Orientering om puljerapport for puljemidler 2025
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget tager Puljerapport 2025 til efterretning.
Problemstilling
Sekretariatet har udarbejdet en rapport, der redegør for, hvad lokaludvalgets puljemidler 2025 er blevet brugt til, og den indeholder ligeledes et samlet regnskab for puljemidler 2025.
Lokaludvalget skal tage puljerapporten til efterretning. Desuden lægges der op til en drøftelse af en række af puljerapportens hovedpointer.
Østerbro Lokaludvalg har, af Københavns Borgerrepræsentation i 2025 fået udlagt 4.063.300 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse. Puljemidlerne fordeles primært efter befolkningsstørrelse i bydelene.
Der er givet løbende bevillinger til både ansøgte projekter (Østerbropuljen) og lokaludvalgets egne projekter. Der er desuden afsat et fast beløb i projektmidler til Miljøpunkt Østerbro i forbindelse med deres årsplan for 2025.
Puljemidler anvendes til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager
til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner. jf. Regulativ for Lokaludvalg.
Løsning
Lokaludvalget tager Puljerapport 2025 til efterretning.
Opmærksomhedspunkter fra puljerapporten til drøftelse:
- Sammenligning af regnskabet for puljemidler 2024 med regnskabet for puljemidler 2025, som de fremgår i Økonomi-afsnittet.
- Antallet af indkomne ansøgninger til puljen er næsten uforandret, modsat de seneste fire år, hvor der har været stigninger i antallet af ansøgninger.
- Procentvis er graden af bevillinger steget fra 2024, men er ellers den laveste i perioden fra 2021-2025.
Den fulde rapport vil blive offentliggjort på Østerbro Lokaludvalgs hjemmeside efter lokaludvalgsmødet den 25/03.
Økonomi


Videre proces