Nyt fra fagudvalgene
Indstilling
Forpersonen indstiller
- at Østerbro Lokaludvalg tager nyt fra fagudvalgene til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalgets fire fagudvalg har holdt møder i august.
Løsning
Byplan, Miljø og Teknik
Fagudvalget skulle have modtaget et oplæg om skolen på Levantkaj, som blev aflyst grundet sygdom.
Input til 2-års plan for Miljøpunkt Østerbro
Udvalget roser Miljøpunkt Østerbro på deres arbejde, og foreslår følgende fokuspunkter; luftforurening fra turistbusser samt forbedring af kommunens håndtering af genbrug.
Høringer
Fagudvalget har behandlet en række høringer om bl.a. bylivsgadepuljen, lokalplaner og en miljøkonsekvensvurdering.
Bydelsmøde
Fagudvalget besluttede, at Birger og Allan deltager i bydelsmødet og står for et oplæg om udvalgets projekter.
Familie, Børn og Unge
Høring: Investeringsplan for Københavns Kommune - En handleplan for udvikling af de fysiske rammer for københavnernes kultur- og fritidsliv 2025-2028
Fagudvalget for familie, børn og unge drøftede høringen på mødet, og bemærkningerne indgår i et udkast til høringssvar. Høringen var også relevant for fagudvalget for kultur, fritid og idræt, som ligeledes behandlede den på deres møde. Udvalget fokuserede på de to temaer om børnekultur og midlertidighed, som særligt angår udvalgets område. Udvalget bemærkede, at børn og unge ikke blot skal tilgodeses i udviklingsprojekter, men inddrages aktivt i beslutningsprocesserne for at sikre ejerskab og relevans. Det kan f.eks. ske via skolernes elevråd.
Input til 2-års plan for Miljøpunkt Østerbro
Udvalget foreslog et fokus på børne- og familiearrangementer som f.eks. skraldeindsamlinger i Fælledparken eller ved Søerne. Det vil også ved disse initiativer være fordelagtigt at inddrage børn og unge i planlægningen af tiltagene for at sikre forankring og opbakning.
Status på fagudvalgets projekter og fokusområder
Fagudvalget lagde særligt vægt på fokusområdet ang. unges trivsel og bemærkede, at det er svært at konkretisere udfordringerne og løsninger. Udvalget drøftede væresteder for unge med særligt svær mistrivsel, og foreslog en form for guide til rolige områder i det offentlige rum.
Bydelsmøde
Fagudvalget besluttede, at Mikael og Wilja deltager i bydelsmødet og står for en stand og en præsentation af udvalgets projekter. Udvalget vil særligt fokusere på en status på Randersgade samt mødesteder for unge. Oplægget udarbejdes på næstkommende møde d. 1. september.
Kultur, Fritid og Idræt
Bydelsmøde
Fagudvalget besluttede, at David deltager i bydelsmødet og står for standen og et oplæg om udvalgets projekter. Udvalget vil særligt fokusere på Svanemølleprojektet med plancher fra Østerbroweekenden samt bsøg på Bolsjefabrikken, status på Remisen samt muligheden for alternative områder til musikfaciliteter på Østerbro.
Høring: Handleplan om tilgængelighed og universelt design
Fagudvalget drøftede høringen og støtter grundlæggende op om planen, men bemærker, at tilgængelighed ikke kun drejer sig om adgang til faciliteter, men i lige så høj grad handler om både relevante aktiviteter og et nærhedsprincip ift. brugernes transportafstand til faciliteterne.
Høring: Investeringsplan for Københavns Kommune - En handleplan for udvikling af de fysiske rammer for københavnernes kultur- og fritidsliv 2025-2028
Fagudvalget behandlede høringen og kom med input, der indgår i udkastet til høringssvaret. Udvalget bemærker, at Østerbro som bydel er nedprioriteret i planen i lyset af udviklingen i Nordhavn. Udvalget fastslår, at investeres der ikke i idræts- og kulturfaciliteter i Nordhavn til de mange kommende beboere, vil de eksisterende faciliteter i det øvrige Østerbro bliver underlagt et voldsomt pres fra de mange nye brugere.
Input til 2-års plan for Miljøpunkt Østerbro
Konference om "Fremtidens Idræt på Østerbro"
Fagudvalget drøftede muligheden for at afholde en konference om idrætslivet på Østerbro, som kan finde sted i oktober i Svanemøllehallen. Udvalget foreslår at invitere DGI og andre lokale aktører til at deltage med oplæg og workshops. Muligheden og en evt. rammebevilling besluttes på lokaludvalgsmødet.
Social, Sundhed, Ældre og Integration
Fagudvalget for social, sundhed, ældre og integration aflyste mødet i august grundet afmeldinger.
Høring: Handleplan om tilgængelighed og universelt design
Fagudvalgets input til høringen blev sendt pr. mail til sekretariatet og indgår i udkastet til høringssvaret.
Økonomi
Intet.
Videre proces