Mødedato: 25.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Ansøgninger til Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde 2026

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget bevilger 8.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Tegnetips i Park Bio" øremærket 2 arrangementer.

2. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Kroko croquis".

3. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket udgifter til materialer og redskaber til ansøgningen "Grafik på Østerbro"

4. at lokaludvalget bevilger 24.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Aktive fortællinger om energi, natur og miljø".

5. at lokaludvalget bevilger 26.250 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Oluf - Østerbros Filmklub for børn og unge".

6. at lokaludvalget bevilger 10.500 kr. som en underskudsgaranti (udgifterne i budgettet minus udgifter til indkøb af IPad) til ansøgningen "Lulus magiske stjerne".

7. at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket udgiften "honorar" til ansøgningen "Nycirkusdage på Østerbro".

8. at lokaludvalget bevilger 7.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Børnebogklub - Libri e merenda".

9. at lokaludvalget bevilger 12.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Dubaduba music show".

10. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket 3 events til ansøgningen "Hænder af håndværk".

11. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Videnskabsforedrag i Det Åbne Værksted".

12. at lokaludvalget bevilger 9.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "3D for Biodiversitet".

13. at lokaludvalget bevilger 16.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket minimum 4 foredrag til ansøgningen "Snyd din død - den sunde aldring".

14. at lokaludvalget bevilger 21.700 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Svanemøllehavnens festival - møde de lokale fællesskaber på Svanemøllehavnen".

15. at lokaludvalget bevilger 32.500 kr. som en underskudsgaranti øremærket minimum 5 arrangementer til ansøgningen "Ground Club".

16. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket 6 arrangementer i 2026 til ansøgningen "Dramatisk læsegruppe".

17. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti til 2 workshops til ansøgningen "Fra ord til tallerken".

18. at lokaludvalget bevilger 18.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Samtalesaloner".

19. at lokaludvalget bevilger 8.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Fodboldtalks: VM-feber på Østerbro".

20. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Kulturbodega #4 og #5".

21. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Helt på røven - René Fredensborg og venner, Kulturbodega special".

22. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "On Snow and Quicksand".

23. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. som en underskudsgaranti til 8 filmvisninger til ansøgningen "Film & Fællesskab".

24. at  lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Connectedmatter Volume 1, from earth to wire".

25. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Unwritten: A Record of Resistance".

26. at lokaludvalget bevilger 36.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket de første 5 events til ansøgningen "8 åbne kunst- og fællesskabsaktiviteter i 2026".

27. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Torsdagsevents i UH42".

28. at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Åbne musikbrancheworkshops for unge på Østerbro".

29. at lokaludvalget bevilger 25.405 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Jazzfestivalscene for unge på ydre Østerbro".

30. at lokaludvalget bevilger 93.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Jazz på Melchiors Plads".

31. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Brasiliansk jazz og bossa nova på ØB Ølbar".

32. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Freetown Quartet feat. Vojtech Prochazka".

33. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Jazz og fællessang".

34. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Park Bio Jazz Club".

35. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Jørgen Teller med T.S. Høeg - Jazz100 på Østerbro".

36. at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Big Band Bonanza".

37. at lokaludvalget bevilger 50.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Østerbro Kammermusikfestival 2026".

38. at lokaludvalget bevilger 28.000 kr. som en underskudsgaranti til dækning af én af festivaldagene til ansøgningen "Kildevæld Sommerfestival".

39. at lokaludvalget bevilger 45.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Blindstock Festival".

40. at lokaludvalget bevilger 41.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket budgetposterne "mørkevandring og "3 forfatterforedrag i Nordhus" til ansøgningen "Mørkefestival".

41. at lokaludvalget bevilger 25.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket honorar til eksterne kulturaktører og kunstnere til ansøgningen "Åben Festival 2026".

42. at lokaludvalget bevilger 53.500 kr. som en underskudsgaranti øremærket kunstnerhonorar til aktiviteter på Østerbro til ansøgningen "Stenbroens Barokdage 2026".

43. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Beboerforeningen Ulriks sommerfest 2026 med cirkus".

44. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Lys, håb og fællesskab - en dansk ukrainsk aften".

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde 2026 indkommet 44 ansøgninger rettidigt.

Ansøgningerne er blevet forbehandlet af puljeudvalget på møde den 9. februar 2026. Til stede til behandlingen i puljeudvalget var: Dan Pedersen, Allan Marouf, Frank Bavnild, Steen Jeppson og Jacob Ikkala og Tanveer Sharif (ansøgning 1-10).

Løsning

Nr. 1

 

Titel og ansøger

”Tegnetips i Park Bio x2”

Ansøgt beløb

16.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 arrangementer i Park Bio for børn, hvor deltagerne kan blive inspireret til at tegne og få nemme og sjove tips. Arrangementerne foregår i skoletiden, og henvender sig derfor primært til skoleklasser. Der er intet deltagergebyr.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte til projektet to gange tidligere. I 2025 blev der givet 8.000 kr. til to arrangementer, hvor der var fuldt hus i biografen.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, der er angivet medfinansiering/frivillighed gennem reduktion af honorar til ansøger samt rabat på leje af biografen, samarbejde med Park Bio

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.000 kr. til 2 arrangementer. Evalueringen fra sidst viste god tilslutning og udvalget anbefaler samme niveau og ønsker at sprede midlerne til forskellige andre aktiviteter i bydelen.

 

Nr. 2

 

Titel og ansøger

”Kroko croquis” af Jane Maria Petersen

Ansøgt beløb

8.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to workshops, hvor deltagerne lærer at tegne krokodiller ud fra forskellige krokodillemodeller. Aktiviteten henvender sig til alle interesserede, både familier og enkeltpersoner. De to workshops afholdes i forbindelse med ansøgers soloudstilling i Artspace atelier, som er et kunstnerdrevet udstillingssted. Der er ikke egenbetaling for deltagerne.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet i bydelen, budgettet dækker udelukkende honorar til ansøger selv, ikke angivet frivillighed, samarbejde med udstillingsstedet.

Bemærk at arrangementet afholdes ifm. kunstnerens udstilling, det bør drøftes hvad der er hovedformålet med aktiviteten (udstillingen eller workshops).

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen, da det vurderes at projektet primært kommer ansøger selv til gode. Projektet består alene af honorar til ansøger, og udvalget vurderer at de to workshops vil være en promovering af ansøgers udstilling.

 

Nr. 3

 

Titel og ansøger

”Grafik på Østerbro” af Maya Peitersen

Ansøgt beløb

30.400 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 workshops i Skolen for Skabertrang i Willemoesgade, hvor deltagerne får mulighed for at prøve kræfter med forskellige grafiske teknikker som linoleumstryk, kartoffeltryk og paptryk. Der er plads til op til 20 deltagere på hver workshop og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering fra Skolen for Skabertrang, samarbejde med bibliotek og lokalt kunstnerfællesskab. Bemærk at der søges støtte til materialer/redskaber der overstiger 15.000 kr. Desuden dækker ca. 1/3 af budgettet honorar til ansøger.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. øremærket materialer og redskaber til minimum 2 workshops. Det er en ny aktivitet, men projektet vurderes at indeholde høje udgifter til honorar til ansøger selv, som lokaludvalget ikke ønsker at støtte.

 

Nr. 4

 

Titel og ansøger

”Aktive fortællinger om energi, natur og miljø” af Foreningen We Dance

Ansøgt beløb

24.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde forestillinger med teater og fortælling for børn og deres familier på Kildevældsparkens bemandede legeplads. Der forventes i gennemsnit 100 deltagere pr. aktivitet på linje med de øvrige års arrangementer. Der er fri entre til alle aktiviteter.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har gennem de seneste år fået støtte til en række teaterforestillinger for børn i Kildevældsparken. I 2025 blev der bevilget 24.000 kr. til projektet, hvor der deltog ca. 100 børn pr. forestilling.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, angivet værdi af frivillighed fra personale på legepladsen men ikke anden medfinansiering, samarbejde med legepladsen.

Det ansøgte beløb dækker delvist honorar til ansøger.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 24.500 kr. Det er et projekt med meget høj tilslutning og lokal opbakning.

 

Nr. 5

 

Titel og ansøger

”Oluf – Østerbros Filmklub for børn og unge” af Park Bio

Ansøgt beløb

26.250 kr.

Resumé

Der søges støtte til visning af 4 film i børnefilmklubben Oluf i Park Bio i vintersæsonen og 6 film i efterårssæsonen. Programmet rummer bl.a. danske filmklassikere, nordiske film med fælles kulturelle tematikker og nyere amerikanske titler.

Børnene melder sig ind for en sæson og vil kunne ledsages af forældre eller bedsteforældre.

Der søges specifikt støtte til filmleje og annoncering.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet projektet i både 2024 og 2025 ved opstart af filmklubben. I alt har der i seneste sæson være 95 medlemmer. Der har klart været størst tilslutning til den yngste af målgrupperne (7-10-årige).

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering gennem deltagerbetaling og egenfinansiering, ingen lokale samarbejdsparter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 26.250 kr. Det er et tilbud for bydelens børn på tværs af skoler. Støtten gives til opstart og forankring af projektet til forhåbentligt at kunne blive selvkørende.

 

Nr. 6

 

Titel og ansøger

”Lulus magiske stjerne” af Foreningen Min plads i verden

Ansøgt beløb

18.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at spille en børneforestilling i Kildevæld Kulturcenter. Efter forestillingen inviteres børnene til en kreativ farvelægningsworkshop i caféområdet. Forestillingen henvender sig primært til 4-9-årige og deres voksne, og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet forestillingen i 2025, hvor der blev bevilget 10.000 kr. til 2 forestillinger.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, der er ingen anden medfinansiering, samarbejde med kulturcentret.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.500 kr., der ydes ikke støtte til indkøb af IPad mv. Det er et projekt der ifølge evalueringen har været stor tilslutning til.

 

Nr. 7

 

Titel og ansøger

”Nycirkusdage på Østerbro” af Cph Circus Space

Ansøgt beløb

42.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til 5 åbne cirkusdage i Krudttønden, hvor der vil være forskellige workshops. Arrangementerne henvender sig til børn og deres voksne og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger søgte i 2025 støtte til 68.500 kr. til 8 workshops. Lokaludvalget bevilgede 44.000 kr. øremærket honorar til undervisere, da det blev vurderet, at projektet savnede frivillighed, og havde mange fordyrende poster.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet i bydelen, medfinansiering af lokale fra Krudttønden, samarbejde med Krudttønden

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 30.000 kr. øremærket honorar til undervisere/artister. Det er et projekt der har haft stor tilslutning, men udvalget ønsker ikke at støtte indkøb af grej, som primært vil komme foreningen til gode og ikke østerbros borgere.

 

Nr. 8

 

Titel og ansøger

”Børnebogklub – Libri e merenda 2026” af Eleonora Fassina

Ansøgt beløb

7.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde ca. 1 arrangement om måneden på Østerbro Bibliotek, hvor der læses højt fra italienske børnebøger og serveres lidt eftermiddagsmad for børnene. Der deltager mellem 15 og 35 børn pr. gang, og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet aktiviteten gennem flere år. I 2025 blev der støttet med 7.500 kr. ud af de ansøgte 15.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med 7.500 kr. Det er et netværksdannende projekt med en høj grad af frivilligt arbejde.

 

Nr. 9

 

Titel og ansøger

”Duba Duba music show” af Francesco Colocci

Ansøgt beløb

12.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to forestillinger på Øbro-Jagtvej Bibliotek og 2 på Østerbro Bibliotek med den interaktive koncert Duba Duba Music Show. Det forventes at mellem 30 og 40 børn vil deltage pr. koncert, og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har tidligere søgt om støtte til lignende shows på biblioteker og bemandede legepladser. Senest blev i 2025 givet støtte på 10.000 kr. til 10 minikoncerter for de bemandede legepladser.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra kommunens musikudvalg, samarbejde med de lokale biblioteker.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.000 kr. Det er en aktivitet for bydelens børn, der ifølge evalueringen har været stor tilslutning til. Der er en god andel anden medfinansiering.

 

Nr. 10

 

Titel og ansøger

”Hænder af håndværk” af Liva Dahl Essendrop

Ansøgt beløb

27.250 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 events i Nordhus, hvor deltagerne får inspiration til kreative processer med strik og hækling. Til hvert event vil en håndværker/designer fortælle om deres proces og praksis efterfulgt af en praktisk workshop. Aktiviteten henvender sig på tværs af generationer og er åben for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem billetindtægter samt egenfinansiering fra Nordhus, ingen lokale samarbejdsparter nævnt.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. til 3 workshops. Det er en ny aktivitet i bydelen, men projektet synes meget honorartungt og dyrt set i forhold til det forventede antal deltagere.

 

Nr. 11

 

Titel og ansøger

”Videnskabsforedrag i Det åbne værksted” Carsten Bo Hansen

Ansøgt beløb

26.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et foredrag med podcasten ”1 ting ad gangen” i Kulturcenter Kildevæld. Foredraget arrangeres af det frivillige netværk, der driver det åbne værksted i kulturcentret (3D-print, laserskæring, tekniske projekter mv.). Arrangementet henvender sig til både unge og voksne, der er teknisk interesseret, og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering af husleje og personale fra kulturcentret, samarbejde med Kulturcentret samt unavngivne skoler/gymnasier.

Der fremgår udgifter til transport for 2.000 kr. Ifølge lokaludvalgets retningslinjer, ydes der som udgangspunkt ikke støtte til rejseudgifter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er en ny aktivitet, men projektet vurderes at være meget honorartungt og dyrt set i forhold til den store usikkerhed omkring deltagerantal. Der savnes anden medfinansiering som vil kunne holde udgifterne nede.

 

Nr. 12

 

Titel og ansøger

”3D for Biodiversitet” af Clorofille Naturforening

Ansøgt beløb

9.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 events, hvor deltagerne kan fremstille forskellige funktionelle artefakter såsom en vandpost til insekter, insekthotel eller lign., som vil kunne opsættes i Kildevældsparken. Aktiviteten er målrettet børn og deres familier, men alle er velkomne og der er fri entre. Ansøger forventer ca. 120 deltagere.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har tidligere fået støtte til forskellige andre events i området.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet (kendt ansøger), angivet værdi af eget arbejde samt medfinansiering af lokale fra Kildevæld Kulturcenter. Samarbejde med kulturcentret.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 9.500 kr. Det er en ny aktivitet for lokalområdets børn og deres familier.

 

Nr. 13

 

Titel og ansøger

”Snyd din død – den sunde aldring” af Torben Sønnichsen

Ansøgt beløb

36.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et månedligt foredrag i Kildevæld Kulturcenter (dog ikke juli), hvor deltagerne får inspiration til en sundere livsstil. Der forventes at deltage mellem 25 og 50 personer pr. gang. Der er fri entre til aktiviteterne, da dette er et krav fra kulturcentret for at låne lokaler.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har søgt om støtte til projektet i 2025 og fik afslag med henvisning til at projektet vurderedes at være for kommercielt og mangle frivillighed.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, inden medfinansiering men opgivet værdien af eget frivillige arbejde, samarbejde med Kildevæld Kulturcenter.

Halvdelen af honoraret dækker udgifter til aflønning af ansøger.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 16.000 kr. øremærket minimum 4 foredrag. Det er en ny aktivitet i bydelen, men projektet synes honorartungt og dyrt, og udvalget ønsker at se en evaluering før der tages stilling til evt. ansøgning om yderligere støtte.

 

Nr. 14

 

Titel og ansøger

”Svanemøllehavnens Festival – mød de lokale fællesskaber på Svanemøllehavnen”

Ansøgt beløb

21.700 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en en-dagsfestival i Svanemøllehavnen, hvor klubberne/foreningerne i havnen arrangerer forskellige aktiviteter for deltagerne. Der vil særligt være aktiviteter for børn og deres familier, særligt med fokus på vandet og dets muligheder. Det er gratis at deltage i aktiviteterne og ansøger forventer at op mod 400 deltager i løbet af dagen.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget støttede projektet med 15.500 kr. og der deltog ca. 300 personer i arrangementet.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet i bydelen, medfinansiering fra Kultur- og fritidsforvaltningen samt frivilligt arbejde fra foreningerne, samarbejde de havnens foreninger (KØS Sejlsport er initiativtager).

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 21.700 kr. Det er en netværksdannende aktivitet arrangeret på tværs af bydelens foreninger med en høj andel af frivillighed.

 

Nr. 15

 

Titel og ansøger

”Ground Club” af Laura Petri

Ansøgt beløb

65.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til opstart og forankring af et fællesskab omkring løbeture og det sociale rum for deltagerne efterfølgende. Der planlægges ca. 10 events, hvor deltagerne efter en løbetur samles i Nordhus og får en kop kaffe og en bolle og netværker. Aktiviteten er primært tænkt for kvinder i aldersgruppen 25-34 år og det skal være gratis at deltage. Ansøger forventer ca. 100 deltagere pr. event.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen medfinansiering eller frivillighed, samarbejde med Nordhus.

Ca. 25 % af støtten dækker honorar til ansøger (koordinering, projektledelse og afvikling)

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 32.500 kr. til minimum 5 arrangementer. Det er et nyt projekt og en målgruppe, som ikke så tit nås gennem puljen. Det er et honorartungt projekt, og støtten gives som hjælp til opstart af aktiviteten.

 

Nr. 16

 

Titel og ansøger

”Dramatisk læsegruppe” af Nynne Roberta Pedersen

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et månedligt arrangement, hvor interesserede borgere mødes og læser højt af et manuskript til et klassisk teaterstykke. Rollerne fordeles blandt de fremmødte. To gange planlægges der besøg fra professionelle oplægsholdere, fx skuespillere. Ansøger forventer at 10-20 personer vil møde op hver gang, og det skal være gratis at deltage. Målgruppen er unge og voksne med interesse for drama og litteratur.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, egen medfinansiering samt frivillighed fra ansøger til aktiviteterne, samarbejde med lokalt bageri og levering af forplejning samt Ingrid Jespersens Gymnasium.

Sekretariatet har spurgt til budgetposten ”husleje”; ansøger har svaret, at det dækker over leje af lokale i Den Gamle Fabrik på Carl Johans Gade til de 10 arrangementer.

Bemærk, at ansøgningen strækker sig over kalenderårsgrænsen. Der kan derfor med denne ansøgning kun gives støtte til de aktiviteter der ligger i 2026.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. til 6 arrangementer i 2026. Det er en ny aktivitet i bydelen med høj grad af frivillighed. Der kan evt. søges til de resterende arrangementer i 2027 ved ansøgningsfristen i oktober 2026.

 

Nr. 17

 

Titel og ansøger

”Fra ord til tallerken” af Mathilde Tams Jensen og Karoline Glaser Eigaard

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søgtes støtte til at afholde 2 workshops i Villa Kultur, hvor deltagerne indenfor et tema drøfter hvordan madkulturer og bæredygtighed kommer til udtryk i litteratur og kunst. Anden del af arrangementet består af en sansemættende og fantasifuld madoplevelse. Aktiviteten henvender sig unge, voksne og ældre og der forventes ca. 25 deltagere pr. workshop. Der er deltagergebyr.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering fra øvrige fonde samt deltagergebyr. Samarbejde med Villa Kultur.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. til 2 workshops. Det er en ny aktivitet i bydelen, men projektet synes meget honorartungt og dyrt set i forhold til det forventede antal deltagere. Der savnes desuden frivillighed i projektet.

 

Nr. 18

 

Titel og ansøger

”Samtalesaloner” af Helena Hauge

Ansøgt beløb

35.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 samtalesaloner som er arrangementer, hvor deltagerne drøfter et valgt tema med input fra en ekspert, som inviteres på besøg. Temaer er udvalg af deltagerne på efterårets samtalesaloner.

Projektet henvender sig til kvinder og det forventes at 200 i alt vil deltage. Der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget støttede projektet delvist i 2025 med 18.000 kr. til 3 arrangementer.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, ingen anden medfinansiering, frivillighed fra de to kirkers personale og netværk, samarbejde med Davids kirke og Sions Kirke.

Bemærk at der søges støtte til snacks (i ansøgningen angivet til vin og oliven). Ved støtte til projektet bør præciseres, at der ikke ydes støtte til alkoholiske drikke ifølge lokaludvalgets retningslinjer for Østerbropuljen.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 18.000 kr. Det er en netværksdannende aktivitet, men projektet synes meget honorartungt og dyrt og derfor ydes støtte på niveau med 2025. Bemærk at støtten ikke dækker udgifter til indkøb af alkoholiske drikke.

 

Nr. 19

 

Titel og ansøger

”Fodboldtalks: VM-feber på Østerbro” af Henrik Dam Nygaard

Ansøgt beløb

8.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at arrangere et arrangement på Østerbro Bibliotek op til VM i fodbold. Ansøger samler forskellige fodboldkyndige personer (landsholdsspiller, kommentatorer, tv-eksperter eller lign. til en talk krydret med quizzer og anden inddragelse af publikum.

Der forventes ca. 100 deltagere og arrangementet er åbent for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem billetindtægter og fra Kultur og fritidsforvaltningen, samarbejde med kultur og fritid Østerbro og boldklubben Skjold.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.000 kr. Det er en ny aktivitet i samarbejde med lokale aktører.

 

Nr. 20

 

Titel og ansøger

”Kulturbodega #4 og #5” af Kulturbodega/Mikkel Ramskov

Ansøgt beløb

36.130 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 2 arrangementer i Villa Kultur. Konceptet for arrangementerne er forskellige kunstneriske indslag, fællesspisning og mingling. Ansøger forventer at 65 personer deltager pr. event. Arrangementerne er åbne for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet et event i januar 2026 med 19.700 kr. Der er endnu ikke afrapporteret for projektet.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering gennem deltagerbetaling og barsalg, samarbejde med Villa Kultur.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet synes dyrt set i forhold til forventede antal deltagere og vurderes at have et mere professionelt setup frem for skabt gennem frivillige kræfter. Der er tidligere ydet støttet til et Kulturbodegaarrangement, som endnu ikke er evalueret, og udvalget ser frem til at læse om erfaringer.

 

Nr. 21

 

Titel og ansøger

”Helt på røven – René Fredensborg og venner, en kulturbodega special” af Kulturbodega/Mikkel Ramskov

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 2 kulturbodegaarrangementer (se ansøgning 20) med fokus på journalist, forfatter og radiovært, René Fredensborg. Konceptet er det samme som ansøgning 20 dog uden fællesspisning.

Tidligere ansøgt/evaluering

Se ansøgning 20.

Sekretariatets bemærkninger

Se ansøgning 20

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet synes meget honorartungt og dyrt set i forhold til forventede antal deltagere og vurderes at have et mere professionelt setup frem for skabt gennem frivillige kræfter. Der er tidligere ydet støttet til et Kulturbodegaarrangement, som endnu ikke er evalueret, og udvalget ser frem til at læse om erfaringer.

 

Nr. 22

 

Titel og ansøger

”On Snow and Quicksand” af Fergal o’Byrne

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at opføre en teaterforestilling (13 forestillinger) i Krudttønden. Forestillingen handler om magt og ansvar. Ansøger forventer at ca. 706 personer vil deltage i alt. Stykket henvender sig til alle over 15 år mod entre. Stykket foregår på engelsk.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem deltagerbetaling, støtte fra øvrige fonde og egen medfinansiering. Samarbejde med Krudttønden.

Budgettet indeholder flere udgifter til administration og produktion.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen med en meget høj anden medfinansiering.

 

Nr. 23

 

Titel og ansøger

”Film & Fællesskab: Tanker før tæppet går” af Park Bio

Ansøgt beløb

40.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 8 kuraterede filmvisninger i Park Bio, hvor filmen introduceres af oplægholdere med særlig viden, engagement eller personlig relation til værket og dets kontekst. Ansøger forventer at mellem 30 og 150 personer deltager pr. film. Arrangementerne henvender sig til voksne, men er åbne for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget støttede projektet i 2025 med 25.000 kr. til 4 filmvisninger, hvor i alt 595 gæster deltog. Projektet nåede både de vante biografgængere, men også de der sjældent besøger biografen.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering gennem billetindtægter og værdisættelse af eget arbejde, samarbejde med bl.a. Cinemateket.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. til 8 filmvisninger. Det er et netværksdannende projekt, der har vist god tilslutning fra publikum, som lokaludvalget har støttet i en opstartsfase. Dog savnes anden medfinansiering i projektet, som vil kunne mindske støttebehovet fra lokaludvalget.

 

Nr. 24

 

Titel og ansøger

“Connectedmatter Volume 1, from earth to wire” af Niels Dawertz

Ansøgt beløb

40.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et event i galleri Softer Lab i forbindelse med lanceringen af et nyt kunstmagasin ”connectedmatter”, som både findes i fysisk og digital form. Til eventet og i de efterfølgende dage, vil der være forskellige foredrag og optrædender i Softer Lab.

Ansøger forventer at 70 til 100 personer vil deltage i løbet af de 5 dage. Arrangementet henvender sig til voksne – både kunstnere og øvrige lokale beboere, og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem salg af det trykte magasin, samarbejde med Softer Lab.

Udvalget bør overveje, om der er tale om en kommerciel aktivitet med promovering af et nyt magasin. Dette vil falde efter sekretariatets vurdering falde uden for kommunalfuldmagtens rammer for støtte.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes ikke at være tilstrækkeligt bydelsrettet og vurderes desuden at være kommercielt med fokus på promovering af det nye magasin.

 

Nr. 25

 

Titel og ansøger

”Unwritten: A Record of Resistance” af Marie Wengler

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en udstilling i Dark Gallery i Ryesgade. Udstillingen tager udgangspunkt i fotografiske værker og samler kunstnere fra hele Norden, som arbejder med at dokumentere og give stemme til kvinders erfaringer i en tid præget af systematisk censur og usynliggørelse af netop kvinder og deres oplevelser.

Udstillingen varer ca. 1 uge og ansøger forventer at mellem 50 og 100 personer besøger udstillingen. I løbet af udstillingen vil der være åbne samtaler og formidlingsevents, hvor de besøgende kan tale med kunstnerne.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet i bydelen, værdisættelse af eget arbejde men ingen anden medfinansiering, samarbejde med Dark Gallery, som er et kunstnerdrevet galleri i bydelen.

Sekretariatet har spurgt ansøger til budgettet, da der er diskrepans mellem indtægter og udgifter. Ansøger oplyser, at støtten primært søges til dækning af et honorar til kunstnerne. Udgifter til transport og produktion af værker, er frivilligt arbejde.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes ikke at være tilstrækkelig bydelsrettet Østerbro og savner formidling og interaktion.

 

Nr. 26

 

Titel og ansøger

”8 åbne kunst- og fællesskabsaktiviteter i 2026” af Foyercontemporary

Ansøgt beløb

56.900 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række aktivitetsdage i Park Bio, bl.a. i forbindelse med Art Week og i skoleferier. Der arrangeres en række workshops for børn, hvor deltagerne kan prøve kræfter med forskellige teknikker, som er brugt i udstillingens værker. Desuden vil der blive afholdt artist talks og visning af forskellige kunstfilm.

Aktiviteterne henvender sig til en bred målgruppe og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet ansøgers aktiviteter i Park Bio flere gange. Senest i 2025, hvor der blev givet 14.000 kr. til kreativt værksted og julesalon, hvor der deltog i alt 62 deltagere og desuden 25.000 kr. til børneworkshops og artist talk, hvor i alt 97 personer deltog.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, ingen medfinansiering men værdisættelse af eget arbejde, samarbejde med Park bio og Eventyrkiosken.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 36.000x kr. øremærket de første 5 events. Det er et netværksdannende arrangement med aktiviteter for en bred målgruppe, men lokaludvalget har støttet aktivitet flere gange tidligere, og udvalget vil gerne se, hvordan tilslutningen til projekt er før der tages stilling til evt. yderligere ansøgning om støtte.

 

Nr. 27

 

Titel og ansøger

”Torsdagsevent i UH42” af UG42/Foreningen ved Lille Triangel

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to workshops i ungekulturhuset UH42 og efterfølgende fællesspisninger. UH42 er et tilbud for sårbare unge på Østerbro. Til arrangementerne inviteres en kunstner der vil inspirere og facilitere en workshop og snak med de unge deltagere.

Ansøger forventer at 50 unge vil deltage i de to events. Aktiviteterne er åbne for alle unge mod betaling af madbillet.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem deltagerbetaling samt egenfinansiering af personaletimer.

Det bør drøftes om aktiviteten er tilstrækkelig åben eller primært er tænkt for ungehusets egne brugere.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er en ny aktivitet for en målgruppe der ikke ofte nås gennem Østerbropuljen.

 

Nr. 28

 

Titel og ansøger

”Åbne musikbrancheworkshops for unge på Østerbro” af Thomas Palmkvist Sørensen

Ansøgt beløb

60.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et åbent forløb fordelt på 4 workshops i løbet af året, hvor unge får mulighed for at deltage i praksisnære musik- og kulturforløb i trygge rammer med fokus på kreative processer. Projektet varetages af en ekstern aktør men i tæt samarbejde med kultur og fritid Østerbro og aktiviteterne foregår i Krudttønden. Ansøger forventer at mellem 80 og 100 unge vil deltage i løbet af forløbet. Det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering fra Kultur og fritidsforvaltningen samt angivet frivilligt arbejde til udvikling, samarbejde med Kultur og Fritid Østerbro.

Knap halvdelen af det ansøgte beløb dækker honorar til ansøger (projektledelse og koordinering).

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 30.000 kr. Det er et nyt initiativ i bydelen for unge. Dog vurderes projektet at være meget honorartungt og dyrt og savner frivillighed og anden medfinansiering.

 

Nr. 29

 

Titel og ansøger

”Jazzfestival scene for unge på ydre Østerbro” af Iben Dahl Jespersen

Ansøgt beløb

25.405 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 koncerter i cafe Salonen i forbindelse med jazzfestivalen. To af koncerterne afsluttes med åbne jam-sessions. Der er fokus på unge musikere, primært studerende eller nyuddannede i etableringsfasen, som får mulighed for at få sceneerfaring under en professionel ramme.

Ansøger forventer at 25-30 personer vil deltage pr. koncert. Der er fri entre, da koncerterne særligt er henvendt til unge mennesker og studerende.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har tidligere fået støtte flere gange til forskellige koncerter.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet (kendt ansøger), værdisat eget arbejde men ingen anden medfinansiering, ingen lokale samarbejdsparter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.405 kr. Det er en aktivitet med fokus på unge nyuddannede musikere og derfor en vigtig målgruppe. Dog bemærkes at der ydes støtte til opstart og afprøvning af en ny aktivitet, og det forventes, at der findes et leje, så projektet fremadrettet vil kunne løbe rundt uden støttebehov.

 

 

 

Nr. 30

 

Titel og ansøger

”Jazz på Melchiors Plads” af Thomas Varming

Ansøgt beløb

93.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 10 koncerter på Melchiors Plads under jazzfestivalen. Koncerterne er åbne for alle interesserede uden entre.

Ansøger forventer at mellem 300 og 500 publikummer vil deltage, afhængigt af vejret.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet aktiviteten gennem flere år. I 2025 med 99.877 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra øvrige fonde samt egenfinansiering fra de omkringliggende spisesteder.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 93.500 kr. Det er et lokalt forankret projekt med en høj grad af frivillighed og samarbejde mellem de lokale aktører omkring Melchiors Plads.

 

Nr. 31

 

Titel og ansøger

”Brasiliansk jazz og bossa nova på ØB Ølbar” af Marc Chain Bøckel

Ansøgt beløb

30.240 kr.

Resumé

Der søges støtte til at spille 3 koncerter på ØB Ølbar med fokus på jazzmusik. Ansøger forventer at mellem 30 og 50 personer vil deltage pr. gang. Koncerterne er åbne for alle og der tages ikke entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har søgt støtte til aktiviteten i 2025, hvor der blev givet afslag med henvisning til, at ansøgningen faldt uden for puljens formål, da koncerterne ville skabe øget indtjeningsmulighed for spillestedet (ØB Ølbar).

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen anden medfinansiering, samarbejde med ØB Ølbar.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der er ingen medfinansiering i projektet og det vurderes primært at være en promovering af ØB Ølbar.

 

Nr. 32

 

Titel og ansøger

”FreeTown Quartet feat. Vojtech Prochazka” af Emil Bruun Madsen

Ansøgt beløb

10.850 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en jazzkoncert i cafe Salonen. Ansøger forventer at 40 personer vil deltage. Aktiviteten er åben for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har tidligere støttet jazzkoncerter i Salonen dog med andre ansøgere der står bag, bl.a. bevilget 11.600 kr. i 2025 til jazzkoncert, hvor 19 publikummer deltog.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet (kendt koncept), medfinansiering gennem entreindtægter, samarbejde med Salonen.

Udgifterne dækker primært udgifter til honorering af ansøger samt øvrige kvartetmedlemmer.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der er ingen anden medfinansiering i projektet og der savnes lokal tilknytning. Der er ved denne ansøgningsrunde ansøgt om mange jazzarrangementer, og lokaludvalget har prioriteret at støtte arrangementer med en højere grad af lokal tilknytning og rækkevidde.

 

Nr. 33

 

Titel og ansøger

”Jazz og fællessang” af Anne-Marie Kozeluh

Ansøgt beløb

36.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde koncerter på 6 plejecentre i bydelen, hvor der spilles jazzmusik og synges fællessange. Ansøger forventer at 30 til 50 personer deltager. Aktiviteten henvender sig primært til beboere og pårørende men er åben for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, ingen anden medfinansiering, samarbejde med plejecentre. Der er truffet aftale om tid og sted med aktivitetsmedarbejderne.

Støtten dækker udelukkende honorar til ansøger og kontaktperson.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet består udelukkende af honorar til ansøger selv og savner frivillighed og anden medfinansiering. Der findes allerede støttemulig til musikarrangementer til plejecentre gennem honorarstøtte, og der henvises i stedet til disse.

 

Nr. 34

 

Titel og ansøger

”Park Bio Jazz Club” af Toke Friborg

Ansøgt beløb

36.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en jazzkoncert i Park Bio, hvor der samles nogle af bydelens dygtigste musikere. Ansøger forventer at ca. 170 publikummer vil deltage. Aktiviteten er åben for alle interesserede og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen medfinansiering dog reduceret pris på lokalleje, samarbejde med Park Bio.

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet synes dyrt og honorartungt og svaner frivillighed. Der er ved denne ansøgningsrunde ansøgt om mange jazzarrangementer, og lokaludvalget har prioriteret at støtte arrangementer med en højere grad af lokal tilknytning, rækkevidde og frivillighed/anden medfinansiering.

 

Nr. 35

 

Titel og ansøger

”Jørgen Teller med T.S. Høeg – Jazz100 på Østerbro” af Alteration

Ansøgt beløb

12.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 2 jazzkoncerter på BOPA Plads og i Krudttønden.

Ansøger forventer at mellem 40 og 70 personer deltager i hver koncert. Der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har et par gange tidligere støttet ansøgers koncerter.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra andre fonde, samarbejde med Krudttønden.

Bemærk at budgettet dækker koncerter på både Vesterbro og Østerbro. En del af udgifterne dækker over produktion og administration, som ikke vurderes at være en del af aktiviteten. Sekretariatet anbefaler at en evt. støtte øremærkes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet har en del udgifter til administration, og udvalget savner frivillighed. Der er ved denne ansøgningsrunde ansøgt om mange jazzarrangementer, og lokaludvalget har prioriteret at støtte arrangementer med en højere grad af lokal tilknytning, rækkevidde og frivillighed/anden medfinansiering.

 

Nr. 36

 

Titel og ansøger

”Big Band Bonanza” af Kildevæld Kulturcenter

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 5-7 koncerter i Kildevæld Kulturcenter ifm. jazzfestivalen. Fokus er på de bands som til dagligt øver i kulturcentret. Der er både traditionelle koncerter for voksne, men der planlægges også 2 børnekoncerter. Ansøger forventer at mellem 450 og 550 personer deltager i koncerterne i alt. Der er entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget støttede aktiviteten i 2025 med 17.500 kr. dog i et noget mindre setup med færre deltagende bands.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra musikudvalget og billetindtægter samt egebfinansiering, samarbejde med de lokale bands der øver i Kulturcentret.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 30.000 kr. Det er et lokalt forankret projekt med en høj grad af anden medfinansiering.

 

Nr. 37

 

Titel og ansøger

”Østerbro Kammermusikfestival 2026” af Østerbro Koncertforening

Ansøgt beløb

50.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde årets kammermusikfestival i Unitarernes Hus. Over 4 dage spilles 10-12 koncerter med en blanding af musik af kendte komponister og uropførelser af ny musik. Ansøger forventer at ca. 800 publikummer deltager. Der er entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støtte aktiviteten gennem flere år. I 2025 med 40.000 ud af de ansøgte 75.000 kr., hvor der deltog mellem 60 og 90 personer pr. koncert.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra øvrige fonde samt deltagerbetaling, samarbejde med koncertforeningens faste ensembler.

Budgettet indeholder flere udgifter til produktion samt transport og ophold, som ikke vurderes at være en del af aktiviteten. Sekretariatet anbefaler, at en evt. støtte gives øremærket konkrete aktiviteter, fx kunstnerhonorar.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 50.000 kr. Der ydes dog ikke støtte til udgifter til transport og ophold. Det er et lokalt forankret projekt der leverer klassisk musik til bydelen på et højt niveau og med en høj grad af anden medfinansiering.

 

Nr. 38

 

Titel og ansøger

”Kildevæld Sommerfestival” af Stian Swensson

Ansøgt beløb

55.900 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en festival i Kildevæld Kulturcenter med forskellige aktiviteter bl.a. musik, maleriworkshop, fællessang og cirkusforestilling. Ansøger forventer at ca. 300 vil deltage i løbet af weekenden. Der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet aktiviteten gennem flere år. I 2025 med 36.775 kr. hvor ca. 200 publikummer deltog.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra kulturcentret, samarbejde med en række lokale aktører, bl.a. kulturcentret, Østerbro Dramaskole og Galleri Bopa.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 28.000 kr. til dækning af en af festivaldagene. Projektet er lokalt forankret og samler beboerne på det nordlige Østerbro. Projektet synes dog dyrt og honorartungt og savner frivillighed og anden medfinansiering.

 

Nr. 39

 

Titel og ansøger

”Blindstock Festival” af Olivia Haracopos

Ansøgt beløb

45.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en endagsfestival med musik og kulturelle indslag i Instituttet for blinde og svagtsynede på Rymarksvej. Husets brugere udvikler sammen med professionelle musikere indhold til festivalen for at vise, at et synshandicap ikke behøver at bremse for musikudøvelse. Ansøger forventer at 150 personer vil deltage. Aktiviteterne er åben for alle interesserede og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem salg fra boder, ingen lokale samarbejdsparter.

Ansøger har oplyst, at der hos Østerbropuljen søges specifikt til musikerhonorarer, resten af budgettet dækkes af IBOS.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 45.000 kr. Det er en ny aktivitet i en del af Østerbro og for en målgruppe, som ikke så tit nås gennem Østerbropuljen.

 

Nr. 40

 

Titel og ansøger

”Mørkefestival” af Frederik Bentsen/Foreningen Mørke

Ansøgt beløb

100.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en festival på forskellige lokationer i Nordhavn, herunder Big Bio, Nordhus og Tunnelfabrikken. Der arrangeres 14 alternative og stedsspecifikke oplevelser (koncerter, foredrag, vandringer, installationer mv.).

Ansøger forventer at der vil deltage 1500 personer. Aktiviteterne henvender sig bredt men med fokus på det publikum der søger skæve og alternative kulturoplevelser. Der er entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem øvrige fonde samt deltagerbetaling, samarbejde med kulturinstitutioner i Nordhavn.

Budgettet indeholder en stor del udgifter til projektering, som ikke umiddelbart er en del af aktiviteten. Sekretariatet anbefaler at en evt. støtte øremærkes til konkrete aktiviteter (events).

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 41.000 kr. øremærket udgifter til budgetposterne ”mørkevandring” og ”3 forfatterforedrag i Nordhus”. Støtten gives som et tilskud til opstart af en ny aktivitet i Nordhavn. Der ydes begrænset støtte, da projektet synes honorartungt og dyrt og savner frivillighed.

 

Nr. 41

 

Titel og ansøger

”Åben Festival 2026” af Foreningen Kulturdistriktet

Ansøgt beløb

60.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde årets Åben Festival, som i 2026 vil centrere sig om Ingrid Jespersens Plads og Århusgade i Nordhavn. Der vil være forskellige aktiviteter inden for kunst og kultur, hvor lokale aktører medvirker. Ansøger forventer at ca. 22500 personer vil deltage i årets festival. Der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet aktiviteten gennem flere år. I 2025 med 60.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra øvrige fonde og egenfinansiering, samarbejde med en bred række kulturelle aktører i bydelen.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. til honorarer til eksterne (kunstnere og kulturaktører). Lokaludvalget har støttet projektet flere gange tidligere og ønsker at støtte på linje med øvrige sponsorer/fonde.

 

Nr. 42

 

Titel og ansøger

”Stenbroens Barokdage 2026” af Foreningen Stenbroens Barokdage

Ansøgt beløb

85.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde byvandring på indre Østerbro, en koncert i Unitarernes Hus samt 3 børnekoncerter i Kildevæld Kulturcenter i forbindelse med festivalen.

Ansøger forventer at ca. 250 personer vil deltage i aktiviteterne på Østerbro. Programmet henvender sig til en blandet målgruppe, men aktiviteterne er åbne for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet aktiviteten i 2024.

Bevilget 75.000 kr. den 21. februar 2024

Foreningen Stenbroens Barokdage har fået støtte til at afholde dette års festival for barokmusik på Østerbro på forskellige lokationer, bl.a. Unitarernes Hus og Kildevæld Kulturcenter. Der er samarbejdet med forskellige lokale foreninger, bl.a. Østerbro Koncertforening.

I alt blev der nået ca. 700 publikummer til de forskellige aktiviteter, hvilket er en lille stigning ift. 2023. Der er stor aldersspredning, men der er alligevel et lille fast kernepublikum, som deltager i mange af festivalens aktiviteter.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering gennem bl.a. andre fonde, deltagerbetaling og salg af mad/drikkevarer, samarbejde med Kildevæld Kulturcenter og Østerbro Kammermusikforening.

Bemærk at en del af støtten dækker udgifter til transport og ophold for de medvirkende kunstnere. Dette ydes der ifølge lokaludvalgets egne retningslinjer ikke støtte til, go en evt. støtte bør derfor øremærkes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 53.500 kr. øremærket kunstnerhonorarer for aktiviteter på Østerbro. Det er et spændende projekt, men der er mange udgifter til produktionen, som ikke vedrører aktiviteterne på Østerbro, og støtten øremærkes derfor.

 

Nr. 43

 

Titel og ansøger

”Beboerforeningens Ulriks sommerfest 2026 med cirkus” af Beboerforeningen Ulrik

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række aktiviteter, herunder cirkusforestilling som en del af beboerforeningens årlige sommerfest. Aktiviteten er åben for alle lokalområdets beboere og ikke kun foreningens medlemmer. Ansøger forventer at ca. 350 personer deltager.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem salg af mad og drikke, ingen lokale samarbejdsparter.

Der er ikke et forventet underskud i projektet, og da støtte fra Østerbropuljen altid gives som en underskudsgaranti er det sekretariatets vurdering, at det ikke vil give mening at støtte projektet.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et sympatisk projekt, men da der ikke fremgår et forventet underskud i projektet, kan aktiviteten ikke støttes.

 

Nr. 44

 

Titel og ansøger

”Lys, håb og fællesskab – en dansk ukrainsk aften” af Oksana Achiam

Ansøgt beløb

6.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et event i Kildevæld kulturcenter, hvor 3 kunstnere skaber en stemningsfyldt aften med musik og poesi med fokus på dansk og ukrainsk musik og poesi.

Aktiviteten er åben for alle interesserede og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget støttede aktiviteten i 2025, men ansøger fik ikke afholdt eventet. Dette blev først meddelt efter årsskiftet og støtten kunne derfor ikke omdisponeres.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen medfinansiering, samarbejde med kulturcentret.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget støttede aktiviteten i 2025, men da ansøger ikke fik afholdt aktiviteten og ikke gav besked herom, kunne pengene ikke omdisponeres til øvrige ansøgere. Lokaludvalget ønsker derfor ikke at give en ny bevilling, men ønsker at prioritere øvrige projekter.

 

Økonomi

Der er til denne ansøgningsrunde ansøgt om i alt 1.458.525 kr.

Puljeudvalget har indstillet støtte for i alt 837.095 kr. Der resterer 2.272.039 kr. til disponering afsat til Østerbropuljen forud for denne ansøgningsrunde.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøger lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.

Til top