Mødedato: 25.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Orientering om etableringen af Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn, inkl. præcisering af netværkets beføjelser

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. At Østerbro Lokaludvalg orienterer sig om etableringen af Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn, og tager orienteringen til efterretning.

2. At Østerbro Lokaludvalg orienterer sig om konkretiseringen af det nyetablerede netværks beføjelser, og tager orienteringen til efterretning. 

Problemstilling

Der er blevet etableret et idrætsnetværk, der skal arbejde for at fremme idrætten på Østerbro og Nordhavn. Dette netværk er blevet skabt gennem projekter drevet af fagudvalget for Kultur, Fritid og Idræt. Senest det stormøde, der blev afviklet den 01/02-2026, hvor netværket blev etableret. 

På lokaludvalgsmødet for Østerbro Lokaludvalg den 28. januar blev det besluttet at bevilge det Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn beføjelser til at fremme netværkets arbejde. Under løsningsafsnittet fremgår en konkretisering af disse beføjelser. 

Løsning

Orientering og konkretisering af beføjelser:

Opdatering på Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn 

Efter et succesfuldt afviklet stormøde er der nu etableret et idrætsnetværk for Østerbro og Nordhavn. Der er i skrivende stund 24 medlemmer, hvoraf 7 af disse medlemmer udgør styregruppen for netværket. Det er planlagt, at styregruppen skal afholde deres første møde søndag den 22/03.  

 

Konkretisering af  Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavns beføjelser

Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn har modtaget beføjelser til: “at indstille sager til Østerbro Lokaludvalg, afgive høringssvar og sende breve til forvaltninger i egen ret, og kan få bevilget økonomisk støtte fra Østerbro Lokaludvalg til konkrete projekter.” Dette blev vedtaget på et ordinært lokaludvalgsmøde den 28/01-2026.  

Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn kan indstille sager til Østerbro Lokaludvalgs dagsordener. Dette betyder, at Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn kan få en sag på dagsordenen, når Østerbro Lokaludvalg skal afholde ordinære lokaludvalgsmøder.

Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn kan ytre sin egen holdning på vegne af netværksmedlemmer, denne holdning behøves ikke at deles med Østerbro Lokaludvalg, Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn vil være sit eget politiske talerør. Dette gælder bl.a. når det kommer til høringer og andre politiske sager, der har med idræt at gøre. Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn vil underskrive sig som "Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn", når det sender breve, henvendelser eller kommenterer på politiske sager. Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn kan ikke tale på vegne af Østerbro Lokaludvalg, eller være en del af Østerbro Lokaludvalgs beslutningsproces.  

Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn har mulighed for at opstarte egne projekter, og kan til dette få bevilget økonomisk støtte fra Østerbro Lokaludvalg, ved at indstille en sag på en dagsorden til et lokaludvalgsmøde. Herefter skal Østerbro Lokaludvalg stemme om, hvorvidt det skal vedtages at give økonomisk støtte til Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavns projekt(er). Østerbro Lokaludvalg kan godt beslutte ikke at bevilge støtte til Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavns projekt(er). Idrætsnetværk Østerbro & Nordhavn har ikke noget fast årligt budget og er ikke garanteret støtte til deres projekter.  

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med denne indstilling.

Videre proces

Det er planlagt, at idrætsnetværkets styregruppe skal afholde deres første møde søndag den 22/03.  

Til top