgifterne ifm. projektet. Det må derfor forventes, at der for Lokaludvalget vil være udgifter for knap 20.000 kr. såfremt projektet gennemføres som i 2023. 

Beslutter Lokaludvalget at overtage projektet skal arbejds- og ansvarsfordelingen ml. Musikforeningen 5-Øren, Lokaludvalgets arbejdsgruppe og lokaludvalgssekretariatet afklares. 

Såfremt Lokaludvalget vedtager indstillingen er det muligt at overtage Områdefornyelses drejebog for projektet. Der vil stadig skulle påregnes timer til kommunikation, arrangementstilladelse, koordinering med frivillige, hyre underholdning og afvikling. 

Invitationen til arrangementet samt programmet for aftenen 2023

Vær med til at fejre befrielsesaftenen og mindes de mange, der kæmpede for friheden og mistede livet i kampen for den i forbindelse med 2. verdenskrig. Det hele forgår på Sundby Kirkegård, hvor der ligger 13 frihedskæmpere begravet.

  • 19.00 Velkommen ved Sundby Kirkegårds Kulturgruppe: Randi Sørensen og Ole Buch.
  • 19.05 Tale ved Susanne Møller, forperson for Amager Øst Lokaludvalg.
  • 19.10 Fællessang akkompagneret af Ole Kibsgaard og Kaya Brüel.
  • 19.30 Tale ved Line Bønding, sognepræst ved Allehelgens-og Sundkirken.
  • 19.40 Fællessang akkompagneret af Ole Kibsgaard og Kaya Brüel.
  • 20.00 Tak for i aften og på gensyn næste år.

Fred og frihed kommer ikke af sig selv, og kampen for netop dette er mere aktuel i Europa, end den har været længe. Arrangementet er blevet til med støtte fra Musikforeningen 5-øren og Amager Øst Lokaludvalg og Områdefornyelsen Sundbys puljemidler.

Arrangementet er arrangeret af en lokal gruppe af borgere med hjælp fra Områdefornyelsen Sundbys sekretariat. Ønsket om at skabe traditioner på Sundby Kirkegård gl. afdeling er opstået i forbindelse Områdefornyelsen Sundbys anlægsprojekt på Sundby Kirkegård, hvor arealet går fra at være kirkegård til at blive en lokal grøn oase. Læs mere om kirkegårdsprojektet her: https://express.adobe.com/page/D39dYccsMzv8C/

Løsning

Lokaludvalget drøfter, om Lokaludvalget ønsker at videreføre arrangementet "Fred & Frihed 4. maj" i eget regi fremadrettet. 

Økonomi

Denne drøftelse har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

I starten af 2024 tages der på baggrund af indsendt projektbeskrivelse og budget en beslutning om hvorvidt der afsættes puljemidler til projektet. 

 

Beslutning

Det blev besluttet at lokaludvalget afholder arrangementet Fred og Frihed fremadrettet.

Ole Buch og Randi Sørensen udgør projektgruppen. Der er plads til flere medlemmer.

Til top