Mødedato: 24.03.2022, kl. 20:00
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Valg af formand

1. Valg af formand

Østerbro Lokaludvalg skal vælge en formand

Indstilling

Sekretariatet indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg vælger en formand blandt lokaludvalgets medlemmer.
Formanden skal være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.

Problemstilling

Efter godkendelsen i Borgerrepræsentationen af det nye lokaludvalg skal lokaludvalget vælge en
formand.

I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" skal formanden være
bopælsregistreret i lokaludvalgets område. I bilaget ses en oversigt over lokaludvalgets medlemmer med angivelse af, hvem der er bopælsregistreret i lokaludvalgets område.

Løsning

Formandsvalget ledes af lokaludvalgets ældste medlem (i alder).
De medlemmer af Østerbro Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som formand,
melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur.
Østerbro Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en formand for lokaludvalget.
Formanden vælges ved almindeligt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Der kan stemmes på én
kandidat.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter valget overtager den nyvalgte formand ledelsen af lokaludvalgsmødet.

Beslutning

Allan Marouf blev valgt som formand uden modkandidat.
Til top