Ansøgninger til Østerbropuljens 5. ansøgningsrunde 2025
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket udgifter til åben have-dag til ansøgningen "Planteværk: En have for natur, læring og fællesskab".
2. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Vores lokale natur - botaniske tekstiltryk med planterne omkring os".
3. at lokaludvalget bevilger 34.900 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen Ord for omstilling".
4. at lokaludvalget bevilger 5.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Svanemølle 50 års padel".
5. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "RING/CAM".
6. at lokaludvalget bevilger 22.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Åbent hus og kulturfest i Ryparken Kulturhus".
7. at lokaludvalget bevilger 35.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Wake up'n dance".
8. at lokaludvalget bevilger 21.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Kulturnatten 2025 i Skolen for Skabertrang".
9. at lokaludvalget bevilger 19.250 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Vi hjælper dig, du hjælper andre".
10. at lokaludvalget bevilger 9.200 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Dansemix - bevægelse og fællesskab for seniorer".
11. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Seniordag 1. oktober".
12. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Evergreens på Østerbro"
13. at lokaludvalget bevilger 14.550 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Koncert med Duo Kraynebo - Nielsen Saloner 10-års jubilæum".
14. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Kammerkoncert for 4 naturtrompeter og pauker".
15. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Brasiliansk jazz og bossa nova på ØB Ølbar".
16. at lokaludvalget bevilger 11.170 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Country/Americanakoncert med The Golden Ember".
17. at lokaludvalget bevilger 8.649 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "jazz'n Tales".
18. at lokaludvalget bevilger 23.386 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Absolute Music #48".
19. at lokaludvalget bevilger 17.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Afro Latin Night - Spice Up the Cold".
20. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Musikarrangementer i Atelier 228".
21. at lokaludvalget bevilger 38.500 kr. som en underskudsgaranti øremærket udgifter til PR samt leje af kulturcentret til ansøgningen "Festival of Endless Gratitude 2025".
22. at lokaludvalget bevilger 16.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "How We Aquires the Tste to Participate Community Choir".
23. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Villa Kultur 360 kunstprogram: Forlommer, en dynamisk installation".
24. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Kunst2100 i Remisen".
25. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Udvidet Slægtskab".
26. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Slow Burning Days - soloudstilling af Christian Aagaard Ovesen på Tada".
27. at lokaludvalget bevilger 12.100 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "TABLE TALKS - rundbordssamtaler om fotografi".
28. at lokaludvalget bevilger 25.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Film & Fællesskaber".
29. at lokaludvalget bevilger 5.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Filmvisning af kortfilmen: Hvis jeg var flydende som vand".
30. at lokaludvalget bevilger 45.955 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Dumb Show".
31. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Efterårsferiemagi for sårbare enlige mødre og børn".
32. at lokaludvalget bevilger 24.700 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Torsdags Legetræf".
33. at lokaludvalget bevilger 9.792 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Undervisning i jungletrommer og dans for børn i Krudttønden og på Kildevældsparkens Legeplads".
34. at lokaludvalget bevilger 44.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket udgifter til honorar til workshops til ansøgningen "Nycirkus workshops på Østerbro".
35. at lokaludvalget bevilger 8.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Børnedagen 2025 - Fællesskab, kreativitet, musik og bevægelse for Østerbros børn".
36. at lokaludvalget bevilger 35.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket udgifter til artister og trykkekunstner til ansøgningen "Jungledyret Hugo i Kildevældskirken".
37. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Lyt til himlen".
Problemstilling
Der er til Østerbropuljens 5. ansøgningsrunde 2025 indkommet 37 ansøgninger rettidigt.
Ansøgningerne er blevet forbehandlet af puljeudvalget på møde den 19. august 2025. Til stede til behandlingen i puljeudvalget var: Dan Pedersen, Allan Marouf, Frank Bavnild, Steen Jeppson og Tanveer Sharif.
Løsning
Nr. 1 |
|
Titel og ansøger |
”Planteværk: En have for natur, læring og fællesskab” af Louise Leisemei Paustian |
Ansøgt beløb |
42.500 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en række aktiviteter i den lille byhave ved Østre Gasværk Teater. Det oprettes en ”gå til have-hold”, hvor 10 deltagere over 3 måneder får indsigt i plantekendskab og dyrkning. Desuden afholdes et arrangement med ”åben have”, hvor interesserede kan komme forbi og være med og evt. få inspiration. Der er deltagerbetaling på have-forløbet, men havedagen er gratis for deltagerne. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Der er deltagerantal på 10 personer til haveforløbet. Det bør drøftes om denne del af projektet er tilstrækkelig åben for en bred målgruppe. Ny aktivitet, medfinansiering gennem deltagerbetaling, ansøger bidrager med (delvis) frivillige arbejdstimer til projektledelse og forplejning til arrangementerne. Der samarbejdes med Østre Gasværk, Miljøpunkt Østerbro, Rodfast og Jordens Skole. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. øremærket åben have-dag. Det er et nyt netværksdannende projekt, men udvalget vurderer at gå-til-have-forløbet har en for smal målgruppe og falder udfor puljens formål. |
Nr. 2 |
|
Titel og ansøger |
”Vores lokale natur – botaniske tekstiltryk med planterne omkring os” af BY RUM SKOLE |
Ansøgt beløb |
32.500 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde 4 workshops i Villa Kulturs have, hvor deltagerne arbejder med botanisk tekstiltryk. Deltagerne indsamler planter i haven og bruger dem til kunstneriske værker på genbrugstekstiler. Der indtænkes 4 forskellige målgrupper til de enkelte workshops, der er plads til i alt 60 deltagere. Der er deltagergebyr. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, medfinansiering gennem deltagergebyr, samarbejde med Villa Kultur. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at være dyrt set i forhold til antallet af deltagere, og der savnes medfinansiering eller frivillighed, som vil kunne nedbringe udgifterne. |
Nr. 3 |
|
Titel og ansøger |
”Ord for omstilling- Litteratur som løftestang for bæredygtighed” af Anders Holst Bodin |
Ansøgt beløb |
34.900 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde 3 litterære samtaler i Villa Kultur, hvor deltagerne møde markante forfattere med stærke stemmer i klimadebatten. Hvert arrangement har sit eget tema, som sætter fokus på, hvordan litteratur og kultur kan bidrage til forståelsen af og engagement i den grønne omstilling. Der forventes at deltage i alt 150 personer, der vil være deltagergebyr. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, medfinansiering gennem deltagergebyr, samarbejde med Villa Kultur |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 34.900 kr. Det er en ny aktivitet med fokus på dialog og klima. |
Nr. 4 |
|
Titel og ansøger |
”Svanemøllen 50 års Padel” af Københavns Padel Klub |
Ansøgt beløb |
5.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde et åbent hus-arrangement på Svanemøllehallens padel-anlæg i forbindelse med hallens 50-års jubilæum. Der vil være DJ og snacks, og deltagerne får mulighed for at prøve at spille padel. Aktiviteten er gratis for deltagerne. Det henvender sig særligt til unge, men alle er velkomne. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet ansøger 2 gange tidligere i 2025 til bl.a. forskellige ferieaktiviteter for børn. Der blev givet begrænset støtte til 2. aktivitet, da lokaludvalget ikke ønskede at støtte markedsføring af foreningen generelt, da det var vurderingen, at det havde karakter af medlemshvervning. |
Sekretariatets bemærkninger |
Kendt ansøger, medfinansiering fra Svanemøllehallen gennem gratis brug af baner, samarbejde med Svanemøllehallen. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 5.000 kr. Det er en åben netværksdannende aktivitet. |
Nr. 5 |
|
Titel og ansøger |
”RING/CAM” af Joachim Aagaard Friis |
Ansøgt beløb |
40.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde et event over 2 dage med 3 arrangementer i SOFTER Lab, som er et nystartet venue og fællesskab på Dag Hammarskjölds Allé med fokus på at gentænke strukturer og hierarkier i digital kultur. Der arrangeres artist-talk, et webinar og en samtale med kunstnere og øvrige brugere af Softer Lab. Der forventes i alt ca. 100 deltagere, og der er fri entre. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, medfinansiering gennem ansøgte midler fra andre puljer, honorar til ansøger selv indgår i budgettet, samarbejde med Softer Lab og netværket omkring stedet. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen, men projektet synes dyrt set i forhold til antallet af deltagere, og der savnes frivillighed eller andre medfinansiering, der kan holde udgifterne nede. |
Nr. 6 |
|
Titel og ansøger |
”Åbent hus og kulturfest i Ryparken Kulturhus” af foreningerne der bruger huset |
Ansøgt beløb |
22.500 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde et åbent hus-arrangement i Kulturhuset på Rymarksvej, hvor foreningerne der benytter huset, vil synliggøre huset og styrke sammenholdet og fejre mangfoldigheden af aktiviteterne der foregår. Aktiviteten er åben for alle interesserede, og det forventes at mellem 100 og 200 deltager. Der vil være information om husets aktiviteter og forskellig underholdning, kreative boder og workshops. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, ingen medfinansiering, ingen honorar til ansøgere, samarbejde med husets brugere (foreninger). En af kontaktpersonerne deltog på lokaludvalgsmøde i maj og fortalte om huset ifm. et spareforslag fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 22.500 kr. Det er en netværksdannende aktivitet der sætter fokus på kulturhusets muligheder og tilbud. |
Nr. 7 |
|
Titel og ansøger |
”Wake up’n dance” af Bæredygtigt Kulturliv NU |
Ansøgt beløb |
35.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde 3 morgenfester, hvor interesserede kan møde om en hverdagsmorgen og danse og få en kop kaffe og en croissant. Der er planlagt 4 events, et hver måned, ved forskellige lokationer i bydelen (Østre Gasværk, Nordhus, Park Bio og Brumleby). Aktiviteterne er gratis for deltagerne, og det forventes at mellem 100 og 250 deltager pr. arrangement. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Ansøger søgte støtte ved 4. ansøgningsrunde, hvor der blev søgt om 61.000 kr. til 4 arrangementer. Der blev givet afslag, da udvalget vurderes, at projektet var for udgiftstungt og savnede frivillighed. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, der søges medfinansiering gennem øvrige fonde og egenfinansiering, der er honorar til ansøger selv til administration, der samarbejdes med de 4 venues, DJ’s og organisatorer. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 35.000 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet i bydelen med god anden medfinansiering. |
Nr. 8 |
|
Titel og ansøger |
”Kulturnatten 2025 i Skolen for Skabertrang” af Skolen for Skabertrang |
Ansøgt beløb |
21.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde et åbent hus-arrangement i aftenskolen ”Skolen for Skabertrang” i forbindelse med Kulturnatten. Dørene åbnes til kreative værksteder, kunstudstilling og musikoplevelser. Skolen er åben for alle, men der er særligt fokus på psykisk sårbare borgere. Det er gratis at deltage, og det forventes at mellem 300 og 500 lægger vejen forbi. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, egenfinansiering af nogle krea-materialer samt frivillige arbejdstimer. Samarbejde med lokale kunstnere samt med Kildevæld Kulturcenter. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 21.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen. |
Nr. 9 |
|
Titel og ansøger |
”Vi hjælper dig, du hjælper andre” af Dansk Etnisk Samvirke |
Ansøgt beløb |
19.250 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en række sociale aktiviteter på Kildevældsskolen og i Ryparkens Idrætsanlæg. Der afholdes ugentlige idrætsaktivitet både inde (fx boldspil og gymnastik) og ude (fx cykelture eller gåture). Desuden afholdes et kulturarrangement med fællesspisning. Aktiviteterne retter sig mod ensomme og folk med psykiske eller fysiske udfordringer. Aktiviteterne annonceres lokalt. Nogle aktiviteter kræver deltagerbetaling. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet foreningens arbejde gennem flere år. Evaluering fra 2024: Bevilget 19.500 kr. den 28. august 2024 Foreningen Dansk Etnisk Samvirke har fået støtte til at afholde en række aktiviteter for socialt udsatte borgere omkring Ryparken og Rymarksvænge, bl.a. udflugter, social cafe og motionsaktiviteter. Projektet har haft til formål at skabe netværk mellem deltagerne og hjælpe ensomme og isolerede beboere ind i forskellige fællesskaber. Der har været samarbejde med Ældresagen og Dansk Flygtningehjælp om besøgstjenester og lektiehjælp. Ca. 45 personer har deltaget på tværs af aktiviteterne. Projektet har fået udbetalt 18.252 kr. |
Sekretariatets bemærkninger |
Kendt aktivitet, medfinansiering fra deltagerbetaling og § 18-puljen, samarbejde med Ældresagen og Dansk Flygtningehjælp. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 19.250 kr. Det er et netværksdannende projekt med socialt fokus. |
Nr. 10 |
|
Titel og ansøger |
”Dansemix – bevægelse og fællesskab for seniorer” af Ellen Togeskov |
Ansøgt beløb |
9.200 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde 4 arrangementer med dans og bevægelse for seniorer. Aktiviteterne består af både motion og socialt samvær, så deltagerne får tid til at netværke og tale sammen og kan dele erfaringer og oplevelser. Aktiviteten er åben for alle interesserede mod deltagerbetaling. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet projektet et par gange tidligere senest i foråret 2025. Bevilget 5.400, forbrugt 5.367 kr. Der deltog i gennemsnit 15 pr. gang. Projektet var oprindeligt planlagt som et motionstilbud, men flere af deltagerne efterspurgte netværk og samtale, og konceptet blev tilpasset undervejs. |
Sekretariatets bemærkninger |
Tidligere støttet aktivitet, medfinansiering gennem deltagerbetaling, samarbejde med OK-Fonden og Beboerrepræsentationen i Stiftelsen Gammel Kloster. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 9.200 kr. Det er en netværksdannende aktivitet for ældre. |
Nr. 11 |
|
Titel og ansøger |
”Seniordag 1. oktober” af Kultur og Fritidsforvaltningen |
Ansøgt beløb |
42.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde et arrangement i Østerbrohuset i forbindelse med FN’s internationale Seniordag særligt med fokus på trivsel, oplysning og aktivt ældreliv. Der arrangeres information, samtale, bevægelse og underholdning til deltagerne og en opfordring til at tage del i fællesskaber. Arrangementet er gratis for deltagerne. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet projektet to gange tidligere. Der blev i 2024 ansøgt om 47.000 kr., men der blev givet begrænset støtte, da lokaludvalget gerne så, at der var medfinansiering fra andre også. Evaluering fra 2024: Bevilget 23.500 kr. den 28. august 2024 Kultur og Fritid Østerbro har fået støtte til at afholde et arrangement i Østerbrohuset i anledning af FN’s internationale ældredag. Projektet har været afholdt i samarbejde med flere af de lokale ældreorganisationer. Projektet var en blanding mellem kreative, idræts- og læringsmæssige aktiviteter med en uforpligtende deltagelsesform. Arrangementet var velbesøgt, og der blev registreret 570 personer i løbet af dagen, hvilket var langt over, hvad ansøger havde forventet. Ansøger har fået tilbagemeldinger fra foreningerne, at flere af dem har fået flere nye medlemmer på baggrund af arrangementet. Projektet har fået udbetalt 23.500 kr. |
Sekretariatets bemærkninger |
Det er en kendt aktivitet, der er medfinansiering fra Sundhed- og Omsorgsforvaltningen samt medarbejdertimer og husleje fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. Samarbejde med forskellige lokale foreninger bl.a. Ældre Sagen, Pensionist Idræt og De lystige Musikanter. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et sympatisk projekt, men da Sundheds- og Omsorgsforvaltningen allerede har tilbudt støtte til de enkelte foreninger til at afholde aktiviteter ifm. seniordagen, ønsker udvalget ikke at støtte arrangementet. |
Nr. 12 |
|
Titel og ansøger |
”Evergreens på Østerbro” af Lise Will Cholewa |
Ansøgt beløb |
20.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde koncerter på 4 af bydelens plejecentre i efteråret. Datoerne er ikke fastlagt, men der er dialog med aktivitetsmedarbejdere. Koncerterne er for guitar og sang, hvor deltagerne får mulighed for at synge med. Koncerterne henvender sig til beboere, pårørende og øvrige interesserede. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Ansøger har tidligere søgt om støtte til forskellige aktiviteter på bydelens plejecentre. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet fra kendt ansøger, ikke andre støttegivere, medfinansiering beregnet på værdien af ansøgers egne timer og brug af grej, samarbejde med aktivitetsmedarbejdere. Projektets udgifter består af honorarer. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der savnes en skriftlig tilkendegivelse fra plejecentrene, at de ønsker og kan huse arrangementerne. Ansøger opfordres til at vende tilbage med en ny ansøgning. |
Nr. 13 |
|
Titel og ansøger |
”Koncert med Duo Kraynebo – Nielsen Saloner 10-års jubilæum af Foreningen Nielsen Saloner |
Ansøgt beløb |
14.550 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en jubilæumskoncert i Lutherkirken i anlednings af foreningens 10-års jubilæum. Repertoiret forbinder musik med historier om kolonialisme, identitet og kulturarv. Koncerten afsluttes med et nachspiel-arrangement, som foreningen selv finansierer. Koncerten er åben for alle interesserede mod entre, og der forventes at deltage 50-60 publikummer. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet foreningens koncerter ved flere lejligheder, bl.a. den årlige nytårskoncert. Evaluering fra 2024: Bevilget 16.000 kr. den 20. november 2024 Foreningen Nielsen Saloner har fået støtte til at afholde deres årlige traditionsrige nytårsgallakoncert i Nazaret Kirke. Første del af arrangementet bestod af koncerten i kirken med 4 lokale musikere. Som noget nyt uddelte foreningen en pris til en ung talentfuld musikstuderende. Anden del var hyggeligt samvær i kirkens nytårspyntede krypt med smagning af forskellige vine. Der deltog 71 publikummer fordelt på forskellige aldersgrupper. Projektet har fået udbetalt 16.000 kr. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet fra kendt ansøger, medfinansiering gennem billetindtægter, samarbejde med Lutherkirken, 2 danske konservatorier samt Foreningen for Ukrainske Associationer. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 14.550 kr. Det er en netværksdannende aktivitet. |
Nr. 14 |
|
Titel og ansøger |
”Kammerkoncert for 4 naturtrompeter og pauker” af Justin Bland |
Ansøgt beløb |
14.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en koncert i en ikke nærmere bestemt kirke i bydelen. Repertoiret er en blanding af klassisk repertoire og nyskrevne værker. Koncerten er åben for alle og der er fri entre. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, ingen anden medfinansiering, ingen fastlagte samarbejdsparter. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Ansøgningen fremstår mangelfuld, da der ikke er truffet aftale med et afholdelsessted, og at der ikke er lokale samarbejdsparter. Ansøger kan vende tilbage med en ny ansøgning. |
Nr. 15 |
|
Titel og ansøger |
”Brasiliansk jazz og bossa nova på ØB Ølbar” af Marc Chain Bøckel |
Ansøgt beløb |
27.840 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at spille 3 koncerter på ØB Ølbar med bossa nova musik fra 1950’erne og 60’erne. Koncerterne er åbne for alle interesserede og ansøger skyder på at 20-40 vil deltage pr. koncert. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, ingen anden medfinansiering, samarbejde med afholdelsessted. Budgettet dækker honorarer heraf ¼ til ansøger selv (musikertarif). |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at falde uden for puljens formål, da det skaber en øget indtjeningsmulighed for baren, og der er ingen egenfinansiering. |
Nr. 16 |
|
Titel og ansøger |
”Country/Americana koncert med ’The Golden Embers’” af Iben Dahl Jespersen |
Ansøgt beløb |
11.170 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en koncert i Salonen på Østerbrogade med country-musik. Koncerten er åben for alle interesserede mod entre, og der forventes at komme 25 publikummer. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Ansøger har fået støtte tidligere i 2025 til en koncert ifm. jazzfestivalen, hvor der blev bevilget 9.149 kr. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet kendt ansøger, medfinansiering gennem billetindtægter, samarbejde med de deltagende musikere. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 11.170 kr. Det er et åbent netværksdannende projekt, med medfinansiering gennem billetindtægter. |
Nr. 17 |
|
Titel og ansøger |
”Jazz’n Tales” af Iben Dahl Jespersen |
Ansøgt beløb |
8.649 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en koncert i Salonen på Østerbrogade med jazzmusik. Koncerten er åben for alle interesserede mod entre, og der forventes ca. 25 publikummer. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Se også ansøgning nr. 16. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet kendt ansøger, medfinansiering gennem billetindtægter, samarbejde med de deltagende musikere. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.649 kr. Det er et åbent netværksdannende projekt med medfinansiering gennem billetindtægter. |
Nr. 18 |
|
Titel og ansøger |
”Absolute Music #48” af Musikerforeningen The Community |
Ansøgt beløb |
23.386 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en jazzkoncert i spillestedet Mayhem med to lokale jazzbands der præsenterer eksperimenterende musik. Koncerterne er åbne for alle mod entre, men henvender sig primært til målgruppen 20-70-årige. Der forventes at deltage ca. 30 publikummer i hver koncert. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Ansøger har fået støtte på 17.886 kr. til at afholde en koncert i 2025 ifbm. Jazzfestivalen. Der er endnu ikke samlet op på afrapporteringen for projektet. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet kendt ansøger, medfinansiering gennem billetindtægter og en mindre egenfinansiering. Samarbejde med spillestedet. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 23.386 kr. Det er en netværksdannende aktivitet i yderkanten af Østerbro, hvor der ikke er så mange aktiviteter. |
Nr. 19 |
|
Titel og ansøger |
”Afro Latin Night – Spice Up the Cold” af Karnevalsklubben Carioca Samba School |
Ansøgt beløb |
34.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde et event i Kildevæld Kulturcenter med samba, karneval og latinamerikanske rytmer. Der arrangeres danseundervisning, live-koncerter og DJ. Eventet henvender sig primært til målgruppen 20-60-årige, men er åben for alle interesserede og det er gratis at deltage. Der forventes at deltage ca. 100 personer. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har tidligere støtte ansøgers aktiviteter i kulturcentret. I 2024 blev der givet afslag med henvisning til, at projektet havde karakter af en fest. I 2025 blev der givet 25.000 kr. i støtte til et karnevals-event, hvor der deltog ca. 100 personer. Ansøger har oplevet en stigende interesse i deres arrangementer og tilskriver det, at der er kommet større kendskab til foreningens aktiviteter. |
Sekretariatets bemærkninger |
Bemærk at det ansøgte beløb er revideret til 34.000 kr. efter ønske fra ansøger. Kendt aktivitet i bydelen, ingen anden medfinansiering med foreningen bidrager med frivillige arbejdstimer, samarbejde med Kildevæld Kulturcenter. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 17.000 kr. Det er et sympatisk netværksdannende projekt. Dog har lokaludvalget støttet opstart af foreningens aktiviteter flere gange, og der savnes anden medfinansiering fx i form af en deltagerbetaling eller støtte gennem andre fonde. |
Nr. 20 |
|
Titel og ansøger |
”Musikarrangementer i Atelier228” af Katrine Schrøder Moseholm |
Ansøgt beløb |
15.126 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde 3 jazzkoncerter i udstillingsstedet Atelier228 på Østerbrogade. Koncerterne afholdes som events ifm. forskellige udstillinger i løbet af efteråret. Støtten dækker musikertariffer til 2 musikere x 3 koncerter. Der er fri adgang til udstillinger for alle interesserede. Ansøger forventer at 30-40 personer vil deltage i hver koncert. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Ny aktivitet i bydelen, ingen anden medfinansiering, ansøger bidrager med eget udstyr. Ingen samarbejdsparter. |
Sekretariatets bemærkninger |
Koncerterne foregår i et udstillingssted, hvor der sælges kunstværker. Sekretariatet vurderer, at en støtte til projektet vil være en indirekte støtte til de udstillende kunstnere. Projektet vurderes derfor at falde uden for puljens formål med støtte til almennyttige aktiviteter. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at være en indirekte støtte til de udstillende kunstnere, og vurderes at falde uden for puljens formål med støtte til almennyttige aktiviteter. |
Nr. 21 |
|
Titel og ansøger |
”Festival of Endless Gratitude 2025” af Koncertforeningen Hovedstolen |
Ansøgt beløb |
38.500 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en musik- og kunstfestival der foregår i Kildevæld Kulturcenter over 3 dage. Der præsenteres en række kunstnere fra hele verden foruden kunstnere fra de danske undersgrundsscener og vækstlag. Kernemålgruppen er 25-50-årige som kender festivalen i forvejen, men aktiviteterne er åbne for alle interesserede mod entre. Ansøger forventer at 500 personer vil deltage i løbet af festivalen. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet projektet 2023. Evaluering fra 2023: Bevilget 16.000 kr. den 23. august 2023 Koncertforeningen Hovedstolen har fået medfinansiering til at afholde en musikfestival i Kildevæld Kulturcenter, ”Festival of Endless Gratitude” med 15 koncerter, filmvisning, installationskunst og poesiperformance. Der blev præsenteret kunstnere fra mange forskellige lande og kulturer. Der deltog 239 betalende gæster i løbet af festivalen og herudover musikere, lydfolk og en del frivillige, så i alt ca. 400 deltagere. Kernepublikummet er i aldersgruppen 18 til 50 år, hvor flere besøger festivalen år efter år. Der var dog også nye besøgende. Projektet har fået udbetalt 15.791 kr. |
Sekretariatets bemærkninger |
Kendt aktivitet, medfinansiering gennem flere andre fonde, billetsalg og en mindre egenfinansiering. Bemærk at der søges støtte til en række udgifter, som ikke normalt støttes da de ikke anses for at være en del af aktiviteten (fx billeje, overnatning). Sekretariatet anbefaler, at evt. støtte øremærkes. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 38.500 kr. øremærket udgifter til PR og leje af kulturcentret. Det er et netværksdannende aktivitet med høj grad af medfinansiering. |
Nr. 22 |
|
Titel og ansøger |
”How We Acquires the Taste to Participate Community Choir” af Oscar Lyons og Pape Arce |
Ansøgt beløb |
16.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en korkoncert i udstillingsstedet Skjold Contemporary i samarbejde med boldklubben Skjold. Koncerten tager udgangspunkt i sport og holdånd og refererer humoristisk til ritualer for holdsport. Koncerten er åben for alle interesserede og der forventes ca. 200 deltagere, både børn og voksne. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, medfinansiering af honorar, samarbejde med Skjold Contemporary. Honorar til ansøgerne udgør 16.000 kr. det ansøgte beløb. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 16.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen, men høj grad af frivillighed. |
Nr. 23 |
|
Titel og ansøger |
”Villa Kultur 360 kunstprogram: Forlomerne, en dynamisk installation” af Klara Emma Lilhav Hoffmann |
Ansøgt beløb |
10.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til et event i Villa Kultur med en aktivistisk kunstudstilling med aktiviteter fordelt over en weekend. Der vil være forskellige performative og faciliterende indslag, fællesspisning, et live lydværk og søndag afrundes med poesi og en afsluttede paneldebat. Projektet er åbent for alle interesserede, dog mod betaling til fællesspisningen. Det forventes at 20 deltager i spisning med 160-200 personer besøger villaen i løbet af weekenden. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, medfinansiering fra arbejdslegat samt madbilletter, samarbejde med Villa Kultur. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet. |
Nr. 24 |
|
Titel og ansøger |
”Kunst2100 i Remisen” af Foreningen Kunst2100 |
Ansøgt beløb |
19.100 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en fællesudstilling i Remisen over en weekend i september, hvor foreningens medlemmer kan udstille deres værker. Udstillingen er gratis for alle interesserede, og det forventes at 600 vil lægge vejen forbi. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Ansøger har tidligere fået støtte til at reklamere for åbentværksteder, hvor besøgende har kunnet rundt og se kunstnernes arbejder i deres værksteder. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet kendt ansøger, medfinansiering gennem egenbetaling fra foreningen medlemmer. Ingen samarbejdsparter nævnt. Lokaludvalget bør tage med i vurderingen, at udstillingen kan være en platform for salg af værker for de medvirkende kunstnere. Såfremt dette vægtes i vurderingen, bør ansøgningen ikke imødekommes da den vil falde uden for puljen formål med støtte til almennyttige aktiviteter. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et sympatisk projekt, men udvalget vurderer at en del af projektet handler om promovering af de deltagende kunstneres værker med mulighed for salg. Dette vurderes at falde udenfor puljens formål med støtte til almennyttige aktiviteter. |
Nr. 25 |
|
Titel og ansøger |
”Udvidet Slægtskab” af Peter Brandt |
Ansøgt beløb |
22.750 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en kunstudstilling i Atelier 228 på Østerbrogade med 3 billedkunstnere der udstiller forskellige værker fx skulptur, video og fotografi. Udstillingen vil være åben det meste af november og der er fri entre for interesserede. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Se i øvrige ansøgning nr. 20. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, ingen medfinansiering men frivilligt arbejde med planlægning, installering og nedtagning af udstilling. Samarbejde med udstillingssted. Sekretariatet vurderer, at projektet falder udfor rammerne af puljens formål, da der er tale om en promovering af kunstnernes værker som kan føre til salg og derved indtægt til de medvirkende kunstnere. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at være en indirekte støtte til de udstillende kunstnere, og vurderes at falde uden for puljens formål med støtte til almennyttige aktiviteter. |
Nr. 26 |
|
Titel og ansøger |
”Slow Burning Days – soloudstilling af Christian Aagaard Ovesen på Ta.da” af Christian Aagaard Ovesen |
Ansøgt beløb |
8.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte ti at afholde en udstilling i udstillingsstedet Ta.da i Fanøgade (udstillingsstedet er også et vaskeri). Udstillingen består af 9 farveblyantstegninger med motiver og observationer fra sommerens varme, langsomme dage. Udstillingen er åben for alle interesserede og det forventes at 10-20 besøger udstillingen hver dag i perioden. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet i bydelen, ingen medfinansiering med bidrag med egne materialer til udstillingen, samarbejde med billedkunstner Anne-Louise Knudsen der driver Ta-da. Honorar til ansøger selv udgør 5000 kr. ud af det ansøgte beløb. Sekretariatet vurderer, at projektet falder udfor rammerne af puljens formål, da der er tale om en promovering af kunstnernes værker som kan føre til salg og derved indtægt til de medvirkende kunstnere. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at være en indirekte støtte til den udstillende kunstner, og vurderes at falde uden for puljens formål med støtte til almennyttige aktiviteter. |
Nr. 27 |
|
Titel og ansøger |
”TABLE TALKS – rundbordssamtaler om fotografi” af Paula Duvå |
Ansøgt beløb |
12.100 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde 2 rundbordssamtaler om fotografi, hvor publikum inviteres til at deltage aktivt i dialogen med kunstnere og fagfolk. Projektet henvender sig til foto-, kunst og samfundsinteresserede borgere på Østerbro og det er gratis at deltage. Der forventes ca. 30 personer pr. arrangement. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, medfinansiering fra ophavsretsfonden, ingen lokale samarbejdsparter. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.100 kr. Det er en ny dialogskabende aktivitet i bydelen. |
Nr. 28 |
|
Titel og ansøger |
”Film & Fællesskab: Tanker før tæppet går” af Park Bio |
Ansøgt beløb |
25.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en række filmevents i Park Bio, hvor en særlig udvalgt oplægsholder giver publikum en ny indgang til filmoplevelsen. Der afholdes et event ca. en gang om måneden. Projektet ønsker at gøre filmoplevelsen mere vedkommende og tilgængelig. Arrangementerne er åbne for alle interesserede mod entre, og det forventes at ca. 100 personer deltager pr. gang. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet kendt ansøger, medfinansiering gennem billetindtægter. Desuden finansierer Park Bio selv filmleje, personale mv. Samarbejde med Cinemateket om at finde egnede film. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet med en høj grad af egenfinansiering fra ansøger. |
Nr. 29 |
|
Titel og ansøger |
”Filmvisning af kortfilmen: Hvis jeg var flydende som vand” af Selma Munksgaard Hansen |
Ansøgt beløb |
5.500 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde en filmfremvisning i Park Bio. Filmen er skabt som en fortælling om at være fanget mellem sin egen frigørelse og vægten af familiære forpligtelser, som er svære at slippe fri af. Arrangementet er åben for interesserede og det er gratis at deltage. Ansøger håber at alle 200 pladser bliver besat. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, medfinansiering gennem et mindre egetbidrag, samarbejde med lokalt produktionsselskab. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 5.500 kr. Der ydes dog ikke støtte til indkøb af alkoholiske drikkevarer. Det er en nyt dialogskabende aktivitet i bydelen. |
Nr. 30 |
|
Titel og ansøger |
”Dumb Show” af That Theatre Company |
Ansøgt beløb |
45.955 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at spille teaterforestillingen ”Dumb Show” i Krudttønden over 29 dage i november. Forestillingen er på engelsk og henvender sig bl.a. til bydelens skoleelever. Der udarbejdes som en del af projektet et undervisningsmateriale, som tilbydes til skolerne. Forestillingerne er åbne for alle interesserede mod entre. Der gives rabat til studerende og skoleklasser. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalgene har støttet kompagniets forestilling for nogle år siden. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet kendt ansøger, medfinansiering gennem billetindtægter, samarbejde med Krudttønden. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 45.955 kr. Det er et dialogskabede projekt der henvender sig til studerende og skoleklasser. |
Nr. 31 |
|
Titel og ansøger |
”Efterårsferiemagi for sårbare enlige mødre og børn” af Alenemorskab |
Ansøgt beløb |
15.000 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde et event i skolernes efterårsferie i Krudttønden, hvor der bl.a. er udklædningsworkshop med heksetema og genbrugsmagi. Det er gratis at deltage og ansøger forventer mellem 30 og 60 deltagere. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Ansøger har flere gange fået støtte til at afholde aktiviteter for målgruppen. Bl.a. i 2024: Bevilget 15.000 kr. den 19. juni 2024 Foreningen Alenemorskab har fået støtte til at afholde 8 sessioner/mødegange med motion og bevægelse for enlige kvinder med små børn i Østerbrohuset. På grund af en lavere støtte fra lokaludvalget, da udvalget mente at projektet savnede frivillighed og anden medfinansiering, blev projektet tilpasset til 6 undervisningsgange. Aktiviteterne blev desuden flyttet til Rytmikhuset i Nordre Frihavnsgade, hvor der var mulighed for gratis lokaler. Ca. 116 enlige mødre med deres børn deltog på tværs af de 6 undervisningsgange. Der var stor tilslutning på trods af de færre aktiviteter, og deltagerne var meget tilfredse. Ansøger peger på, at det kan være vanskeligt for enlige mødre at prioritere motion og bevægelse både ift. tid og økonomi, og at det er svært at finde tilbud målrettet denne målgruppe. Projektet har fået udbetalt 14.880 kr. |
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet kendt ansøger, ingen medfinansiering samarbejde med Krudttønden. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er et netværksdannende projekt for enlige mødre og deres børn. |
Nr. 32 |
|
Titel og ansøger |
”Torsdags Legetræf: Mere bevægelse, mere fællesskab” af Marie Angelique Girling Gomard |
Ansøgt beløb |
24.700 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde 8 musik og bevægelsesarrangementer (et hver uge) for børn i Kulturhuset på Rymarksvej i efteråret. Arrangementerne henvender sig særligt til lokale børnehaver og specialinstitutioner i området. Det er gratis at deltage for institutionerne. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet forløbet flere gange. Evaluering fra forløb i efteråret 2024: Ansøger har fået støtte til at afholde en række events med musik og bevægelse for børnehaver og specialinstitutioner i Kulturhuset på Rymarksvej. Arrangementerne henvender sig både til neorotypiske og neurodiverse børn i et forsøg på at lave aktiviteter for børn på tværs af institutioner og forskellige behov. Til legearrangementerne deltog ca. 25 børn pr. gang med deres pædagoger. I alt ca. 50 forskellige børn i løbet af forløbet. Der blev desuden afholdt to små koncerter i løbet af forløbet, hvor der også blev inviteret private børnefamilier fra de omkringliggende boligforeninger gennem opslag i lokalområdet. Det lykkedes ikke at nå denne målgruppe, og ansøger vil en anden gang i stedet reklamere gennem lokale facebookgrupper. Projektet har fået udbetalt 43.239 kr. |
Sekretariatets bemærkninger |
Kendt aktivitet, ingen anden medfinansiering, samarbejde med kulturhuset samt foreningen Carioca. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 24.700 kr. Det er et netværksdannende projekt for områdets institutioner. |
Nr. 33 |
|
Titel og ansøger |
”Undervisning i jungletrommer og dans for børn i Krudttønden og på Kildevældsparkens Legeplads” af Foreningen Kulturbroen Folkloric |
Ansøgt beløb |
9.792 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde to børnearrangementer med afrikansk dans for børn i Krudttønden og på Kildevældsparkens Legeplads. Aktiviteterne henvender sig særligt til institutioner og private pasningsordninger men er åben for alle interesserede. Det er gratis at deltage. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet aktiviteten flere gange tidligere. Ansøger søgte støtte ved seneste ansøgningsrunde og fik afslag med begrundelse, at udvalget har støttet flere gange tidligere og ønskede at sprede sine midler. |
Sekretariatets bemærkninger |
Kendt aktivitet, ingen anden medfinansiering, samarbejde med afholdelsessteder. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 9.792 kr. Det er en kendt aktivitet i bydelen, men med stor opbakning blandt institutionsbørn mm. |
Nr. 34 |
|
Titel og ansøger |
”Nycirkus Workshops på Østerbro” af CPH Circus Space |
Ansøgt beløb |
68.500 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde 8 workshops med moderne cirkus. Aktiviteterne afholdes i forbindelse med eksisterende festivaler og events i bydelen, bl.a. Åben Festival. Workshopsene henvender sig til børn i aldersgruppen 6-14 årsalderen. Ansøger forventer at op mod 400 børn med deres forældre deltager. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet aktiviteten i 2024, dog kun med aktiviteter i Krudttønden. Evaluering fra 2024: Ansøger har fået støtte til at afholde 6 nycirkusforestillinger i Krudttønden for børn og deres voksne. Efter forestillingerne kunne børnene lege på scenen, stille spørgsmål og klatre på scenografien. Projektet skulle have været med 4 artister, men da 2 af artisterne sprang fra 2 uger før, valgte ansøger at tilpasse forestillingen og spille med kun 2 artister. Desuden måtte den 6. forestilling aflyses på grund af akut opstået sygdom. Det var ikke muligt at spille forestillingen en anden dag, da salen var fuldt booket frem til december. Der deltog i gennemsnit 40 personer pr. forestilling. Ansøger bemærkede at der var en stor andel af familier, der ikke talte dansk, hvilket ikke var en udfordring, da forestillingen var nonverbal. Der var et mindre støttebehov end forventet, da honorarudgifterne til artister blev lavere. Projektet har fået udbetalt 44.395 kr. |
Sekretariatets bemærkninger |
Kendt aktivitet, forskellige med og egenfinansiering, samarbejde med Åben Festival, krudttønden, Kildevæld Kulturcenter og Kildevældsskolen. Da der i budgettet er en del udgifter til koordinering mv. anbefales det, at evt. støtte øremærkes. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 44.000 kr. øremærket honorarer til undervisere til workshops. Det er en netværksdannende aktivitet, men projektet savner frivillighed eller anden medfinansiering. |
Nr. 35 |
|
Titel og ansøger |
”Børnedagen 2025 – Fællesskab, kreativitet, musik og bevægelse for Østerbros børn og deres familier” af Nanna Teisner Nielsen |
Ansøgt beløb |
8.500 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde et børnearrangement i Sions Kirke i forbindelse med Børnedagen 2025 i september. Der vil være forskellige underholdningsindslag med musik og workshops. Aktiviteten henvender sig til børn med deres familier og ansøger forventer at mellem 100 og 150 personer deltager. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet, egen medfinansiering, samarbejde med lokal danseinstruktør. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.500 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet i bydelen. |
Nr. 36 |
|
Titel og ansøger |
”Jungledyret Hugo i Kildevældskirken” af BørnefestiBAL |
Ansøgt beløb |
48.500 kr. |
Resumé |
Der søges støtte til at afholde et event i Kildevældskirken for børn med forskellige underholdning popcorn og slushice. Der er plads til 180 børn og det er gratis at deltage. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
|
Sekretariatets bemærkninger |
Ny aktivitet kendt ansøger, medfinansiering fra Kildevældskirken, samarbejde med Kildevældskirken. Udgifter til projektleder går til ansøgers eget honorar. Sekretariatet anbefaler at evt. støtte øremærkes. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 35.000 kr. øremærket støtte til udgifter til honorar til artister og tryllekunstner. Det er et nyt netværksdannende projekt, men projektet vurderes at have mange fordyrende budgetposter, som udvalget ikke ønsker at støtte. |
Nr. 37 |
|
Titel og ansøger |
”Lyt til himlen” af Karen Duelund Gustavino |
Ansøgt beløb |
40.500 kr. |
Resumé |
Der søges støtte at afholde 4 fortællekoncerter for børn i Krudttønden. Aktiviteten er åben for alle interesserede børn med deres voksne og det er gratis at deltage. Der er plads til 65 personer til hver koncert. |
Tidligere ansøgt/evaluering |
Lokaludvalget har støttet ansøgers fortællekoncerter før, dog på forskellige lokationer. Evaluering fra 2024: Bevilget 18.000 kr. den 24. februar 2024 En lokal musiker har fået støtte til at afholde 3 fortællekoncerter for børn i aldersgruppen 2-7 år med deres voksne. Koncerterne blev afholdt i Krudttønden. De første to koncerter var tiltænkt børnehaver og indskoling for bydelen, hvor den sidste koncert blev spillet en lørdag og var for børnefamilier generelt. Børnene var meget interesserede, særligt i oplæsningen og ville efterfølgende gerne selv bladre i bøgerne. Der deltog i alt 170 børn i de 3 forestillinger, hvilket var maksimum i forhold til Staldens kapacitet. Rummet fungerede rigtigt godt og gav en hyggelig og tryg atmosfære for deltagerne. Projektet har fået udbetalt 18.000 kr. |
Sekretariatets bemærkninger |
Kendt aktivitet, ingen anden medfinansiering men indsat værdien af eget frivillige arbejde, samarbejde med Krudttønden. Der indgår honorar til ansøger selv i budgettet. |
Puljeudvalgets indstilling |
Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at være dyrt set i forhold til antallet af deltagere, og der savnes medfinansiering, som kan holde udgifterne nede. |
Økonomi
Der er til denne ansøgningsrunde ansøgt om i alt 890.968 kr.
Puljeudvalget har indstillet støtte for i alt 546.652 kr. Der resterer 305.338 kr. til disponering afsat til Østerbropuljen forud for denne ansøgningsrunde.
Puljeudvalgets indstillinger er under forudsætning af, at lokaludvalget godkender, at der flyttes midler afsat til lokaludvalgets egne projekter til Østerbropuljen. Se punktet "Status på puljemidler".
Videre proces
Sekretariatet meddeler ansøger lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.