Mødedato: 23.09.2015, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Høring Sammen om Byen

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til svar på henvendelse fra Sikker By i Økonomiforvaltningen vedrørende Borgerinvolvering i Københavns udvikling - Sammen om byen.

Tidligere beslutninger

Østerbro Lokaludvalg besluttede i møde den 25. august 2015:

1. Lokaludvalget udskød drøftelsen til næste møde

2. Lokaludvalget valgte Mette Mertz, Kjeld Lykke og Dan Pedersen til at arbejde videre med spørgsmålene, som også drøftes i forbindelse med lokaludvalgets seminar den 3. oktober 2015.

3. Lokaludvalget tog ikke stilling til borgerdialog vedrørende Sammen om byen, men vil af hensyn til en yderligere kvalificering af svaret, bede om udsættelse til efter lokaludvalgsseminaret den 3. oktober 2015.

Indstilling og beslutning

Arbejdsgruppen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. Sammen om Byen

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede den 26. marts 2015, at Økonomiforvaltningen, med inddragelse af bl.a. lokaludvalgene, skal udarbejde forslag til fælles kommunale principper for hvordan københavnerne fremadrettet kan engageres og involveres i byens udvikling.

Økonomiforvaltningens Center for Byudvikling, Sikker By beder derfor lokaludvalgene hjælpe med dels at høre københavnerne dels inputs til de nye principper for borgerinvolvering af københavnerne. Tilbagemelding skal ske senest mandag den 28. september 2015.
Lokaludvalget har forsøgt at få udsættelse på tilbagemelding, men pga. en presset tidsplan vil forvaltningen gerne fastholde svarfristen.
Lokaludvalgene vil dog løbende blive informeret og inddraget i processen, bl.a. inviteres de lokaludvalgsmedlemmer der har tid og interesse til dialogmøde torsdag den 29. oktober om projektet, hvor man kan tilmelde sig hos sekretariatet senest fredag den 25. september 2015.

Formålet er, at principperne fremover sikrer:
- At kommunen skaber mulighed for at flere københavnere deltager og engagerer sig i byens udvikling
- At københavnerne oplever, at det kan svare sig at engagere sig i byens udvikling sammen med kommunen
- At københavnernes viden og idéer bruges der, hvor de er stærkest - nemlig som eksperter i, hvordan byen bruges og opleves

Konkret bedes lokaludvalget om følgende:

  • At lokaludvalgets medlemmer og suppleanter besvarer spørgeskemaundersøgelsen.
  • At lokaludvalget deler link til spørgeskemaundersøgelsen på lokaludvalgets hjemmeside og videreformidler opfordring til at deltage til udvalgets netværk i bydelen.
  • At lokaludvalget drøfter vedlagte spørgsmål i udvalget og svarer på, hvad I mener der skal til for at styrke den gensidige dialog om byens udvikling fremadrettet.
  • At lokaludvalget overvejer om og hvordan udvalget kan gennemføre en lokal dialogproces i jeres bydel om den lokale vurdering af den nuværende dialog med kommunen og de lokale ønsker til den fremtidige dialog med kommunen om byens udvikling. De vedlagte spørgsmål kan bruges til inspiration til den lokale dialogproces.

Link til spørgeskemaundersøgelse:
https://response.easyresearch.se/s.aspx?WID=1020281&Pwd=39198332&key=52719,8436643

 

Løsning

På sidste møde den 25. august i Østerbro Lokaludvalg blev der nedsat en arbejdsgruppe til at drøfte spørgsmålene vedrørende Borgerengageringsprojektet Sammen om Byen.
Arbejdsgruppen har afholdt møde den 9. september, og på den baggrund udarbejdet et udkast til svar på henvendelsen.

Derudover har arbejdsgruppen og sekretariatet udarbejdet et spørgeskema, som blev brugt til lokaludvalgets borgermøde om Kommuneplan 2015 den 15. september 2015.
Formålet var at få tilbagemeldinger fra borgerne om den generelle inddragelse i byens udvikling, og med mulighed for at give feed-back på det konkrete borgermøde. Opsamling på spørgeskemaet vil blive vedhæftet som bilag til svar på både henvendelsen om Sammen om Byen og Høring om Kommuneplan2015.

Spørgsmål om de overordnede principper for borgerengagering i byens udvikling og lokaludvalgets rolle som bindeled mellem borger og Borgerrepræsentation vil fortsat indgå som fokus for lokaludvalgets interne seminar den 3. oktober.

Beslutning

1. Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar vedr. Sammen om byen
Til top