Mødedato: 24.04.2019, kl. 17:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Borgermøde #2 om luftforurening på Østerbro

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at afholde et borgermøde om luftforurening jf. løsningsafsnittet.

2. at lokaludvalget afsætter 23.000 kr. til afholdelse af borgermøde om luftforurening..

Problemstilling

Borgerrepræsentationen afsatte som en del af Budget 2019 midler til en undersøgelse af alternative drivmidler til krydstogtskibe. En rapport udarbejdet af COWI blev forelagt Økonomiudvalget 19. marts 2019. Analysen viser, at emissionerne fra krydstogtskibe kan mindskes, hvis der etableres et landstrømanlæg i Nordhavn.

På baggrund af COWI-rapporten besluttede Borgerrepræsentationen som en del af overførselssagen (restmidler 2018), at afsætte midler til projektering af landstrømsanlæg for både Oceankaj og Langelinie.

Østerbro Lokaludvalg har i 2017 gennemført et samarbejde med Det Økologiske Råd om at undersøge luftforureningen fra krydstogtskibe, der lægger til i Københavns Havn på Østerbro.

Det Økologiske Råd har udført målinger af de ultrafine udstødningspartikler fra krydstogtskibe ved Oceankaj og Langelinie og har dokumenteret, at krydstogtskibene bidrager markant til luftforureningen i havneområdet.

Lokaludvalget afholdt den 6. februar et borgermøde i samarbejde med Det Økologiske Råd, hvor undersøgelsen blev præsenteret for interesserede borger.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget afholder endnu et borgermøde den 23. maj 2019 om luftforurening med fokus på fremlæggelse af COWI-rapporten og aftalen (overførselssag) om projektering af landstrømsanlæg samt den videre dialog med forvaltningen. Desuden skal der være en gennemgang af luftforurening på Østerbro.

Mødet afholdes i samarbejde med Det Økologiske Råd, som skal stå for faglige oplæg på mødet.

Formanden vil gerne som tovholder fortsætte arbejdet med luftforurening.

Økonomi

Det foreslås, at der afsættes en budgetramme til projektet på i alt 23.000 kr. fordelt som beskrevet herunder:

 

Kr.

Honorar (Det Økologiske Råd)

8.000 kr.

Lokaleleje

2.000 kr.

Forplejning

5.000 kr.

Annoncering og PR

8.000 kr.

I alt

23.000 kr.

Videre proces

Sekretariatets opgaver:

Deltage i mødet, booke lokale, forplejning samt annoncering og PR.

Tovholder/Lokaludvalg opgaver:

Deltage i mødet, dialog med oplægsholder, ordstyrer på mødet.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt med den bemærkning, at teksten i 'Problemstilling':

"Det Økologiske Råd har udført målinger af de ultrafine udstødningspartikler fra krydstogtskibe ved Oceankaj og Langelinie og har dokumenteret, at krydstogtskibene bidrager markant til luftforureningen i havneområdet"

skal ændres til:

"...bidrager markant til luftforureningen på Østerbro".

Til top