Mødedato: 25.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Meddelelser

Se alle bilag

Besked om forbrug på 2026-pulje (Dansk etnisk samvirke) støtte har ikke kunnet udbetales af 2025-midler
Lokaludvalget har af 2025 bevilget støtte 2 gange til foreningen Dansk Etnisk Samvirke. Der er indsendt afrapportering for projekterne, som er godkendt af sekretariatet. På grund af udfordringer med ansøgers NEM-konto, har det ikke været muligt at udbetale støtten af 2025-puljemidler. Støtten vil derfor blive udbetalt af lokaludvalgets 2026-puljemidler i stedet, i alt 36.130 kr.

Varsling om særligt støjende arbejde i forbindelse med Svanemøllen Skybrudstunnel
Lokaludvalget har modtaget tre breve med varsling om støjende arbejde i forbindelse med anlæggelsen af Svanemøllen Skybrudstunnel. Brevene er vedhæftet som bilag.

Møde med Line Barfod 21. oktober kl. 17-18 på Østerbro
Line Barfod har efterspurgt et møde med hver af de 12 lokaludvalg, med fokus på at få en bedre forståelse for hvad der rører sig i de forskellige bydele. Mødet er en time langt og er planlagt den 21. oktober 2026 i tidsrummet 17.00-18.00 i et lokale i Østerbrohuset. 

Åbent hus om skybrudssikring af Strandboulevarden onsdag den 25. februar
Der afholdes åbent hus om arbejdet med at skybrudssikre Strandboulevarden onsdag d. 26. februar mellem kl. 15.00 og 17.30 ved byggepladsen på hjørnet af Strandboulevarden og Korsørgade. Arrangementet er åbent og man møder bare op når det passer bedst inden for det angivne tidsrum. HOFOR deltager også i anledning af at de udskifter fjernvarmerør i området. 

Konstituerende møde for ny samling er d. 29. april kl. 18.00
Det konstituerende møde, hvor den nye samling vælger Forpersonskabet, finder sted den 29. april 2026. På samme dag afholdes det første ordinære møde i den nye samling. Begge møder afholdes i forlængelse af hinanden, med det konstituerende møde kl. 18.00, efterfulgt af det ordinære møde kl. 18.30. Det konstituerende møde var oprindeligt planlagt til afholdelse 8. april 2026. Dog har Økonomiforvaltningen arrangeret et opstartsseminar (Det gode samarbejde i lokaludvalget) for hvert af de lokaludvalgene, hvor de nye medlemmer drøfter spilleregler for den kommende valgperiode. Opstartsseminaret faciliteres af en ekstern konsulent..

 

 
Til top