Mødedato: 23.09.2026, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Beslutning om forslag til fælles henvendelse om snerydning

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget drøfter forslag til fælles henvendelse til Klima, miljø og teknikforvaltningen om snerydning.

2. at lokaludvalget beslutter hvorvidt lokaludvalget ønsker at bakke op om den fælles henvendelse om snerydning.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har pba. af erfaringerne med snerydning i vinteren 2026 udarbejdet en henvendelse til Klima, miljø og teknikforvaltningen med en opfordring til, at kommunen evaluerer sit vinterberedskab. Her opfordrer Valby Lokaludvalg blandt andet til, at det undersøges, om der skal tages større hensyn til bløde trafikanter, og om man kan drage nytte af digitale løsninger og erfaringer fra udlandet.

Sagen har været behandlet i lokaludvalgsforpersonskredsen (LUFT) på møde den 24. august, hvor det blev besluttet, at de øvrige lokaludvalg tager stilling til, hvorvidt de vil bakke op om den fælles henvendelse som medunderskrivere.  

Løsning

Lokaludvalget drøfter forslag til en fælles henvendelse til Klima, miljø og teknikforvaltningen om snerydning.

Lokaludvalget kan vælge at bakke op om henvendelsen og blive medunderskriver, eller at meddele Valby Lokaludvalg at Østerbro Lokaludvalg ikke ønsker at være medunderskriver.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til Valby Lokaludvalg.

Til top