Nyt fra fagudvalgene
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Østerbro Lokaludvalg tager nyt fra fagudvalgene til efterretning.
Problemstilling
Byplan, miljø og teknik
Oplæg ved Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Fagudvalget fik besøg af Maria Helledi og Jacob Schiøtt Stenbæk Madsen fra afdelingen Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold i Klima, Miljø og Teknikforvaltningen. Oplægget blev givet som en orientering om de projekterne som afdelingen går i jorden med, projekterer på eller mener har indflydelse på Østerbro. Østerbro har en del projekter i pipeline - blandt andet Cykelbro mellem Østerbro og Refshaleøen, Kystbaneruten og Overdækning af Øresunds- og Helsingørmotorvejen.
Præsentationen med en gennemgang af projekterne er vedhæftet som bilag.
Udover at blive orienteret om projekter i bydelene, blev udvalget også bedt om at dele links til de forskellige puljer borgerne kan søge i forvaltningen, via deres kommunikationskanaler.
Oplæg vedr. udvikling af Marmormolen og Langeliniespidsen
Fagudvalget fik besøg fra PensionDanmark i forbindelse med udviklingen af lokalplanen for Marmormolen og Langeliniespidsen. Oplægget blev givet af Martin Thue Jacobsen og Kenneth Schultz Horst-Hansen fra Pension Danmark. Deltagende som gæst var også Astrid Le Bækgaard fra Klima og Byudvikling i Københavns Kommune. Udvalget fik mulighed for at tage et kig på de nuværende forsalg for områdets udvikling, samt indblik i hvilke tanker bygherre gør sig.
Da oplægget indeholder tegninger som endnu ikke er fremlagt kommunen, kan det ikke deles her.
Udvalget blev spurgt ind til om nogle af medlemmerne vil deltage i arbejdet med lokalplanen. Hertil er Allan, Birger og Joannes meldt på til en potentiel arbejdsgruppe.
Høring: Afgrænsning af MKV for byggeprojekt Marmormolen/Langelinie
Udvalget behandlede en høring af afgrænsningen for miljøkonsekvensvurderingen for projektet på Marmormolen og Langeliniespidsen. på grund af høringsfristen d. 19. januar 2026, har høringen ikke kunnet nå til behandling på et lokaludvalgsmøde. Indholdet i høringssvaret er skrevet på baggrund af drøftelse i fagudvalget og godkendt af lokaludvalgets forperson. Det sendte høringssvar er vedhæftet som bilag.
Naboorientering vedr. opførelsen af en ny fagbygning på Heibergskolen
Udvalget drøftede en naboorientering i forbindelse med opførelsen af en ny fagbygning til madkundskab på Heibergskolen. Fristen er d. 4. februar 2026. Fagudvalget har vurderet at man ikke har kommentarer til sagen. Da fagbygningen er placeret inde på skolens areal og ingen borgere i nærområdet har rettet henvendelse til udvalget, vurderer fagudvalget at der ikke indsendes et høringssvar.
Borgerhenvendelse vedr. ladcykelparkering
En borger har kontaktet lokaludvalget med en forespørgsel om opbakning til forslag om at etablere ladcykelparkering på Helgesensgade. Borgeren vil sende sit forslag til KTF (tidligere TMF), men vil gerne høre, om lokaludvalget har lyst til at bakke op om forslaget via en anbefaling. Udvalget mener generelt at der er behov for mere og bedre cykelparkering i byen. Efter drøftelse i udvalget er der sendt et svar, hvor der udtrykkes en positiv indstilling til forsalget.
Borgerhenvendelse vedr. lyskryds til og fra Svanemøllehavnen
En borger har henvendt sig til KTF (tidligere TMF) over farlige forhold ved et lyskryds på Svanemøllehavnen. KTF har forklaret krydsets udformning, samt at de ikke har planer om ændringer. Borgeren blev rådet til at kontakte Østerbro Lokaludvalg, der kan tage sagen op som et budgetønske.
Udvalget har drøftet sagen og har sympati for forslaget, men råder borgeren til selv at kontakte KTU (tidligere TMU) og bede dem afsætte midler til en undersøgelse af krydset.
Familie, børn og unge
Status på fagudvalgets projekter og fokusområder
Fagudvalget gennemgik en evaluering af Børne- og Ungdomsudvalgets strategi "Vores børn - Københavns fremtid 2022-2025". Fagudvalget savnede indblik i børns fritidsinteresser og trivsel uden for institutionerne. Fagudvalget vil gerne se nærmere på dette og eventuelt, hvor man kan sætte ind og gøre en forskel.
Fagudvalget planlægger også eksterne oplæg til fremtidige møder, der skal have fokus på mere ungeinddragelse og trivsel blandt børn og unge. Disse oplæg skal inspirere til projekter og fordre eksterne samarbejder.
Kultur, fritid og idræt
Borgerhenvendelse om forskønnelse af Svanemøllemolen
Fagudvalget diskuterede en borgerhenvendelse, der handlede om at forbedre enden af svanemøllemolen. Borgeren håber, det er muligt at få mere plads ude for enden af molen, og man derved kan udnytte den bedre til badning og afslapning.
Fagudvalget kan se potentiale i henvendelsen, og vendte flere potentielle idéer til forbedringer af både molen, og Svanemøllestranden. Fagudvalget vil arbejde videre med dette emne med henblik på at skrive en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Social, sundhed, ældre og integration
Fagudvalgsmødet i januar blev aflyst. Næste møde er d. 10. februar 2026.